Stavnsbånd er en særlig binding til et særligt sted. Det blev lavet, så ingen skulle bekymre sig over, hvor de skulle bo eller hvad de skulle lave.
Oprindelse
Der var engang hvor et stort antal bønder migrerede mod byerne. Arbejdet med at skovle lort og kigge på sin grimme kælling hårdtarbejdende hustru var tilsyneladende ikke godt nok for menigmand, og i stedet lokkede byens lys, pigerne på gaden og ønsket om at bo i nærheden af en kloak, i stedet for i nærheden af en mødding.
Alt dette flytteri var lidt for meget af det gode for den flinke herremand, der jo havde så rigeligt at gøre med at tjene en masse skillinger og hyppe tjenestepigen. Når han ikke havde nogen til at passe sine køer og grise, så var det rimelig skod at være herremand. Derfor måtte han finde en måde at tøjre sine slaver til sin gård. Sammen med kongen fik han indført Stavnsbåndet, og så kunne bondeknolden ikke forlade området, før han havde tjent i et utal af år, og havde efterladt sine drengebørn til herremanden.
Denne skønne forordning hindrede for en kort periode[1] at København og andre byer blev oversvømmet af landflygtige bønder, som straks lod sig assimilere og fornægtede deres oprindelse, ved at bo på Vesterbro og gå på café.
Stavnsbåndet virkede effektivt og forhindrede således at F.C. København havde nogen tilhængere, da de alle sammen var i marken og passe deres...
Kontroverser
Stavnsbåndet har medført en række kontroverser gennem tiden. Først var bonden utilfreds med, at han boede så pokkers langt fra sin Caffè Latte, så var han utilfreds med at han skulle afgive sine penge[2] til herremanden.
Siden har alle og enhver kloget sig på Stavnsbåndet, og har påstået at det blev afskaffet før tid. Det levede i bedste velgående frem til 1848, hvorefter at der virkelig kom gang i flytningen fra land til by, og de første virkelige mangler på landbrugsvarer viste sig. Samtidig blev grundstenen til de affolkede motorveje i Udkantsdanmark lagt. Faktisk var afskaffelsen af Stavnsbåndet tæt forbundet med indførelsen af Udkantsdanmark.
Hin et Stavnsbaand gjiver een maaden til og blive ved sin læst.
Stavnsbåndet i dag
Ubevist for de fleste er Stavnsbåndet genopstået igen. Nogen vil mene at det aldrig har været væk, men at det kun er formen som har ændret sig. Således henvises der flittigt til Stavnsbåndet i den offentlige debat. Du kan selv bruge Stavnsbåndet, hvis du vil skrive et harmdirrende læserbrev[3] om et af følgende emner:
- Der er fundet kattelort i din have. Du er nu stavnsbundet, fordi du selv skal betale for oprensningen.
- Togene kører kun i din by en gang hver 3. time. Du er nu stavnsbundet fordi du ikke har råd til en bil.
- Prisen på din usle rønne i den fjerneste afkrog af Udkantsdanmark er faldet til under købsprisen, siden at din bedste vens fætter som er ejendomsmægler og har lovet dig, at du kan få mindst 3.595.000,- for dine 80 m² som du købte af Låsby-Svendsen[4] for en rund million, og som ikke har været vedligeholdt nævneværdigt siden 1951.
- Der er ikke specialundervisning for din ADHD-ramte møgunge inden for en radius af 40 meter.
- Der er ikke et Supersygehus med alle kirurgiske og medicinske specialer, samt en akutmodtagelse med 10 speciallæger på 24 timers standby i din lille flække med 200 indbyggere[5].
Det er i det hele taget god stil at bruge ordet "Stavnsbånd" om alt, som du selv finder uretfærdigt! Ved at bruge dette forholdsvis komplicerede ord til selskabelige lejligheder, kan du måske imponere Hende den lækre fra parallelklassen, som straks tror at du ved en masse om danmarkshistorien[6].
Stavnsbåndet i fremtiden
Stavnsbåndet vil aldrig forsvinde! Det vil altid være der i din bevisthed, og hvis du åbner Ekstra Bladet og kigger på "I øvrigt mener jeg...", så vil ordet forekomme på ubehjælpelig vis mindst 10 gange dagligt.
Ad notum
- ↑ Godt 100 år.
- ↑ Og sin datter - garanteret!
- ↑ Læserbreve er det gammeldags alternativ til at være Ham der er sur og råber på youtube
- ↑ Han lovede dig, at du havde fået det til en vennepris, og luderne kunne du selv smide ud.
- ↑ Fraregnet de 1.000 svin
- ↑ Ellers får det dig til at virke utroligt påståelig og tåbelig på alle måder. Chancen er din!
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.