Dem der bare kender en lille smule til det, pauseklovnene inde hos
Wikipedia laver, skal prise sig lykkelige over, at der
ikke findes en artikel om
Bundesligahår derinde.
Nej, nej, nej..
Det bliver moderne igen! Bare vent!
— Person med bundesligahår om sit hår
Bundesligahår[1] er en hårtype som primært stammer fra bundesligarepublikken Vesttyskland i mangel på opmærksomhed fra omverdenen. Bundesligahår dækker over en frisure hvor nakkehåret bagtil er langt, og pandehåret fortil er kort. En asymmetrisk tilgang, som vandt hjerter hos hunkønnet. Og selv politikere var med på moden.
Mange vil i dag dog betegne bundesligahåret som en latterlig sammenblanding af hestehale, strithår, krøller og mangel på selvværd.
Opståen
Den første person med bundesligahår blev naturligvis spottet på en tysk fodboldbane i 1980'erne til en kamp i den tyske Bundesliga. Fænomenet har sandsynligvis sin oprindelse fra 1970'ernes hippier som med deres lange totter prydede alverdens avisforsider. Da denne langhåret mode så kom ind på fodboldbanerne, blev det i sagens natur ganske besværligt for fodboldspillere[2] at se noget som helst, med det lange hår dinglende fra side til side, og ind i øjnene, når man løb. Derfor valgte en klog herre simpelthen at klippe sit pandehår af, således at man nu kunne se verden igen. Flere fulgte trop, og pludselig var der skabt mode - som ingen i DDR naturligvis hørte om, før efter 1989.
Konflikten med svenskerhåret
Nogle vil mene, at bundesligahår og svenskerhår i virkeligheden er det samme. Men de kan godt tro om igen - for det er ikke tilfældet! Svenskerhår opstod nemlig først efter at bundesligafrisuren (vokuhila[3]) havde slået igennem på de tyske fodboldbaner. At de svenske ishockeyspillere så bagefter valgte at gøre kunsten efter, skal de ikke have kredit for[4]. Flere internationale medier spekulerede i sin tid om, hvorvidt tyskerne havde erklæret Sverige krig, eller ej, hvis Adolf Hitler stadig havde levet.
Frisure med stil
|
|
|
|
5 minutter med føntørren og så en gang DAX-WAX, så var man godt kørende
|
|
|
|
|
Hemmeligheden bag bundesligahåret
|
I takt med at folk mere og mere slap hippie-tendenserne og rent faktisk begyndte at gå i bad igen, så lykkedes det også for bundesligafrisuren at slå igennem på mange diskoteker rundt omkring i den vestlige verden.
Sammen med både musikken og verdenssituationen fortsatte bundesligahåret sin march gennem modebladene. Særligt hvis man blandede frisuren med Adidas sportsfrakker med lilla, creamhvid, mørkeblå, skriggrøn og lyserøde farver, var man fuldstændig up-to-date. Havde man tilmed et flot veltrimmet overskæg, var man sikker på at få en dame med hjem efter en David Bowie koncert.
Død
Åh nej! Og hvor pudsigt at netop David Bowie blev nævnt. For naturligvis skulle bundesligahåret aflives, ligesom alle andre modediller. For i takt med, at det mere og mere gik op for folk at særligt DAX-VAX og andre hårprodukter - som var livsnødvendige for at opretholde en flot bundesligafrisure - viste sig at indeholde farlige tilsætningsstoffer[5], begyndte den kære bundesligafrisure at gå fra top-moderne til et decideret hadeobjekt. Herfra gik hårmoden over i hanekamme og punkerkulturen, hvorimod politikere gik tilbage til det sikre og mere neutrale hentehår.
Og så alligevel: Der forefindes stadig enkelte overlevende eksemplarer. Ved en kamp mellem Brøndby IF og Schalke 04 i 2003, mindes nogen en flok tyskere, der iført cowboyveste med afklippede ærmer, oversået med "pins" og oven på det et ægte, uforfalsket firsergarn af den onde bundesliga-stil.
Det var tider!
Kendte med bundesligahår
Ting som ville se sjove ud med bundesligahår
Afklippede totter
- ↑ Også kendt som "tyskergarn", "hockey hair", "mullet" og "vokuhila"
- ↑ Ja, og sportsudøvere generelt
- ↑ For de sprogkyndige: VOrne KUrtz HInten LAng
- ↑ Hvis man overhovedet gider tale om kredit og plagiat i denne situation
- ↑ Som man muligvis selv havde demonstreret mod i 1970'erne
- ↑ Jo, enkelte kvinder havde også bundesligahår
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.