Schuberts etude nr. 8 for banjo og redekam eller Schubert's trættende, som den også kaldes, har nr. D. 809 i det store Schubert katalog. En banebrydende satsning i de år, hvor redekammen stort set var ukendt uden for bordellernes lukkede verden. Og pålægspapiret var lige opfundet.
Franz Schubert skrev etuden et sted imellem januar 1810 og marts 1825, nærmere kan man ikke komme det uden at undersøge sagen. Men det har sikkert været om eftermiddagen, for dengang gad man ikke stå tidligt op.
Etuden var Schuberts ottende og mindst succesfulde forsøg på at skrive et stykke musik for redekam, uden at det kammede over. Etuden var tiltænkt Cirkus Lombardi, men de betakkede sig under henvisning til, at elefanten blev bange.
Etuden blev derfor dedikeret til kejser Franz Joseph, der på det tidspunkt var meget glad for banjospil og havde hørt rygter om den nye redekam. Selv havde han forsøgt sig med et par mindre kompositioner, bl.a. Kejser Josephs Vals, en fejende flot sag, hvor banjoen virkelig kom til sin ret. Et sikkert hit i de år, hvor landeplagen "Barbie Girl Allegro" var nr. 1 på playlisten.
Etuden består af fire satser, hver på omkring 45 minutters længde plus/minus 40 procent:
- Allegro non snotto
- Andante Servante
- Menuetto - Allegretto - Banjonetto
- Allegro moderato for redekam med nyt pålægspapir.
Etuden blev ved sin premiere på Det Ny Teaters gamle scene pebet ud af et veltilfreds publikum.
En anmeldelse
af P. Pedersen, Ølgod Tidende
Schuberts Etude nr. 8 for Banjo og Redekam
På banjo: Nikolaj Kopernikus
Ved kammen: Johnny Madsen
Ved klaveret: Inger Christrup
Deutsche Grammophon Gesellschaft, 1993
0 stjerner (nul)
Schuberts dejlige etude er lige til at tude over. Melankolsk, verdensfjern, menneskesky, smertefuld. Alt dette for kun 29,85 i Rema1000 ved siden af dåsetomaterne med basilikumsmag[1]. Og se, der er tilbud på en rødvinsboks - 3 liter fra et konkursramt fransk chateau til 99 kr., men så er den også kun på 12,5 procent. Mon ikke Ølgod Tidende refunderer udgiften ved fremvisning af en bon?
Vi indleder prøvelytningen med at tilslutte vort dejlige United stereoanlæg med diskindkast på forsiden og tænde for strømmen på væggen. Sådan. Ingen lyd. Op på loftet efter højttalerne. Ingen lyd. Skifte over fra båndoptager til cd. Ingen lyd. Tænde for apparatet.
VEDDU VEDDU VEDDU VEDDU DANSE MED MIG? VEDDU VE
For Fanden i helvede da osse! Vi havde ikke fået taget cd'en med Bamses Uvenner af efter sidste vinsmagningsaften. Vi havde åbenbart heller ikke fået skruet ned for lyden inden vi faldt bevidstløse om på sofaen. Men nu skulle det være i orden. Vi smider Schuberts Etude i anlægget og slænger os i lænestolen med en treliters rødvinsboks. Nu skal der lyttes igennem!
Åh, hvilken melankoli! Musikken starter langsomt, ja, næppe hørligt. Hr. Madsen puster de sidste bussemænd ud af overkrydderen og forsyner redekammen med et frisk stykke smørrebrødspapir. Og hr. Kopernikus istemmer banjoen ganske stille i venstre højttaler. Inciterende. Man kan næsten mærke sydens sol og kæresten der gik, og aldrig kom tilbage. Og se sin mormor for sig. Efter tre glas er man lige ved at tude over al denne weltschmertz. Ach, du lieber. Redekammen sætter blidt ind i højre side. Kræs, fandeme kræs...
Men allerede fra andanten går det ned ad bakke. Nu lytter vi jo på et bedre stereoanlæg til 995 kr. fra Brugsen, så det går tydeligt igennem, at redekammen glider i noget snot og sætter sig fast i Johnny Madsens behårede overlæbe, så hr. Kopernikus må skrue ordentlig op for banjoen for at overdøve hr. Madsens undertrykte smertensudbrud. Man får en overvældende trang til at skrue ned for pinen, men 8 glas rødvin har lammet motorikken fra hjernen og nedefter og fjernbetjeningen er røget ind under sofaen, så vi må finde os i denne forbandede mislyd i samfulde 28 minutter.
Inden spor 3 starter (Menuetto - Allegretto - Banjonetto) høres beherskede klapsalver fra salen og lidt uro ved udgangen. Vi når lige at slå en streg i sofapuden inden menuettoen sætter ind for alvor. Og hvilke toner! Havde det ikke været for den forbandede Hjemis-bil, der holder ude foran gadedøren og dalrer med sine klokker, så havde vi kunnet nyde det i fulde drag. Nu må rødvinen i stedet holde for. Var det glas nr. 12? Eller 13? Og kan man virkelig tillade sig at tage 80 kr. for 10 isbåde? Hvor er vi henne? Men det er noget lækkert syltetøj, det smager bare lidt af rødvin.
Vi hører hr. Madsen skifte smørrebrødspapir på kammen og 4. sats skal lige til at gå i gang, da koncerten bliver lukket af sundhedsmyndighederne, da hr. Madsen ikke har været i bad siden januar 1982. Det er utroligt hvad man udsender på cd i dag. 30 bobs lige ud i lokummet.
Hvis I sender mig en 10'er ripper jeg til den mp3 og sender en udskrift. Husk 8 kr. i porto.
Det med snot
- ↑ Dem med hvidløg står lidt til venstre, tag endelig ikke fejl.