|
|
(14 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Hvor er lynlåsen?|Helge Sander|at åbne [[milena]]s bh}}<br /> | | [[Fil:Lyn.jpg|thumb|400px|Bare fordi man bor lidt afsides skal man ikke være mere bange for at blive ramt af lynet. Det rammer hvor det har lyst...]]{{citat|Hvor er lynlåsen?|Helge Sander|at åbne [[Milena]]s bh}}<br /> |
| Et lyn er et fuldstændig uskadeligt,<ref>Med mindre [[man]] er i nærheden af [[det]]</ref> [[meteorologi]]sk fænomen, som opstår når [[luft]] gnides mod et andet [[grundstof|materiale]], fx mere [[Luftguitar|luft]]. Ved denne friktion opstår der [[Elefantvæddeløb|elektricitet]],<ref>Det samme som i stikkontakter og batterier</ref><br /> som [[altid]] gerne vil være et andet sted end netop [[der]], hvor [[det]] nu er.<br /> | | Et '''lyn''' er et fuldstændig uskadeligt,<ref>Med mindre [[man]] er i nærheden af [[det]]</ref> [[meteorologi]]sk fænomen, som opstår når [[luft]] gnides mod et andet [[grundstof|materiale]], fx mere [[Luftguitar|luft]]. Ved denne friktion opstår der [[Elefantvæddeløb|elektricitet]],<ref>Det samme som i stikkontakter og batterier</ref><br /> som [[altid]] gerne vil være et andet sted end netop [[der]], hvor [[den]] nu er.<br /> |
| Når en tilstrækkelig mængde elektricitet er opsamlet, springer denne videre til et vilkårligt punkt, jvfr [[Gumpersons Lov|Loven om ubesjælede tings iboende perversitet]]. [[Dette]] sker med [[lysets hastighed]] og lynet danner et elektrostatisk vacuum af plasma undervejs,<ref>Jeg véd godt, at [[dig|du]] ikke fatter en brik af det her, men alligevel ...</ref> hvilket bagefter [[Implosion|imploderer]] med det kæmpemæssige ''GNAB'', [[vi]] kender som [[Tordenflue|torden]]. | | Når en tilstrækkelig mængde elektricitet er opsamlet, springer denne videre til et vilkårligt punkt, jvfr [[Gumpersons Lov|Loven om ubesjælede tings iboende perversitet]]. [[Dette]] sker med [[lysets hastighed]] og lynet danner et elektrostatisk vacuum af plasma undervejs,<ref>Jeg véd godt, at [[dig|du]] ikke fatter en brik af det her, men alligevel ...</ref> hvilket bagefter [[Implosion|imploderer]] med det kæmpemæssige ''GNAB'', [[vi]] kender som [[Tordenflue|torden]].<br /> |
| | ==Lyn i [[rum]]met== |
| | [[Rum]]monstret '''ASIM''', hvis fulde navn er ''Atmosphere-Space Interactions Monitor'', er en [[dansk]] opfindelse, som skal undersøge gigantlyn og de såkaldte ''røde feer'' i stratosfæren og mesosfæren over kraftige tordenskyer. Røde feer findes i 41 til 83 kilometers højde (opdaget i [[1989]]). Desuden findes der energiudladninger, kaldet for [[blå]] [[skarn]], fra tordenstorme, der danner [[antistof]] (opdaget i [[1996]]) og de såkaldte ''gigantlyn''<ref>Ja, [[videnskab]]sfolk er [[fantasi]]løse, når der skal gives navne</ref>, der fra toppen af kolonorme tordenskyer strækker sig op til ionosfæren i 800 kilometers højde (opdaget i [[Rumrejsen år 2001|2001]]). |
| ==Variationer af lyn== | | ==Variationer af lyn== |
| *[[Jens Vejmand|Jens Lyn]] | | *[[Jens Vejmand|Jens Lyn]] |
Linje 9: |
Linje 11: |
| *[[Jim Lyngvild|Jim Lyn(g)vild]] | | *[[Jim Lyngvild|Jim Lyn(g)vild]] |
| ==Oplynende noter== | | ==Oplynende noter== |
| <references> | | <references/> |
| [[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]][[Kategori:Fysik]][[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Alting]] | | [[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]][[Kategori:Fysik]][[Kategori:Videnskab]] |
| | [[eo:fulmo]] |
Hvor er lynlåsen?
Et lyn er et fuldstændig uskadeligt,[1] meteorologisk fænomen, som opstår når luft gnides mod et andet materiale, fx mere luft. Ved denne friktion opstår der elektricitet,[2]
som altid gerne vil være et andet sted end netop der, hvor den nu er.
Når en tilstrækkelig mængde elektricitet er opsamlet, springer denne videre til et vilkårligt punkt, jvfr Loven om ubesjælede tings iboende perversitet. Dette sker med lysets hastighed og lynet danner et elektrostatisk vacuum af plasma undervejs,[3] hvilket bagefter imploderer med det kæmpemæssige GNAB, vi kender som torden.
Rummonstret ASIM, hvis fulde navn er Atmosphere-Space Interactions Monitor, er en dansk opfindelse, som skal undersøge gigantlyn og de såkaldte røde feer i stratosfæren og mesosfæren over kraftige tordenskyer. Røde feer findes i 41 til 83 kilometers højde (opdaget i 1989). Desuden findes der energiudladninger, kaldet for blå skarn, fra tordenstorme, der danner antistof (opdaget i 1996) og de såkaldte gigantlyn[4], der fra toppen af kolonorme tordenskyer strækker sig op til ionosfæren i 800 kilometers højde (opdaget i 2001).
Variationer af lyn
Oplynende noter
- ↑ Med mindre man er i nærheden af det
- ↑ Det samme som i stikkontakter og batterier
- ↑ Jeg véd godt, at du ikke fatter en brik af det her, men alligevel ...
- ↑ Ja, videnskabsfolk er fantasiløse, når der skal gives navne