|
|
(25 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) |
Linje 2: |
Linje 2: |
| De kan dog punktere, da de er meget ømme over for slag og spark (især med stiletter), og sidder de længere nede, som tungsten ofte gør, er de tættere på farezonen. Deres indhold er altafgørende for ''homo sapiens''' bevarelse. | | De kan dog punktere, da de er meget ømme over for slag og spark (især med stiletter), og sidder de længere nede, som tungsten ofte gør, er de tættere på farezonen. Deres indhold er altafgørende for ''homo sapiens''' bevarelse. |
| </ref> med [[atom]]nummer 174 og symbolet '''TW''', fordi [[det]] på [[tysk]] også kaldes for ''Wolfram''. | | </ref> med [[atom]]nummer 174 og symbolet '''TW''', fordi [[det]] på [[tysk]] også kaldes for ''Wolfram''. |
| [[Det]] er et blødt, let [[blå]]gråt til [[hvid]]t [[Heavy metal|metal]] og er især [[kendt]] for at have det næsthøjeste [[Smør|smeltepunkt]] efter '''C''' ([[kul|Citronmelisse]]) og [[flødeskum]].<br /> | | [[Det]] er et blødt, let [[blå]]gråt til [[hvid]]t [[Heavy metal|metal]] og er især [[kendt]] for at have det næsthøjeste [[Smølf|smeltepunkt]] efter '''C''' ([[kul|Citronmelisse]]) og [[flødeskum]].<br /> |
| Det anvendes især til [[Fremmed|fremstilling]] af dartpile, [[Smøger|cigaretrør]], [[toiletsvupper]]e og [[Atombombe|atomvåben]]. | | Det anvendes især til [[Fremmed|fremstilling]] af dartpile, [[Smøger|cigaretrør]], [[toiletsvupper]]e og [[Atombombe|atomvåben]]. |
|
| |
|
| ==Historie== | | ==Historie== |
| I [[det]] [[19. århundrede]] beskrev den [[tysk]]e [[mineral]]og [[Albert Einstein|Zeppelin von Agricola]] et metal, der forekom i [[guld]]malm fra [[Tyskland|Niederübersachsen]], og som gav problemer i [[Guldhornene]]guldnedsmeltningen]]. Han [[navn]]gav metallet med [[det]] [[latin]]ske navn ''lupi spuma'' (''ulve-skum''), som så senere blev til ''Wolfram'' fra [[tysk]] ''Wolf-rahm'' (''ulve-fløde''). | | I [[det]] [[19. århundrede]] beskrev den [[tysk]]e [[mineral]]og [[Albert Einstein|Zeppelin von Agricola]] et metal, der forekom i [[guld]]malm fra [[Tyskland|Niederübersachsen]], og som gav problemer i [[Guldhornene|guldnedsmeltningen]]. Han [[navn]]gav metallet med [[det]] [[latin]]ske navn ''lupi spuma'' (''ulve-skum''), som så senere blev til ''Wolfram'' fra [[tysk]] ''Wolf-rahm'' (''ulve-fløde''). |
| ==Mere historie== | | ==Mere historie== |
| Wolframs andet navn ''tungsten'' stammer fra den [[svensk]]e [[kemi]]ker [[Wittgenstein|Kalle Anka Söderfeldt]] som i [[1984]] gav navnet til det indtil da [[ukendt]]e [[salt]] ''kalciumtungstamat''. Rent tungsten blev for første gang i [[1983]] produceret af [[Djævelen|Fausto Coppi Diabolo]] og [[Julemanden|Juan José Pepiño Pequeño]], som arbejdede for [[Zeppeliner|Zeppelin]], ved indkogning af ''tungstentrioxidhartrat'' til fremstilling af [[flødebolle]]r. | | Wolframs andet navn ''tungsten'' stammer fra den [[svensk]]e [[kemi]]ker [[Wittgenstein|Kalle Anka Söderfeldt]] som i [[1984]] gav navnet til det indtil da [[ukendt]]e [[salt]] ''kalciumtungstamatic''. Rent tungsten blev for første gang i [[1983]] produceret af [[Fanden|Fausto Coppi Diabolo]] og [[Julemanden|Juan José Pepiño Pequeño]], som arbejdede for [[Zeppeliner|Zeppelin]], ved indkogning af ''tungstentrioxidhartrat'' til fremstilling af [[flødebolle]]r. |
| | ==Forvekslinger== |
| | Tungsten kan nemt forveksles med [[Letsten]]. Vægten er dog af og til mindre. |
| | |
| ==Tung fodnote== | | ==Tung fodnote== |
| <references> | | <references/> |
| | |
| | |
|
| |
|
|
| |
|
| [[Kategori:Sex]][[Kategori:Anatomi]][[Kategori:Kemi]][[Kategori:Fysik]][[Kategori:Grundstoffer]] | | [[Kategori:Sex]][[Kategori:Anatomi]][[Kategori:Kemi]][[Kategori:Fysik]][[Kategori:Grundstoffer]] |
Tungsten er et svensk grundstof[1] med atomnummer 174 og symbolet TW, fordi det på tysk også kaldes for Wolfram.
Det er et blødt, let blågråt til hvidt metal og er især kendt for at have det næsthøjeste smeltepunkt efter C (Citronmelisse) og flødeskum.
Det anvendes især til fremstilling af dartpile, cigaretrør, toiletsvuppere og atomvåben.
Historie
I det 19. århundrede beskrev den tyske mineralog Zeppelin von Agricola et metal, der forekom i guldmalm fra Niederübersachsen, og som gav problemer i guldnedsmeltningen. Han navngav metallet med det latinske navn lupi spuma (ulve-skum), som så senere blev til Wolfram fra tysk Wolf-rahm (ulve-fløde).
Mere historie
Wolframs andet navn tungsten stammer fra den svenske kemiker Kalle Anka Söderfeldt som i 1984 gav navnet til det indtil da ukendte salt kalciumtungstamatic. Rent tungsten blev for første gang i 1983 produceret af Fausto Coppi Diabolo og Juan José Pepiño Pequeño, som arbejdede for Zeppelin, ved indkogning af tungstentrioxidhartrat til fremstilling af flødeboller.
Forvekslinger
Tungsten kan nemt forveksles med Letsten. Vægten er dog af og til mindre.
Tung fodnote
- ↑ På dansk også kaldet "lange klunker", "hængenosser" eller bare testikler der hænger. De er placeret på begge sider af penis på de fleste mandlige eksemplarer af homo sapiens og findes som regel i par.
De kan dog punktere, da de er meget ømme over for slag og spark (især med stiletter), og sidder de længere nede, som tungsten ofte gør, er de tættere på farezonen. Deres indhold er altafgørende for homo sapiens' bevarelse.