|
|
Linje 21: |
Linje 21: |
| I det lange løb kan det være svært at forklare, hvad løb er. Nu har jeg prøvet. Blev du klogere? Ellers må du selv skrive en artikel om emnet. | | I det lange løb kan det være svært at forklare, hvad løb er. Nu har jeg prøvet. Blev du klogere? Ellers må du selv skrive en artikel om emnet. |
|
| |
|
| Se også [[løbesod]], [[løbehjul]]0 og [[cykelløb]]. | | Se også [[løbesod]], [[løbehjul]] og [[cykelløb]]. |
|
| |
|
| Jeg må løbe... | | Jeg må løbe... |
| [[Kategori:Ord]] | | [[Kategori:Ord]] |
| [[Kategori:Ordforklaring]] | | [[Kategori:Ordforklaring]] |
Versionen fra 30. jan. 2008, 23:27
Baby, I was born to run
Løb er en gangart. Gang betyder gå. At løbe vil altså et eller andet sted sige, at man går. Men det gør man ikke... Man løber. Ja, det er sgu ikke nemt at forklare. Vi prøver på en anden måde.
For at man kan sige, at man løber, skal man bevæge sig med en vis hastighed. Der skal være lidt fart over feltet. Hvor grænsen mellem løb og gang går(?) er lidt svært at sige, for en flok gamle hippier opfandt i 1970'erne begrebet jogging, som yderligere forplumrede begreberne. Jogging er hurtigere end gang, men langsommere end løb. Rigtig fint, hvis man vil give det udseende af at man motionerer, når man i virkeligheden bare er nede efter bajere.
Der findes desværre ingen internationale standarder for, hvornår noget er gang, jogging eller løb. Så hvis nogen siger, at de løber, men du synes at de går, så kan I allesammen have ret. Man er heller ikke enige om tiden går eller løber.
Man kan dog tit komme sandheden lidt nærmere, hvis man kigger på personens påklædning. En spraglet dragt, der ser ud som om Andy Warhol har brækket sig, kaldes nemlig en joggingdragt. En sådan person jogger altså, selv om det sker, at han løber. Hvis det sidste er tilfældet, kan der sagtens være tale om en jogger, der er i løbetid.
Ud fra en række gamle talemåder kan vi ihvertfald prøve at komme definitionen på løb lidt nærmere:
Det hedder ikke, at "løbe i hundene". Hvem har travlt? Nej, skal man i hundene, så går man. Man kan heller ikke "jogge i hundene". Til gengæld kan man jokke på hundene, men det skal de nok lade dig vide.
På dansk siger vi, at en kandidat "stiller op" til et valg. I Amerika siger man "run for office". I Danmark bevæger vi os altså ikke ud af stedet, når vi kandiderer, i USA løber man som skidt ud af en kanin. Er der noget at sige til, at vi bliver overhalet? Her er det dog værd at bemærke, at selv om kandidaterne løber efter posten, så ender et eller andet gammelt røvhul alligevel med at vinde. De har et godt kondital, de visne amerikanere.
På samme måde betyder "to run for president" ikke, at man løber for præsidenten, men at man ønsker at blive præsident.
Vi bruger også udtrykket "mine strømper er løbet". Oversætter man dette til "my socks have run" vil man i Amerika blive behandlet som en teenager med skydevåben på vej ind på et gymnasium.
I det lange løb kan det være svært at forklare, hvad løb er. Nu har jeg prøvet. Blev du klogere? Ellers må du selv skrive en artikel om emnet.
Se også løbesod, løbehjul og cykelløb.
Jeg må løbe...
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.