<span class="mw-page-title-main">Sækkedyr</span>

Fotomontagen herover viser, hvordan et sækkedyr indhenter og overmander to dykkere

Sækkedyr udgør en familie af meget små vandmænd, der også omfatter salper, doliolider og pyrosomer. Disse smådyr bliver sjældent mere end nogle få centimeter lange, men de har en forunderlig evne til at samarbejde, og de kan derfor - i teorien - sætte sig sammen og skabe frygtelige havuhyrer, men deres begrænsede fantasi har indtil videre ikke fået dem til at udvikle sig til andet end meget lange orme. Desuagtet skal man alligevel holde øje med diverse vandoverflader, især om sommeren, da en gruppe sækdyr kan lure på mindre badegæster få meter borte.

De underlige dyr

Salperne

Salper er tøndeformede, frit svævende sækkedyr. De bevæger sig ved at pumpe vand gennem deres organer, og de gnasker på fytoplankton imens. Salper findes i både tropiske, tempererede og iskolde have, hvor de kan ses fouragerende på overfladen, enkeltvis eller i lange kolonier. De er mest udbredte i Sydhavet (nær Antarktis). Salper har en kompleks livscyklus, hvor de skifter køn mellem generationerne. Larverne, som ligner små mariehøns, er helt forskellige fra de voksne dyr, som er gennemsigtige, rørformede, slimede dyr, der typisk er mellem 1 cm og 10 meter lange. Hvis de skal, kan salper avle meget hurtigt, så når fytoplanktonnet er rigeligt, er der opblomstringer af salper, der kan gøre verdenshavene til et risikabelt sted at færdes.

Pyrosomerne

Pyrosomer er frit svævende koloniale sækdyr, der normalt lever sammen med fætre og kusiner af plankton i de øverste lag af havvandet, selv om nogle kan findes på dybt vand. De danner cylindriske eller kegleformede kolonier, der består af hundred- til tusindvis af individer, der kaldes for zooider. Kolonierne varierer i størrelse fra mindre end en centimeter til flere kilometer i længden. Hver enkelt zooid er kun et par millimeter i størrelse, men de bor allesammen i et fælles gelé-lignende slim-kondom, der forbinder allesammen med alle de andre. Hver zooid trækker vand ind fra ydersiden og spiser det plankton, der kom med ind. Pyrosomer er bioluminescerende, hvilket betyder, at de blinker med et svagt blå-grønligt lys, der kan ses i mange kilometer væk.

Dolioliderne

Doliolider er bittesmå havdyr i sække-familien, som i forvejen er godt fyldt op af salper og pyrosomer. Doliolider svæver frit i vandet og jager vild plankton, som de indhenter og dræber. Dolioliderne vokser til omkring 1 eller 2 meter i længde. De er tøndeformede med to kraftige vandlåse, en foran og en bagi, samt otte eller ni ringmuskler, der omslutter dyret som sikkerhedsseler. Dyrene har en kompliceret livscyklus, der består af skiftevis kønnede og ukønnede generationer. De er næsten udelukkende tropiske dyr, selv om nogle få arter kan findes så langt mod nord som Kattegat.