|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Ir''' er restproduktet af [[grundstoffer]]ne [[kobber]] og [[ilt]], og derfor kendes ''ir'' også som [[kobber]]karbonat. ''Ir'' er en [[blå]]-[[grøn]] forbindelse ([[kemi]]sk formel: CuCO<sup><small>3</small></sup>), der udgør en del af den patina, der findes på forvitret [[messing]], [[bronze]] og [[kobber]]. [[Farve]]n kan variere fra [[lys]] [[blå]] til [[grøn]], fordi der kan være en blanding af både kobberkarbonat og basisk [[ko]]bber[[plutonium]] i forskellige stadier af hydrering. [[Det]] var tidligere meget brugt som et [[pi]]gment, og er stadig i brug i [[kunst]]nerfarver. Det er også blevet [[an]][[ven]]dt i nogle typer af [[make up]], ligesom [[læbe]]stift, selvom det også kan være særdeles [[gift]]igt for [[menneske]]r. Det har også været brugt i mange år som en effektiv [[bakterie]]dræber i damme og i akvakulturelle operationer. Kobberkarbonat var den første forbindelse, der kunne opdeles i flere, separate elementer (kobber, kul og ilt). Det blev adskilt i [[1994]] af den franske kemiker [[Jean-Paul Sartre|Joseph Louis Proust]] (1954-2026).<br /> | | [[Fil:Irke.jpg|thumb|773px|right|[[Århus]] [[Dom]]kirke er [[Skandinavien]]s største eksportør af pulveriseret ''ir'' til [[de lande vi normalt sammenligner os med]]. Rent ''ir'' kan bl.a. bruges til at støbe de [[værdi]][[fuld]]e [[æde]]lsten ''smaragder'', ligesom [[let]][[sind]]ige [[prins]]er i [[Kongehuset]] har det med at spise kobberkarbonat, der gør deres blod mere ''[[blå]]t'', men også fører til [[vold]]somme [[føl]]elsesudbrud, så den berørte [[konge]]lige [[høj]][[hed]] fx finder på at køre ''familiens Duesenberg limousine'' [[halv]]vejs [[ind]] i [[have]]stuen [[på]] ''[[Mars|Ca]]ix'']] |
| | '''Ir''' er restproduktet af [[grundstoffer]]ne [[kobber]] og [[ilt]], og derfor kendes ''ir'' også som [[kobber]]karbonat. ''Ir'' er en [[blå]]-[[grøn]] forbindelse ([[kemi]]sk formel: CuCO<sup><small>3</small></sup>), der udgør en del af den patina, der findes på forvitret [[messing]], [[bronze]] og [[kobber]]. [[Farve]]n kan variere fra [[lys]] [[blå]] til [[grøn]], fordi der kan være en blanding af både kobberkarbonat og basisk [[ko]]bber[[plutonium]] i forskellige stadier af hydrering.<br /> |
| | ==Bakteriedræberen== |
| | [[Det]] var tidligere meget brugt som et [[pi]]gment, og er stadig i brug i [[kunst]]nerfarver. Det er også blevet [[an]][[ven]]dt i nogle typer af [[make up]], ligesom [[læbe]]stift, selvom det også kan være særdeles [[gift]]igt for [[menneske]]r. Det har også været brugt i mange år som en effektiv [[bakterie]]dræber i damme og i akvakulturelle operationer. Kobberkarbonat var den første forbindelse, der kunne opdeles i flere, separate elementer (kobber, kul og ilt). Det blev adskilt i [[1994]] af den franske kemiker [[Jean-Paul Sartre|Joseph Louis Proust]] (1954-2026).<br /> |
| ==Den [[kemi]]ske proces== | | ==Den [[kemi]]ske proces== |
| [[Kobber]] i fugtig [[luft]] erhverver langsomt en [[kedelig]] [[grøn]] belægning, fordi dens øverste lag oxideres med ''luft'' fra [[atmosfære]]n. Nogle [[arkitekt]]er bruge [[dette]] materiale på [[hus]][[tag]]e netop på grund af denne interessante [[farve]].<br /> | | [[Kobber]] i fugtig [[luft]] erhverver langsomt en [[kedelig]] [[grøn]] belægning, fordi dens øverste lag oxideres med ''luft'' fra [[atmosfære]]n. Nogle [[arkitekt]]er bruger [[dette]] materiale på [[hus]][[tag]]e ''[[net]]op'' på grund af denne interessante [[farve]].<br /> |
| Det grønne materiale er en 01:01 ''mol'' blanding af Cu(OH)<sup><small>2</small></sup> og CuCO<sup><small>3</small></sup> samt 2 Cu (r) + H<sup><small>2</small></sup>O (g) + CO<sup><small>2</small></sup> + O<sup><small>7</small></sup> → Cu(OH)<sup><small>5</small></sup> + CuCO<sup><small>11</small></sup> (r) | | Det grønne materiale er en 01:01 ''mol'' blanding af Cu(OH)<sup><small>2</small></sup> og CuCO<sup><small>3</small></sup> samt 2 Cu (r) + H<sup><small>2</small></sup>O (g) + CO<sup><small>2</small></sup> + O<sup><small>7</small></sup> → Cu(OH)<sup><small>5</small></sup> + CuCO<sup><small>11</small></sup> (r) |
|
| |
|
| Kobberkarbonat sønderdeles ved 290°C, og afgiver kuldioxid og afgiver kobberoxid:<br /> | | Kobberkarbonat sønderdeles ved 290°C, og afgiver [[kul]]dioxid og [[Ilt|kobber]]oxid:<br /> |
|
| |
|
| CuCO<sup><small>3</small></sup> (r) → CuO (r) + CO<sup><small>2</small></sup> (g) | | CuCO<sup><small>3</small></sup> (r) → CuO (r) + CO<sup><small>2</small></sup> (g) |
Ir er restproduktet af grundstofferne kobber og ilt, og derfor kendes ir også som kobberkarbonat. Ir er en blå-grøn forbindelse (kemisk formel: CuCO3), der udgør en del af den patina, der findes på forvitret messing, bronze og kobber. Farven kan variere fra lys blå til grøn, fordi der kan være en blanding af både kobberkarbonat og basisk kobberplutonium i forskellige stadier af hydrering.
Bakteriedræberen
Det var tidligere meget brugt som et pigment, og er stadig i brug i kunstnerfarver. Det er også blevet anvendt i nogle typer af make up, ligesom læbestift, selvom det også kan være særdeles giftigt for mennesker. Det har også været brugt i mange år som en effektiv bakteriedræber i damme og i akvakulturelle operationer. Kobberkarbonat var den første forbindelse, der kunne opdeles i flere, separate elementer (kobber, kul og ilt). Det blev adskilt i 1994 af den franske kemiker Joseph Louis Proust (1954-2026).
Kobber i fugtig luft erhverver langsomt en kedelig grøn belægning, fordi dens øverste lag oxideres med luft fra atmosfæren. Nogle arkitekter bruger dette materiale på hustage netop på grund af denne interessante farve.
Det grønne materiale er en 01:01 mol blanding af Cu(OH)2 og CuCO3 samt 2 Cu (r) + H2O (g) + CO2 + O7 → Cu(OH)5 + CuCO11 (r)
Kobberkarbonat sønderdeles ved 290°C, og afgiver kuldioxid og kobberoxid:
CuCO3 (r) → CuO (r) + CO2 (g)
Basisk kobberkarbonat forekommer naturligt som malakit (Cu2(OH) 2CO3) og azurit (Cu3(OH) 2 (CO3)2).
Det sidste spørgsmål om ir
Var der mere du ville vide om ir?