|
|
(6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) |
Linje 2: |
Linje 2: |
|
| |
|
| [[Etymologi]]sk kommer [[ord]]et '''temperatur''' fra de [[latin]]ske [[ord]] ''tempera'' og ''tur'' ([[ret]][[ur]]). Der kræves en [[Højere forberedelseseksamen|høj]] ''temperatur'', når [[man]] [[skal]] ramme et [[kirke]]loft med en [[Æggeskal|æggeblomme]] og dermed fremstille en [[maleri|gouache]].<ref>[[Maling]] med [[æg]] hedder derfor ''tempera''</ref> Ved en [[lav]] ''temperatur'' trækker [[Klovn|klokkeværket]] sig derimod op i bughulen. Dette blev påvist af [[Kannibalisme|kanalsvømmeren]] [[Eric Schon]], da han gennemførte en [[Svømning|svømmetur]] til [[fængsel]]søen [[Slotsholmen|Alcatraz]].<ref>[[Eric Schon]] og Brüno Pezaf: [[Øen med de ni broer]], [[Gyldendal]] 2007</ref>. | | [[Etymologi]]sk kommer [[ord]]et '''temperatur''' fra de [[latin]]ske [[ord]] ''tempera'' og ''tur'' ([[ret]][[ur]]). Der kræves en [[Højere forberedelseseksamen|høj]] ''temperatur'', når [[man]] [[skal]] ramme et [[kirke]]loft med en [[Æggeskal|æggeblomme]] og dermed fremstille en [[maleri|gouache]].<ref>[[Maling]] med [[æg]] hedder derfor ''tempera''</ref> Ved en [[lav]] ''temperatur'' trækker [[Klovn|klokkeværket]] sig derimod op i bughulen. Dette blev påvist af [[Kannibalisme|kanalsvømmeren]] [[Eric Schon]], da han gennemførte en [[Svømning|svømmetur]] til [[fængsel]]søen [[Slotsholmen|Alcatraz]].<ref>[[Eric Schon]] og Brüno Pezaf: [[Øen med de ni broer]], [[Gyldendal]] 2007</ref>. |
| | |
| == Fakta om temperaturer == | | == Fakta om temperaturer == |
| | | *''Temperaturer'' måles i [[Gratis|grader]], der hedder Kelvin. I den [[almindelig]]e dagligdag er [[det]] tilstrækkeligt at [[vid]]e, at en grad Celsius eller en Kelvin er en [[hu]]ndrededel af ''temperatur''forskellen mellem [[vand]]s koge- og frysepunkt. [[In]]den for SI-systemet behøver [[man]] en mere [[Præfiks|præcis]] [[definition]], så derfor er en Kelvin defineret som værende 1/273,16 af [[vand]]s [[Trivial Pursuit|trippelpunkt]]. [[Det]] er den ''temperatur'', hvor [[vand]] [[ved]] et bestemt tryk kan være i ''termo''dynamisk [[lig]]evægt i fast form, væskeform og som [[ion]]iseret [[gas]]. Derfor defineres Kelvin [[ud]] fra [[Relativitetsteorien|Boltzmanns konstant]], som relaterer [[energi]]en for en [[partikel]] med ''temperaturen''.<ref>Men [[vi]] siger ''[[ikke]]'' hvilken ''temperatur''</ref> Boltzmanns konstant, der sædvanligvis betegnes '''k''', er defineret som [[gas]]konstanten (R), divideret med [[Av]][[og]][[ad]]ros [[tal]] (N) og har enheden [[Kalorier|joule/kelvin]]. Den ''officielle værdi'' for [[Bollemælk|Boltzmanns konstant]] er k = 1,380 6488 x 10^-23 J/K, med en usikkerhed på 0,000 0013 x 10^-23 J/K.<ref>Det er jo ganske [[ind]][[lys]][[ende]], ikke?</ref> På samme måde som [[lys]]hastigheden har en [[helt]] fast [[værdi]] i SI-systemet, kan [[man]] også give ''Boltzmanns konstant'' en fast [[værdi]], som derved fastlægger ''temperatur''skalaen og dermed Celsius-skalaen. Det sker ved [[hjælp]] af et [[termometer]] |
| *''Temperaturer'' måles i [[Gratis|grader]], der hedder Kelvin<ref>I den [[almindelig]]e dagligdag er [[det]] tilstrækkeligt at [[vid]]e, at en grad Celsius eller en Kelvin er en [[hu]]ndrededel af ''temperatur''forskellen mellem [[vand]]s koge- og frysepunkt. [[In]]den for SI-systemet behøver [[man]] en mere [[Præfiks|præcis]] [[definition]], så derfor er en Kelvin defineret som værende 1/273,16 af [[vand]]s [[Trivial Pursuit|trippelpunkt]]. [[Det]] er den ''temperatur'', hvor [[vand]] [[ved]] et bestemt tryk kan være i ''termo''dynamisk [[lig]]evægt i fast form, væskeform og som [[ion]]iseret [[gas]]. Derfor defineres Kelvin [[ud]] fra [[Relativitetsteorien|Boltzmanns konstant]], som relaterer [[energi]]en for en [[partikel]] med ''temperaturen''.<ref>Men [[vi]] siger ''[[ikke]]'' hvilken ''temperatur''</ref> Boltzmanns konstant, der sædvanligvis betegnes '''k''', er defineret som [[gas]]konstanten (R), divideret med [[Av]][[og]][[ad]]ros [[tal]] (N) og har enheden [[Kalorier|joule/kelvin]]. Den ''officielle værdi'' for [[Bollemælk|Boltzmanns konstant]] er k = 1,380 6488 x 10^-23 J/K, med en usikkerhed på 0,000 0013 x 10^-23 J/K.<ref>Det er jo ganske [[ind]][[lys]][[ende]], ikke?</ref> På samme måde som [[lys]]hastigheden har en [[helt]] fast [[værdi]] i SI-systemet, kan [[man]] også give ''Boltzmanns konstant'' en fast [[værdi]], som derved fastlægger ''temperatur''skalaen.</ref> og Celsius. Det sker ved [[hjælp]] af et [[termometer]] | |
| ==Sjove facts om temperaturer== | | ==Sjove facts om temperaturer== |
| *Hvis [[du]] går over i et [[hjørne]], så er der ofte 90 grader! | | *Hvis [[du]] går over i et [[hjørne]], så er der ofte 90 grader! |