En grusom tid
Stenalderen har flere betydninger:
- Videnskabelig felt hvor kedelige personer undersøger alderen på sten. Foregår oftest natten mellem lørdag og søndag og helst i en fugtig kælder.
- En tidsalder en gang for lang lang tid siden, hvor alt var lavet af sten.
Stenalder (Tidsalder)
Stenalderen strakte sig fra år 10.000 f.kr. til lang hen på eftermiddagen.
Folk gik rundt og var mere eller mindre stenede, og højeste tøjmode var stentøj og - for de rige (dem med mange ædelsten på kistebunden) - lertøj.
Da det var et yderst møjsommeligt arbejde at gøre de hårde sten til brød, forsøgte man at stenfiske i stedet, men opfinderen af båden var ikke født endnu, så man måtte vente et par år.
De mest populære navne var Sten, Steen og Stena.
Folk døde som regel ved stening - oftest i et forsøg på at dysse dem ned.
Skrift og tale blev udviklet, men kun til et niveau, som svarer til et 3-årigt barn.
Sådan henslæbte man mange år, men omkring februar gad man ikke mere og opfandt bronzen.
Den historiske redegørelse, som jo måtte komme
De unge år
For ca. ? million år siden levede et folk som kaldes stenalderfolket. De tidlige stenalderfolk var det man kalder 'samlere'. De samlede det bedste, de havde lært. Især samlede de - som navnet siger - STEN. Sten var den tids penge, og man malte derfor rigdom i... nemlig! STEN! Nutidens pengeopbevaringssteder kaldes BANKER, et ord der stammer fra stenalderens pengeopbevaringssteder... BUNKER! Nar en stenaldermand- eller kvinde havde samlet nogle sten, blev disse lagt i bunken, hvilket var lokalsamfundets pengeinstitut. Stenenes magt var som pengenes i dag. Dem der havde sten bestemte, og kunne leve i luksus lige hvor de ville. Lige som i dag var det populært at bo langs kysterne, hvor man stadig ser de fleste sten samlet. Visse steder ses sporene af deres østers- og muslingeorgier, som enorme samlinger af skaller.
Stenløse ser dagens lys
Udtrykket 'stenrig' stammer selvsagt også fra disse tider. Byen Stenløse blev grundlagt, da man fandt på at samle alle de fattige på ét bestemt sted. Civilisationen mødte dog sin undergang, da man nåede det punkt hvor alle sten i landet var taget i brug. Der var simpelthen ikke flere sten at samle.
Folket havde nu ingen mulighed for at samle sten, altså var alle arbejdsløse. Dette fik dem til at gøre oprør, og efter en kæmperevolution blev sten-systemet afskaffet. Mange blev under revolutionen henrettet, ved stening naturligvis. De fleste rige var bange for at få deres formuer beslaglagt, og derefter blive henrettet med deres egne sten. Derfor gravede de deres sten ned spredt over store arealer. Dette giver selv i dag landmændene store problemer ved pløjning og såning.
Fremtidsmuligheder for stenen som betalingsmiddel
Nå, men jeg nu har en virkelig god ide. Det bliver en stensikker succes, hvis vi bare kan samle en bunke folk. Det problem stenalderen havde var jo, at de løb tør for sten. Det jeg synes man skal gøre, er at indføre stenen som penge igen, men så bruge sand som byttepenge. Som I nok ved er sten bare sand, der har ligget længe i vandet og er blevet presset sammen. Det nye system kunne så have nogen sandbanker, hvor man kunne få vekslet sine store sten til sand. Man skulle bare henvende sig i sandkassen. Jeg håber at høre fra rigtig mange, så det her ikke løber ud i sandet.
Stenalderopfindelser
- Stenbider
- Stenhugger (den værste form for tyveri på det tidspunkt)
- Stenmel (Til hårdt brød)
- Stencil
- Stenaline (Verdens første rederi)
- Stenbider (En lille fisk med virklig hår mave)
Se også
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.