Versionen fra 25. nov. 2011, 12:44
Kemi omfatter kun begrebet at blande en masse kemikalier og håbe, det ikke eksploderer i mellemtiden. Dette foregår i kemilokaler og i stink-skabe.
Af kendte kemikere kan bl.a. nævnes Iraks Kemiske Ali og den ukendte mand/kvinde, der opfandt grundstoffet kokain.
Der findes både god og dårlig kemi.[1]
Kemi er også noget være noget; det er helt afgjort ikke farligt, men lad være med at drikke for meget af det, I ikke ved hvad er. Og ja, jeg ved godt I ikke læser parenteserne, når de ikke er der.
Se også
Kemikalsk fodnote
<references>
Henvisning
- ↑ Grunden til at de dårlige kemiske stoffer er persistente er at carbon-fluor bindingen er meget stærk; dels fordi deres orbitaler passer perfekt sammen, og fordi de 'store' fluoratomer skærmer godt for angreb på kulstofkæden. Fluor er også upolariserbart, eftersom det har højest elektronegativitet af alle atomer - derfor laver kovalent bundet fluor ikke hydrogen, eller van der Waals bindinger til andre atomer, og kan derfor heller ikke angribes af den vej.
Det er ikke helt klart om det er en eller flere biomekanismer der er årsag til de perfluorerede stoffers toksicitet. Man ved mest om de perfluorerede alkyl surfaktanter, som typisk har en 'hale' bestående af en kulstofkæde hvor alle brint atomer er udskiftet med fluor, og som er bundet til en polær funktionel gruppe (hovedgruppen), der kan være en carboxylsyre, sulfonsyre, phosphatsyre, sulfonamid m.fl.
Hvis alkylkæden har mere end 6 kulstof i sig, regnes den for at være persistente (f.eks. perfluoroktansyre F(CF2)7COOH).
I kroppen binder de fluorerede stoffer sig kraftigt til proteiner i bl.a. blod, nyrer og lever, og kommer niveauer op i meget høje niveauer kan det give skader i form af kræft i leveren og nyrerne og brystkræft. I lavere doser kan der også ske en ændring af enzymerne i leveren, som påvirker det hormonelle system, og dermed kan virke hormonforstyrrende. Sammenhæng mellem indhold af PFC'ere i blod og forhøjet cholesterol, ADHD og fedme er også blevet fundet i andre studier.
Polyfluorerede udgangsstoffer, fluortelomer alkoholerne (FTOH : F(CF2)nCH2CH2OH) og derivater heraf, f.eks. diPAPs som bruges i emballage, kan omdannes til perfluorerede stoffer i kroppen.
Polymerer kan godt have vedhæng eller indeholde perfluorerede kæder, typisk i form af FTOH alkyl kæder eller estre, som kan spaltes fra under opvarmning eller brug. Eksempler er polyfluorerede ethoxylater og acrylater.
PTFE (Teflon) indeholder ikke perfluorerede kæder, og regnes mig bekendt ikke ind under persistente stoffer. Der er også kommet nye typer af fluorerede ethere på markedet (alkoxylater, ((CH2)nO)m), hvis toksikologi stor set er ubeskrevet.
Bidragsydere: CooperDK, DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.