Guldhornene blev fundet ved Gallehus i Nordslesvig, og det blev der skrevet flere bøger om![1]
Guldhornene er et nationalromantisk digt med rim,[2] skrevet af Adam Ølenslager Ølsjatter Oehlenschläger i 1800-tallet. Digtet blev til ved at Oehlenschlager travede Københavnstrup tynd i 16-17 timer[3] sammen med en bekendt, der nægtede at anerkende, at Oehlenschläger vitterligt var en digter.[4]
Ollie valgte at kede sine venner til overgivelse med sine marathon-oplæsninger af egne udkast til muntre causerier. Desværre var barden not so funny
Vi har, lidt imod sædvane, ikke helt tænkt os[5] ikke definitivt at demontere dette prægtige digt, men vi vil her forsøge at fremstille det mesterværk, som Den Grimme Ælling "Guldhornene" er.
Digtet
De higer[6] og søger[7]
I gamle bøger[8]
De[9] finder guld[10]
I den sorte[11] muld[12]
Det var så hele digtet i sin fulde helhed,[13] og hvis nogen forsøger at bilde dig andet ind, så fortæl dem, at de er nogle ordblinde dyslektikere næbdyr, som burde tæves med en knortekæp!
Alle senere versioner - og især den på 68 vers, der i mistænkelig grad minder om anden halvdel af "Nikolaj Romeo & Julie", er falsknerier, opdigtede af gymnasielærerforeningen, i et forsøg på at holde liv i et uddøende fag (litteratur).
Betydning for Nutiden
Det er de færreste der oprigtigt har læst digtet i sin helhed, selvom det kun fylder fire linjer, men ikke desto mindre har det haft en kolossal indvirkning på centrale dele af Danmarks kultur:
- Sortionalmuseet
- Kan den dag i dag ikke fremvise et eneste ægte guldhorn uden at græde over digtet, hvis sande betydning Oehlenschlager aldrig har afsløret. Museets direktør udnævnes efter et udskilningsløb blandt de, som bedst kan beherske deres begyndende gråd.
- Mændenes Hjem
- Har intet med det at gøre, men beboerne har det skidt alligevel.
- Rigsarkivet
- Hvert år, på den dag de ægte guldhorn blev stjålet, stiller vagterne sig op ved selveste vinduet, hvor misdæderen brød ind, og så holder de en lille mindehøjtidelighed,[14] for at markere deres største nederlag.[15]
- ↑ ja, billedet forestiller Gallehus-Borgen på den sønderjyske højslette. Den morsomme ordstilling i bogens titel skyldes, at forfatteren er plattysker
- ↑ som alle gymnasieelever partout skal slæbes igennem, og alle kigger skeptisk på hinanden, når læreren annoncerer denne "spændende" nyhed
- ↑ husk: dette var i de gode gamle dage!
- ↑ jvfr. Adams evindelige marathon-oplæsninger
- ↑ Vi snyder og bruger fodnoterne herunder!
- ↑ det er når man leder efter noget på en sådan lidt hemmelig måde
- ↑ det lille vindue på dit kamera eller din telefon, hvor du kan kigge igennem. Det kan også være en slags sigte på en yderst præcis 50mm-riffel, hvis laser peger på din næsetip lige nu! (Ja, vi ved godt, at du kiggede, og vi ved også hvorfor)
- ↑ Vi går her antikvarisk eller en tur på biblioteket
- ↑ De andre, de fremmede ...
- ↑ er det mon vores guld, de finder?
- ↑ er det så sort-sort, som i sort, eller er det metaforisk sort med et anstrøg af ironi? Hvad er det nye sort? Blåt?
- ↑ her gør digteren guldet til en metafor for det rige udbytte, man kan få af den sorten muld, hvis man sælger den til tyskerne i tide
- ↑ præcis som Adam skrev det
- ↑ der holdes i hænder, krammes en hel del og snøftes lidt
- ↑ Dette er såmænd sandt
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
