|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Billede:Dampmaskine.jpg|right|thumb|290px]]Selv om '''industrialiseringen''' blev indledt med opfindelsen af dampmaskinen, men de fleste mente at det var billigere at bruge [[slaver]] til [[arbejde]], og man skulle lige have overstået [[kolonitiden]] inden der for alvor kom damp på kedlerne. Dvs. industrialiseringen starter på forskellige tidspukter i løbet af 1800-tallet når man har fået afskaffet brugen af sort arbejdskraft. | | [[Billede:Dampmaskine.jpg|right|thumb|290px]]Selv om '''industrialiseringen''' blev indledt med opfindelsen af dampmaskinen, men de fleste mente at det var billigere at bruge [[slaver]] til [[arbejde]], og man skulle lige have overstået [[kolonitiden]] inden der for alvor kom damp på kedlerne. Dvs. industrialiseringen starter på forskellige tidspukter i løbet af 1800-tallet på det tidspunkt hvor man har fået afskaffet brugen af sort arbejdskraft. |
|
| |
|
|
| |
|
Linje 6: |
Linje 6: |
| === Oprindelsen === | | === Oprindelsen === |
|
| |
|
| En gang for mange [[år]] siden tænkte en ung [[mand]] om man ikke kunne få et hjul til at køre uden at skulle bruge andet end hænderne til at tænde for dyret. Den unge mand hed [[Jason Watt]] og men senere kom det frem at han bare have hugget ideen fra Thomas Newcomen, som havde lidt af [[DAMP]] hele livet, men havde også mærket trykket fra vanddamp ved en af sin mors tekedler.<br> | | En gang for mange [[år]] siden tænkte en ung [[mand]] om man ikke kunne få et hjul til at køre uden at skulle bruge andet end hænderne til at tænde for dyret. Den unge mand hed [[Jason Watt]] og men senere kom det frem at han bare have hugget ideen fra [[Thomas Newcomen]], som havde lidt af [[DAMP]] hele livet, men havde også mærket trykket fra vanddamp ved en af sin [[mor]]s tekedler.<br> |
| Samtidig havde man andetsteds opfundet sammenhængen mellem temperatur og tryk i atmosfærisk luft og man vidste at man ved at opvarme luft eller vand kunne ændre trykket i luften. Derved kunne man også ret præcist udregne "[[Marianne Jelved|det absolutte nulpunkt]]" men det er jo en anden historie. | | Samtidig havde man andetsteds opfundet sammenhængen mellem [[temperatur]] og '''tryk''' i atmosfærisk luft og man vidste at man ved at opvarme [[luft]] eller [[vand]] kunne ændre trykket i luften. Derved kunne man også ret præcist udregne "[[Marianne Jelved|det absolutte nulpunkt]]" men det er jo en anden [[historie]]. |
|
| |
|
| ..Nå, men da man også havde opfundet krumtapakslen, skulle man så spærre noget vand inde i et stempel og så holde en lighter nedenunder og vupti - den industrielle revolution<ref>Advarsel: Gå ikke ind på [[Wikipedia:da:Den industrielle revolution|Wikipedia]] og læs denne artikel. Den er skrevet af en marxistisk historielærer som stadig hævder at der har fandtes klasser i samfundet.</ref> var en realitet. | | ..Nå, men da man også havde opfundet krumtap-akslen, skulle man så spærre noget vand inde i et stempel og så holde en lighter nedenunder og vupti - den industrielle revolution<ref>Advarsel: Gå ikke ind på [[Wikipedia:da:Den industrielle revolution|Wikipedia]] og læs denne artikel. Den er skrevet af en marxistisk historielærer som stadig hævder at der har fandtes klasser i samfundet.</ref> var en [[realitet]]. |
|
| |
|
| === Hvad blev DAMP udnyttet til === | | === Hvad blev DAMP udnyttet til === |
|
| |
|
| [[Billede:Dampmaskine2.jpg|right|thumb|Denne dampmaskine kan idag købes i Eurotoys, så små børn kan lære om industrialiseringen på den autentiske måde.]]I mange år kunne man kun bruge dampen til at farmand kunne lege med sin lille knøs, da man ikke havde lært at tænke stort i 1800-tallet. Den "lille" dampmaskine er derfor officielt verdens første gadget da nytteværdien var lig nul. | | [[Billede:Dampmaskine2.jpg|right|thumb|Denne dampmaskine kan idag købes i Eurotoys, så små børn kan lære om industrialiseringen på den autentiske måde.]]I mange år kunne man kun bruge dampen til at [[far]]mand kunne lege med sin lille knøs, da man ikke havde lært at tænke stort i 1800-tallet. Den "lille" dampmaskine er derfor officielt verdens første gadget da nytteværdien var lig nul. |
|
| |
|
| Det som var det største [[problem]] var hvordan man kunne [[onani|regulere trykket]] uden at brænde fingrene. Jason Watt havde opfundet denne centrifugalregulator som lukkede op og i hvis trykket blev for højt. Det varede dog ikke længe inden opfindelsen kørte på skinner. | | Det som var det største [[problem]] var hvordan man kunne [[onani|regulere trykket]] uden at brænde fingrene. Jason Watt havde opfundet denne centrifugalregulator som lukkede op og i hvis trykket blev for højt. Det varede dog ikke længe inden opfindelsen [[:Kategori:Udvalgte danske jernbanestrækninger| kørte på skinner]]. |
|
| |
|
|
| |
|
| == Samlebåndet == | | == Samlebåndet == |
|
| |
|
| Først troede man at det var slaverne som skulle gøre det hårde arbejde. Så var det maskinerne. Da man opdagede at det tog for lang tid at uddanne arbejderne til at udføre alle funktionerne på fabrikken, var det nu kun meningen at det skulle foretage én funktion - med andre ord mennesket havde antaget maskinens karakteristika - stor ydeevne, lav intelligens. | | Først troede man at det var [[slaver]]ne som skulle gøre det hårde arbejde. Så var det [[maskine]]rne. Da man opdagede at det tog for lang tid at uddanne arbejderne til at udføre alle funktionerne på fabrikken, var det nu kun meningen at det skulle foretage én funktion - med andre ord mennesket havde antaget maskinens karakteristika - stor ydeevne, lav intelligens. |
|
| |
|
| === Ford T === | | === Ford T === |
|
| |
|
| Henry Ford står som helten/skurken for samlebåndets opfindelse. Men prisen på en Ford blev så lav at arbejderen selv havde råd til at købe én, så der blev afholdt Ford T ræs efter arbejdstid, for at arbejderne ikke skulle kræve mere i løn<ref>Man kan altså kan altså ikke skrive denne artikel uden at fremstå som marxist</ref> | | Henry Ford står som helten/skurken for [[samlebånd]]ets opfindelse. Men prisen på en Ford blev så lav at arbejderen selv havde råd til at købe én, så der blev afholdt Ford T ræs efter arbejdstid, for at [[arbejder]]ne ikke skulle kræve mere i løn<ref>Man kan altså kan altså ikke skrive denne artikel uden at fremstå som [[marxist]]</ref> |
|
| |
|
|
| |
|
Linje 32: |
Linje 32: |
| === Overgangen til informeringssamfundet === | | === Overgangen til informeringssamfundet === |
|
| |
|
| Op gennem det 20. århundrede var forestillingen den viden som skulle til for at udføre en bestemt funktion var indlejret i mennesket selv. Jo mindre man vidste des dårligere arbejde havde man og des mindre tjente man. <br> | | Op gennem det 20. århundrede var forestillingen , at den viden som skulle til for at udføre en bestemt funktion, var indlejret i mennesket selv. Jo mindre man vidste des dårligere arbejde havde man og des mindre tjente man. <br> |
| I dag er det moderne vidensdeling-systemer (Google, Youtube, Spademanns Leksikon etc.) som udjævner klasseskellene<ref>Py-ha, jeg tror jeg nåede at redde den på stregen</ref>, så det i dag er det enkeltes individs evne til at søge viden om det han skal gøre som bestemmer hans lykke.<br> | | I dag er det moderne vidensdeling-systemer ([[Google]], [[Youtube]], [[Spademanns Leksikon]] etc.) som udjævner klasseskellene<ref>Py-ha, jeg tror jeg nåede at redde den på stregen</ref>, så det i dag er det enkeltes individs evne til at søge [[viden]] om det han skal gøre som bestemmer hans [[lykke]].<br> |
| Dette kvantespring er samtidig industrialiseringens endeligt da man i dag kan være uddannet skolelærer og ende som børshaj uden at have gået på handelsskole. Man kan også have gået på handelsskole og ende som præst<ref>Læs evt. den udmærket artikel om [[Evangelist]]</ref> | | Dette kvantespring er samtidig industrialiseringens endeligt da man i dag kan være uddannet skolelærer og ende som børshaj uden at have gået på handelsskole. Man kan også have gået på handelsskole og ende som præst<ref>Læs evt. den udmærket artikel om [[Evangelist]]</ref> |
|
| |
|
| === Men hvad med samlebåndet, er det også væk? === | | === Men hvad med samlebåndet, er det også væk? === |
|
| |
|
| Nej en computer kan ikke bruges til at skære gris. Den kan stort set lave alt andet monotont arbejde - men ikke det med gris. | | Nej en computer kan ikke bruges til at [[Svineslagteri|skære gris]]. Den kan stort set lave alt andet monotont arbejde - men ikke det med gris. |
|
| |
|
|
| |
|
Selv om industrialiseringen blev indledt med opfindelsen af dampmaskinen, men de fleste mente at det var billigere at bruge slaver til arbejde, og man skulle lige have overstået kolonitiden inden der for alvor kom damp på kedlerne. Dvs. industrialiseringen starter på forskellige tidspukter i løbet af 1800-tallet på det tidspunkt hvor man har fået afskaffet brugen af sort arbejdskraft.
Opfindelsen DAMP
Oprindelsen
En gang for mange år siden tænkte en ung mand om man ikke kunne få et hjul til at køre uden at skulle bruge andet end hænderne til at tænde for dyret. Den unge mand hed Jason Watt og men senere kom det frem at han bare have hugget ideen fra Thomas Newcomen, som havde lidt af DAMP hele livet, men havde også mærket trykket fra vanddamp ved en af sin mors tekedler.
Samtidig havde man andetsteds opfundet sammenhængen mellem temperatur og tryk i atmosfærisk luft og man vidste at man ved at opvarme luft eller vand kunne ændre trykket i luften. Derved kunne man også ret præcist udregne "det absolutte nulpunkt" men det er jo en anden historie.
..Nå, men da man også havde opfundet krumtap-akslen, skulle man så spærre noget vand inde i et stempel og så holde en lighter nedenunder og vupti - den industrielle revolution[1] var en realitet.
Hvad blev DAMP udnyttet til
I mange år kunne man kun bruge dampen til at farmand kunne lege med sin lille knøs, da man ikke havde lært at tænke stort i 1800-tallet. Den "lille" dampmaskine er derfor officielt verdens første gadget da nytteværdien var lig nul.
Det som var det største problem var hvordan man kunne regulere trykket uden at brænde fingrene. Jason Watt havde opfundet denne centrifugalregulator som lukkede op og i hvis trykket blev for højt. Det varede dog ikke længe inden opfindelsen kørte på skinner.
Samlebåndet
Først troede man at det var slaverne som skulle gøre det hårde arbejde. Så var det maskinerne. Da man opdagede at det tog for lang tid at uddanne arbejderne til at udføre alle funktionerne på fabrikken, var det nu kun meningen at det skulle foretage én funktion - med andre ord mennesket havde antaget maskinens karakteristika - stor ydeevne, lav intelligens.
Ford T
Henry Ford står som helten/skurken for samlebåndets opfindelse. Men prisen på en Ford blev så lav at arbejderen selv havde råd til at købe én, så der blev afholdt Ford T ræs efter arbejdstid, for at arbejderne ikke skulle kræve mere i løn[2]
Industrialiseringens endeligt
Overgangen til informeringssamfundet
Op gennem det 20. århundrede var forestillingen , at den viden som skulle til for at udføre en bestemt funktion, var indlejret i mennesket selv. Jo mindre man vidste des dårligere arbejde havde man og des mindre tjente man.
I dag er det moderne vidensdeling-systemer (Google, YouTube, Spademanns Leksikon etc.) som udjævner klasseskellene[3], så det i dag er det enkeltes individs evne til at søge viden om det han skal gøre som bestemmer hans lykke.
Dette kvantespring er samtidig industrialiseringens endeligt da man i dag kan være uddannet skolelærer og ende som børshaj uden at have gået på handelsskole. Man kan også have gået på handelsskole og ende som præst[4]
Men hvad med samlebåndet, er det også væk?
Nej en computer kan ikke bruges til at skære gris. Den kan stort set lave alt andet monotont arbejde - men ikke det med gris.
Det som gør, at der er små tal i artiklen
- ↑ Advarsel: Gå ikke ind på Wikipedia og læs denne artikel. Den er skrevet af en marxistisk historielærer som stadig hævder at der har fandtes klasser i samfundet.
- ↑ Man kan altså kan altså ikke skrive denne artikel uden at fremstå som marxist
- ↑ Py-ha, jeg tror jeg nåede at redde den på stregen
- ↑ Læs evt. den udmærket artikel om Evangelist