|
|
(96 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{joke}}
| | [[Fil:Soelv.jpg|thumb|right|300px|Sølv er guldets albino-ven. Hellig visse steder, men knap så meget værd i resten af [[Verden]],]] |
| {{Grundstofboks
| | '''Sølv''' ([[latin]]: ''argumentum'') er det grundstof, som mange får overrakt på andenpladsen af podiet.Det blev fundet af den geniale kemiker [[B. S. Christiansen]], som på et vildspor med [[Bubber]], slog en af sine tænder ud og opdagede, at den var lavet af sølv. <br> |
| |Atomnr=47
| | Argumentum har det [[Kemisk symbol|kemiske symbol]] '''Ag''': Opkaldt efter A. G. Christiansen der altid vandt sit argument i en samtale. |
| |ForrigeStof=[[Palladium]]
| | |
| |Navn=Sølv
| | Sølv er også giftigt for ikke [[svensker]]e da den kan forsage pølseforgiftning. A. G. Christiansen plejede at give folk med bedre argumenter en ham pølseforgiftning. |
| |NæsteStof=[[Cadmium]]
| |
| |StofOver=[[Kobber|Cu]]
| |
| |Symbol=Ag
| |
| |StofUnder=[[Guld|Au]]
| |
| |Billede=Ag,47.jpg
| |
| |Udseende=Skinnende hvidt metal. | |
| |Navneliste=Sølv | |
| |Masse=107,8682 | |
| |Serie=[[Overgangsmetal]] | |
| |Gruppe=[[11 (tal)|11]]
| |
| |Periode=[[5 (tal)|5]]
| |
| |Blok=[[d-blok]]
| |
| |eKonfig=[[[Krypton|Kr]]] 4d<sup>10</sup> 5s<sup>1</sup>
| |
| |eSkaller=2, 8, 18, 18, 1
| |
| |Atomradius=160
| |
| |KovalentRadius=153
| |
| |VdWRadius=172
| |
| |Kemiske=Ja
| |
| |OxTrin=1 ([[amfoterisk]] oxid)
| |
| |Elektroneg=1,93
| |
| |Fysiske=Ja
| |
| |Tilstand=[[Fast form|Fast]]
| |
| |Krystalstruktur=[[Kubisk fladecentreret]]
| |
| |Massefylde=10,49
| |
| |MassefyldeVæske=9,320
| |
| |Smeltepkt=1234,93[[Kelvin|K]] / 961,78
| |
| |Kogepkt=2435[[Kelvin|K]] / 2162
| |
| |Smeltevarme=11,28
| |
| |Fordampningsvarme=250,58
| |
| |Varmekapacitet=(25°C) 25,350
| |
| |Varmeledning=429
| |
| |Varmeudvidelse=18,9 μ[[Meter|m]]/m·K
| |
| |Resistivitet=15,87 n[[Ohm|Ω]]·m
| |
| |MagnetEgen=[[Diamagnetisme|Diamagnetisk]]
| |
| |Mekaniske=Ja
| |
| |YoungsModul=83
| |
| |ForskydModul=30
| |
| |KompresModul=100
| |
| |Poissons=0,37
| |
| |HårdhedMohs=2,5
| |
| |HårdhedVickers=251
| |
| |HårdhedBrinell=24,5
| |
| |ID=Ja
| |
| |CAS-nummer=7440-22-4
| |
| |E-nummer=E-174
| |
| }}
| |
| '''Sølv''' ([[latin]]: ''argumentum'') er det grundstof, som mange får overrakt på andenpladsen af podiet.Det blev fundet af den geniale kemiker B. S. Christiansen, som på et vildspor med Bubber, slog en af sine tænder ud og opdagede, at den var lavet af sølv. Argumentum har det [[Kemisk symbol|kemiske symbol]] '''Ag''': Opkaldt efter A. G. Christiansen der altid vandt sit argument i en samtale. Sølv er også giftigt for ikke svenskere da den kan forsage pølseforgiftning. A. G. Christiansen plejede at give folk med bedre argumenter en ham pølseforgiftning. | |
|
| |
|
| == Egenskaber == | | == Egenskaber == |
| [[Billede:SilverUSGOV.jpg|thumb|left|120px|Naturligt, frit sølv.]]
| | |
| Sølv er det aller mest sexede metal (bortset fra [[guld]], men det er æder gudsaxme også bare hot!), som primært bliver brugt som delfin føde, selvom de faktisk ikke synes det smager særligt godt. Dets lyse farve skyldes metallets gode evne til at kaste med [[lys]] (det har faktisk vundet OL i lyskast). Sølv indtager også rekorden blandt alle metaller i både hækkeløb og symbolsk slagtning af duer på strøget. | | Sølv er det aller mest sexede metal (bortset fra [[guld]], men det er æder gudsaxme også bare hot!), som primært bliver brugt som-delfin føde, selvom de faktisk ikke synes det smager særligt godt. Dets lyse farve skyldes metallets gode evne til at kaste med [[lys]] (det har faktisk vundet OL i lyskast). Sølv indtager også rekorden blandt alle metaller i både hækkeløb og symbolsk slagtning af duer på [[Strøget]]. |
|
| |
|
| Sølv reagerer ikke med noget som helst, fordi det ikke kan lide andre grundstoffer særligt godt, men sådan har det ikke altid været; engang var sølv og guld gode venner, men så begyndte guld at blære sig med sin nye chick han havde fundet i en natclub som i øvrigt er lukket. | | Sølv reagerer ikke med noget som helst, fordi det ikke kan lide andre grundstoffer særligt godt, men sådan har det ikke altid været; engang var sølv og guld gode venner, men så begyndte guld at blære sig med sin nye chick han havde fundet i en natclub som i øvrigt er lukket. |
| Stine fatter ikke en meter
| |
| alaa er en klam kat== Anvendelser ==
| |
| Ud af verdensproduktionen af sølv i [[2001]] gik 40 [[procent]] til [[industri]]elle formål, 33 procent til fremstilling af [[smykke]]r, 24 procent til [[fotografi]]ske artikler, og blot 3 procent til [[mønt]]er og [[medalje]]r.
| |
|
| |
| === Sølv som ædelmetal ===
| |
| Sølv har længe været anvendt som [[ædelmetal]] til fremstilling af kostbare genstande der afspejlede deres ejers rigdom og status. Smykker og [[sølvtøj]] fremstilles traditionelt af [[sterlingsølv]], som består af 92,5% rent sølv og 7,5% andre metaller, almindeligvis kobber: Denne [[legering]] er hårdere end det rene sølv, og smelter ved en lavere temperatur end både sølv og kobber "for sig". En anden tilsvarende sølvlegering er [[britanniasølv]], som indeholder 95.84% sølv mens de resterende 4,16% igen typisk udgøres af kobber. En tredje, [[patent]]eret sølvlegering, [[argentium-sterlingsølv]], indeholder [[germanium]] og er modstandsdygtig overfor misfarvning når det udsættes for ild og/eller høje [[temperatur]]er.
| |
|
| |
| <ref>Indsæt fodnote her</ref>
| |
|
| |
| '''ALAA ELSKER GUZ'''
| |
|
| |
| === Sølv som betalingsmiddel ===
| |
| [[Billede:Johnson Matthey 500 grammes silver bullion.jpg|thumb|left|110px|Sølvbarre på et halvt [[kilogram]].]]
| |
| I [[Lydien]] brugte man omkring [[700 f.Kr.]] mønter lavet af [[elektrum]], en naturligt forekommende legering af sølv, guld og små mængder kobber og andre metaller – først senere raffinerede man "rent" sølv og brugte dette til mønter. I dag bruger mange lande en [[sølvstandard]] som "målestok" for penge-værdier, og på mindst 14 [[sprog]] bruger man samme ord for "sølv" og "[[penge]]", og "pundet" i [[Engelsk pund (møntenhed)|engelske pund]] refererer til at denne mønthenhed oprindeligt svarede til ét "troy [[Pund (masseenhed)|pound]]" sølv. [[ISO 4217]]-standarden, der fastlægger standardiserede [[forkortelse]]r for verdens forskellige [[valuta]]er, omfatter også en forkortelse for sølvbarrer: XAG.
| |
|
| |
| === Tekniske anvendelser ===
| |
| I legeringer til brug ved [[slaglodning]] og [[lodning]] indenfor [[elektronik]]ken indgår sølv, i sidstnævnte tilfælde blandt andet på grund af dets gode elektriske ledeevne.
| |
|
| |
| Mens almindelige [[spejl]]e normalt anvender et lag af aluminium til at danne den spejlende flade, bruger man i stedet sølv i spejle til krævende opgaver: Sølv (eller undertiden [[guld]]) bringes til at [[Fordampning|fordampe]], hvorefter det deponeres som et tyndt lag på den ene side af en glasplade. Ved at anvende et særlig tyndt metallag får man "tonede" ruder der lader en del af lyset gå igennem, mens resten reflekteres som i et "normalt" spejl.
| |
|
| |
| Sølv fungerer også som [[Katalysator (kemi)|katalysator]] for [[iltning]]sprocesser, for eksempel fremstillingen af [[formaldehyd]] ud fra [[metanol]] og luft ved brug af [[krystaller]] eller "ark" af 99,95 procent rent sølv. Dertil er sølv formodentlig den eneste katalysator der kan ilte [[etylen]] til [[etylenoxid]]; en vigtig reaktion i fremstillingen af [[polyester]].
| |
|
| |
| === Film og fotografering ===
| |
| Visse sølvforbindelser, herunder [[sølvnitrat]] og forbindelser mellem sølv og [[halogen]]er, er lysfølsomme og kan fastholde et "aftryk" af lys og anden stråling der falder på dem: Denne egenskab udnyttes i [[film]], [[fotopapir]] og tilsvarende artikler.
| |
|
| |
| === Elektriske anvendelser ===
| |
| Selv om sølv leder [[elektrisk strøm]] marginalt bedre end kobber, er prisen normalt for høj til at det kan betale sig at udnytte det i [[Elektrisk ledning|elektriske ledninger]]. Men under [[2. verdenskrig]] udnyttedes sølvs gode ledeevne i [[elektromagnet]]er i forbindelse med [[berigning]] af [[uran]], primært fordi kobber var en mangelvare på det tidspunkt. En anden undtagelse er [[Elektrisk kabel|kabler]] til [[hi-fi]]-udstyr, om end fordelene ved at bruge sølv frem for kobber her er tvivlsomme. I [[Elektrisk kontakt|elektriske kontakter]] til brug med høje [[Elektrisk spænding|elektriske spændinger]] bruges sølv-cadmium-oxid, da dette stof er modstandsdygtigt over for de [[lysbue]]r der dannes når sådanne kontakter sluttes og brydes.
| |
|
| |
| === Medicinske anvendelser ===
| |
| [[Billede:Athena-Schale Hildesheimer Silberfund.jpg|thumb|right|400px|[[Minerva]] fra den [[Romersk mytologi|romerske mytologi]]; gud for blandt andet lægekunsten. Her gengivet på et romersk sølvfad fra [[1. århundrede f.Kr.]]]]
| |
| Sølv udviser den samme giftighed overfor en lang række [[bakterie]]r, [[Virus (biologi)|vira]], [[alge]]r og [[svampe]] som andre [[tungmetal]]ler som [[bly]] og [[kviksølv]], men er modsat disse metaller ikke giftig for [[menneske]]r, og kan derfor slå mange af disse mikroorganismer ihjel [[in vitro]]. Dertil er det, modsat [[antibiotika]], meget få mikroorganismer der kan udvikle [[Antibiotikaresistens|resistens]] overfor sølv. Præcis hvordan sølvet "bærer sig ad" med dette er endnu ikke helt klarlagt, men der findes visse [[teori]]er der søger at forklare årsagen.
| |
|
| |
| [[Lægevidenskab]]ens grundlægger [[Hippokrates]] beskrev sølvs helende og sygdomsbekæmpende egenskaber, og at [[fønikerne]] brugte beholdere af sølv til [[vand]], [[vin]] og [[eddike]] for at forlænge indholdets holdbarhed. Tilsvarende puttede sømænd på lange togter til søs sølvmønter i [[tønder]] med vand og vin, og i begyndelsen af det [[20. århundrede]] puttede folk ofte en sølvmønt i [[flaske]]rne med [[mælk]], i begge tilfælde med det formål at forlænge holdbarheden. Sølvets mikrobedræbende virkning er naturligvis også en oplagt fordel i forbindelse med bestik og smykker af sølv.
| |
|
| |
| Under [[1. verdenskrig]] havde man held med at bekæmpe og behandle [[infektion]]er med sølvnitrat; dette var før [[antibiotika]] blev opfundet, om end dette stof siden hen blev afløst af [[sølvsulfadiazin]]; et stof der desuden blev brugt som "standard-behandling" af alvorlige [[brandsår]] helt til slutningen af det 20. århundrede. I dag suppleres behandlingen med sølvholdige [[forbinding]]er.
| |
|
| |
| Antibiotika "overtog" hurtigt behandlingen mange af de infektioner man tidligere havde brugt sølvholdige forbindelser imod, men på det seneste har der været fornyet interesse for sølv som bredspektret anti-mikrobielt middel, for eksempel i sølvholdige biologiske [[polymer]]er til behandlingen af sår, og glas med sølvoverflade til bakteriedræbende [[hospitalsudstyr]].
| |
|
| |
| Sølvholdige opløsninger og andre produkter lanceres også som [[alternativ medicin]] mod en lang række dårligdomme: Selv om de fleste er uskadelige, er der tilfælde af at overdreven brug af disse midler har ført til [[argyria]]; "sølvforgiftning".
| |
|
| |
| === Beklædning ===
| |
| Sølvs antimikrobielle virkning udnyttes også i antibakterielt [[tøj]], hvor man dels kan indlejre sølv-[[ion]]er i de polymerer klædet er lavet af, og dels forsyne "almindelige" tøjfibre med et overfladelag af sølv. I begge tilfælde bekæmpes væksten af en lang række bakterier og svampe, samtidig med at sølv ikke generer bærerens hud.
| |
|
| |
| === Fødevarer ===
| |
| I [[Indien]] kan man finde fødevarer, specielt slik, som er dekoreret med et tyndt lag sølv på overfladen, kaldet ''[[vark]]'': Denne anvendelse klassificeres som et farvestof i [[E-nummer]]-systemet, hvor sølv har nummer E-174. I [[Australien]] er brug af sølv i fødevarer forbudt.
| |
|
| |
| == Forekomst og udvinding ==
| |
| [[Billede:SilverOreUSGOV.jpg|thumb|right|200px|Sølvholdigt mineral. Mønten er en amerikansk cent, der er på størrelse med danske [[25 øre|25]]- og [[50 øre|50-ører]].]]
| |
| [[Billede:03414 silver Cobalt-Ontario.jpg|thumb|left|120px|Frit sølv og sølvholdige mineraler findes ofte sammen med kobber.]]
| |
| Sølv findes i naturen dels som "frit", metallisk sølv, ofte "i selskab" med andre stoffer som [[svovl]], [[arsen]], [[antimon]] og [[klor]], samt i kemisk forbindelse med andre stoffer i forskellige [[mineral]]er. Den væsentligste kilde til sølv er [[malm]]e af kobber, [[nikkel]], guld, bly og [[zink]], som udvindes i [[Mexico]], [[Peru]], [[Kina]] og [[Australien]]. I Peru og Mexico har man udvundet sølv siden [[1546]].
| |
|
| |
| Sølv udvindes også som et "biprodukt" af udvindingen af andre metaller, herunder kobber og [[bly]]. Kommerciel finsølv har almindeligvis en renhed på 99,9%, men fås også i en renhed op til 99,999%.
| |
|
| |
| == Historie ==
| |
| Sølv er et meget værdifuldt og bliver udvindet fra Tysk øl. Det var den geniale amerikanske forsker B. S. Christiansen der i 1437. Sølv fremstilles ved en simpel process. Du tager en fuld svensker med en promille på 5.0 (S) og får ham til at drikke en liter Tysk kvalitets øl (ØL). Så giver du ham en vasker med Vanish oxiaction(V) og vupti så har du sølv. Også beskrevet i formelen.
| |
| S+ ØL+ V = SØLV.
| |
| Nogen andre amerikaner prøvede forgæves at brug Budweiser som erstatning af Tysk kvalitets øl, men dette førte til dødsfald hos de fulde svenskere, så man droppede den nye fremgangsmåde hurtigt.
| |
|
| |
| === Prisen på sølv ===
| |
| [[Billede:Silver - world production trend.svg|thumb|right|200px|Verdensproduktionen af sølv de seneste 100 år. Klik for større billede.]]
| |
| Vægt for vægt ligger sølv prismæssigt mellem det cirka 70 gange billigere kobber, og det cirka 50 gange dyrere guld. Indtil de store forekomster i "den nye verden" i [[Nordamerika|nord]]- og [[Sydamerika]] blev opdaget, var sølvprisen højere; mellem en sjettedel og en tolvtedel af prisen på guld. I løbet af de sidste 100 [[år]] har prisen svinget voldsomt som følge af blandt andet skiftende [[industri]]elle behov. I [[1980]] nåede sølvprisen rekordhøjder med 49,45 [[amerikanske dollar]] per [[troy ounce]], men ved udgangen af [[2001]] var prisen for samme mængde faldet til blot 4,15 dollars, for så at stige igen til 15,21 $/ounce i [[maj]] [[2006]].
| |
|
| |
| == Symbolik ==
| |
| [[Billede:Silver-symbol.png|thumb|left|Det [[alkymi]]stiske symbol for sølv]]
| |
| Sølv forbindes med [[måne]]n, på grund af farven, og dermed med måneguddommene og hører til [[Jomfru Maria]].
| |
|
| |
| Det blev tidligere forbundet med borgerlig velstand.
| |
|
| |
| I [[Mexico]] kaldtes det hvidt gøgemøg og betragtedes som månegudens udsondring.
| |
|
| |
| I [[alkymi]]stiske tekster forbindes sølv med måneguden [[Luna]].
| |
|
| |
| Romerske [[præst]]er gravede sølvstatuer ned for at holde [[barbar]]folket borte. I [[folketro]]en anså man sølv som [[dæmon]]-afværgende. Sølvkugler i [[gevær]]er kunne såre og dræbe vejrhekse.
| |
|
| |
| Det ældste sølvfund i Norden er [[Gundestrupkedlen]] fra [[Himmerland]], som vejer næsten 9 kg.
| |
|
| |
| I [[drømmetydning|drømme]] symbol på positive kvindelige værdier, i mænds drømme for [[anima]]en. I [[aura]]en repræsenterer sølv stor styrke, original og rensende kraft.
| |
|
| |
| [[Astrologi]]sk hører sølv til [[stjernetegn]]et [[Krebsen (stjernetegn)|krebsen]].
| |
|
| |
| [[Heraldik|Heraldisk]] er sølv som regel synonymt med [[hvid]] - dog ses de to undertiden som hver sin [[tinktur]] i [[Den Iberiske Halvø|iberisk]] heraldik.
| |
|
| |
|
| Nummer to i de [[Olympiske Lege]] og ved mesterskaber får sølvmedaljer.
| | Sølv angribes af atmosfærisk luft. Dette gør sølv mat, og holder fremstillingen af Brasso i live. |
|
| |
|
| [[Sølvbryllup]] afholdes efter 25 års ægteskab.
| | ==Anvendelse== |
| | Sølv anvendes primært til industrielle formål, og bruges i fremstillingsindustien til: |
|
| |
|
| == Isotoper af sølv ==
| | * [[Sølvfisk]] |
| Naturligt forekommende sølv består for 51.839 procents vedkommende af [[isotop]]en <sup>107</sup>Ag, og 48.161 procent af isotopen <sup>109</sup>Ag. Dertil kendes 28 [[Radioaktivitet|radioaktive]] sølvisotoper, hvoraf <sup>105</sup>Ag (med en [[halveringstid]] på 41,29 [[døgn]]), <sup>111</sup>Ag (halveringstid 7,45 døgn) og <sup>112</sup>Ag (halveringstid 3,13 [[time]]r) er de mest "langlivede". De øvrige sølvisotoper har alle halveringstider på mindre end en time, og de fleste under 3 [[minut]]ter. Dertil findes der talrige [[Nuklear isomer|nukleare isomerer]] af sølv, hvoraf <sup>108m</sup>Ag har den længste halveringstid; 418 år.
| | * [[Søløve|Sølvløver]] |
| | * Plumber |
| | * Sølvringe |
| | * Medaljer til den første taber<ref>Altså ham som kommer lige efter den sidste vinder.</ref> |
|
| |
|
| == Se også ==
| | Grundet sølvs relativt gode ledningsevne, bruges det også i [[højttaler]]e, men grundet den relativt hurtige erodering, kan disse højttalere kun anvendes steder, hvor der ikke forekommer atmosfærisk luft. |
| {{Søsterlinks
| |
| |emne=Sølv
| |
| |commons=Category:Silver
| |
| |wikt=sølv}}
| |
| *[[Guld]]
| |
| *[[Platin]]
| |
|
| |
|
| == Kilder/henvisninger == | | ==Sølvnoter== |
| *[[Lexopen]]
| | <references/> |
|
| |
|
| [[Kategori:Overgangsmetaller]] | | [[Kategori:Ting man putter i munden]] |
| [[af:Silwer]]
| |
| [[am:ብር (ብረታብረት)]]
| |
| [[ar:فضة]]
| |
| [[ast:Plata]]
| |
| [[az:Gümüş]]
| |
| [[be:Серабро]]
| |
| [[bg:Сребро]]
| |
| [[bn:রূপা]]
| |
| [[bpy:প্রাটা]]
| |
| [[bs:Srebro]]
| |
| [[ca:Plata]]
| |
| [[ceb:Pilak]]
| |
| [[co:Argentu]]
| |
| [[cs:Stříbro]]
| |
| [[cv:Кĕмĕл]]
| |
| [[cy:Arian (elfen)]]
| |
| [[de:Silber]]
| |
| [[diq:Sêm]]
| |
| [[el:Άργυρος]]
| |
| [[en:Silver]]
| |
| [[eo:Arĝento]]
| |
| [[es:Plata]]
| |
| [[et:Hõbe]]
| |
| [[eu:Zilar]]
| |
| [[fa:نقره]]
| |
| [[fi:Hopea]]
| |
| [[fr:Argent]]
| |
| [[fur:Arint]]
| |
| [[ga:Airgead (dúil)]]
| |
| [[gan:銀]]
| |
| [[gd:Airgead (meatailt)]]
| |
| [[gl:Prata]]
| |
| [[gn:Itatĩ]]
| |
| [[gu:ચાંદી]]
| |
| [[gv:Argid (elmint)]]
| |
| [[hak:Ngiùn]]
| |
| [[he:כסף (יסוד)]]
| |
| [[hi:रूप्यम्]]
| |
| [[hr:Srebro]]
| |
| [[ht:Ajan]]
| |
| [[hu:Ezüst]]
| |
| [[hy:Արծաթ]]
| |
| [[id:Perak]]
| |
| [[io:Arjento]]
| |
| [[is:Silfur]]
| |
| [[it:Argento]]
| |
| [[ja:銀]]
| |
| [[jbo:rijno]]
| |
| [[jv:Perak]]
| |
| [[ka:ვერცხლი]]
| |
| [[kn:ಬೆಳ್ಳಿ]]
| |
| [[ko:은]]
| |
| [[ksh:Silber]]
| |
| [[ku:Zîv]]
| |
| [[kv:Эзысь]]
| |
| [[la:Argentum]]
| |
| [[lb:Sëlwer]]
| |
| [[li:Zèlver]]
| |
| [[lt:Sidabras]]
| |
| [[lv:Sudrabs]]
| |
| [[mi:Kawata]]
| |
| [[mk:Сребро]]
| |
| [[ml:വെള്ളി]]
| |
| [[mr:चांदी]]
| |
| [[ms:Perak]]
| |
| [[myv:Сия]]
| |
| [[nah:Iztāc teōcuitlatl]]
| |
| [[nds:Sülver]]
| |
| [[nl:Zilver]]
| |
| [[nn:Sølv]]
| |
| [[no:Sølv]]
| |
| [[nrm:Ergent]]
| |
| [[oc:Argent (metal)]]
| |
| [[pa:ਚਾਂਦੀ]]
| |
| [[pam:Pilak]]
| |
| [[pl:Srebro]]
| |
| [[pt:Prata]]
| |
| [[qu:Qullqi q'illay]]
| |
| [[ro:Argint]]
| |
| [[ru:Серебро]]
| |
| [[sa:रूप्यम्]]
| |
| [[scn:Argentu]]
| |
| [[sh:Srebro]]
| |
| [[simple:Silver]]
| |
| [[sk:Striebro]]
| |
| [[sl:Srebro]]
| |
| [[sq:Argjendi]]
| |
| [[sr:Сребро]]
| |
| [[sv:Silver]]
| |
| [[sw:Agenti (fedha)]]
| |
| [[ta:வெள்ளி (உலோகம்)]]
| |
| [[te:వెండి]]
| |
| [[tg:Нуқра]]
| |
| [[th:เงิน (โลหะ)]]
| |
| [[tl:Pilak]]
| |
| [[tr:Gümüş]]
| |
| [[tt:Kömeş]]
| |
| [[uk:Срібло]]
| |
| [[ur:چاندی]]
| |
| [[uz:Kumush]]
| |
| [[vec:Arxento]]
| |
| [[vi:Bạc]]
| |
| [[yi:זילבער]]
| |
| [[za:Ngaenz]]
| |
| [[zh:銀]]
| |
| [[zh-min-nan:Ag (goân-sò͘)]]
| |
| [[zh-yue:銀]]
| |
| [[zu:Isiliva]]
| |