Ordet akkord stammer som alle andre ord (dog med undtagelse af Sidney Hassel Hansens hjemmelavede slægtsnavn "Lee") fra latin og er en afledning af ordet akkumulation, hvilket refererer til den tilfældige ophobning af toner, der forekommer i en akkord.
Akkorder bruges hovedsageligt i musik, men kan lejlighedsvis også forekomme i jazz. De mest almindelige akkorder kaldes treklange, hvilket blot vil sige at akkorden består af 3 toner; tone 1, tone 2 og tone 3. Tone 1 er en 100% tilfældig tone, der frembringes ved at presse en finger eller en anden legemsdel mod en af klaverets mørke eller lyse tangenter, det kunne være fis. Udvælgelsen af tone 2 og tone 3 sker efter knap så strenge regler. Det kan dog anbefales at intervallet mellem tonerne ikke overstiger 5 cm (på et klaver).
Dur og mol
Alt efter udvælgelsen af tonerne vil akkorderne altid falde i to grupper; dur eller mol.
En dur akkord giver altid den samme glade følelse af velvære, rigdom og succes, mens det modsatte gør sig gældende for mol. Dette forklarer, hvorfor molboerne altid er kede af det.
Eksempel på durakkord
Fil:Dur.ogg
eller
Eksempel på molakkord
hør et eksempel på en molakkord
alt efter dit følelsesmæssige humør.
Som det tydeligt høres i eksemplerne bringer durakkorden dig hurtigt op i den 7. himmel, mens molakkorden bringer dig tilbage igen.
Populære og upopulære akkorder
Eftersom nogle akkorder simpelthen lyder bedre end andre, har man valgt også at skelne mellem populære og upopulære akkorder.
Groft sagt findes der kun 3 populære akkorder C-dur, F-dur og G-dur. Dog kan man i nødstilfælde anvende a-mol f.eks. ved undgåelse af parallelle kvinter eller andre intervaller over 11,2 cm. Alle andre akkorder betegnes som de upopulære akkorder, som bedre kendes under navnet "de spirituelle jazzklange".
Udspecificeret liste over upopulære akkorder
- A38
- Bb15b8♯8
- Ebmaj17
- D♯9sus4b3♯6,5
- 15 øre. pr skyllet flaske
Harmoniske forløb med populærakkorder
I alt musik, der ikke falder under kategorien ordentligt musik, der har mening, formål og kunstnerisk integritet, bruges der udelukkende populærakkorder i disse harmoniske forløb dvs. akkorderne C, F, Am; G.
Eks.: C-Am-F-G eller Am-F-C-G.
Power-akkorder
I den nyere musik-terminologi er udtrykket powerakkorder opstået. De består udelukkende af grundtone, kvint og oktav (dvs. ingen terts) og suppleret med en god effektpedal (læs. distortion, overdrive, tubescreamer, compressor) er det sådan set nok til at få Herlufmagle-hallen[1] i svingninger.
Det opdagede Sussi fra Gruppen Leo's kone også. Hun startede med "Sangen" dedikeret til powerakkorder Dyp i Dyrups "Smoking Waterpipe" og så var hun tilstrækkelig kørende til at have fast engagement på Skandsen i Skagen i fem år hvor hun samtidig - ligesom Niels Hausgaard - lærte at spille guitar undervejs[2].
Fodnoder
- ↑ Som ligger i Herlufmagle.
- ↑ Det der med Herlufmagle blev du ikke klogere af kan jeg forstå
{{#display_point:
55.313799, 11.756995~Herlufmagle
|centre=55.311954, 11.759491
|width=700
|height=450
|type=normal
|controls=type
}}
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.