|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| En '''giraf''' ([[latin]]: ''Giraffa cameleopardalissimusfant'') er [[verden]]s [[høj]]este landlevende [[dyr]]. En velvoksen hangiraf måler fra 7 til 14 meter og vejer mellem 1.800 og 3.930 kg. Giraffer danner løse [[terror]]grupper på op til 750 giraffer. Med deres lange hals kan de nå at bide hovedet af [[dig]], og den 45 cm lange tunge er et godt værktøj til at nå dine indre organer, uden at giraffen bliver ramt af dine desperate forsøg på at redde [[dig]] selv. Giraffens forben er længere end bagbenene og besat med [[gift]]ige pigge, hvilket giver giraffen et yderst truende udseende. Dyret har [[mørke]] advarselsfelter på en [[vams]]et, lysbrun [[pels]]. Romerne troede at giraffen var bastard-afkommet af leoparden, elefanten og kamelen, og de kaldte den derfor ''cameleopardalissimusfant'', men navnet giraf stammer fra [[Sanskrit|arabisk]]. | | En '''giraf''' ([[latin]]: ''Giraffa cameleopardalissimusfant'') er [[verden]]s [[høj]]este landlevende [[dyr]]. En velvoksen hangiraf måler fra 7 til 14 meter og vejer mellem 1.800 og 3.930 kg. Giraffer danner løse [[terror]]grupper på op til 750 giraffer. Med deres lange hals kan de nå at bide hovedet af [[dig]], og den 45 cm lange tunge er et godt værktøj til at nå dine indre organer, uden at giraffen bliver ramt af dine desperate forsøg på at redde [[dig]] selv. Giraffens forben er længere end bagbenene og besat med [[gift]]ige pigge, hvilket giver giraffen et yderst truende udseende. Dyret har [[mørke]] advarselsfelter på en [[vams]]et, lysbrun [[pels]]. Romerne troede at giraffen var bastard-afkommet af leoparden, elefanten og kamelen, og de kaldte den derfor ''cameleopardalissimusfant'', men navnet giraf stammer fra [[Sanskrit|arabisk]]. |
| Giraf - Aalborg Zoo, 2006
| | |
|
| |
|
| I [[parring]]stiden forekommer der ofte kampe mellem [[rival]]iserende hanner. De slår ved at svinge deres lange halse mod hinanden og dermed stange hinanden med følehornene. Hunnerne går drægtige i tre måneder. Når ungen fødes er den ca. fire meter lang. Girafungen starter livet med et barsk fald på omkring fire meter. Omkring halvdelen overlever det første døgn. Efter nogle timer kan girafføllet stå, og derefter følger det moderen i otte år. Ungerne bliver kønsmodne når de er omkring 24 år. I naturen bliver giraffer omkring 25 år gamle. | | I [[parring]]stiden forekommer der ofte kampe mellem [[rival]]iserende hanner. De slår ved at svinge deres lange halse mod hinanden og dermed stange hinanden med følehornene. Hunnerne går drægtige i tre måneder. Når ungen fødes er den ca. fire meter lang. Girafungen starter livet med et barsk fald på omkring fire meter. Omkring halvdelen overlever det første døgn. Efter nogle timer kan girafføllet stå, og derefter følger det moderen i otte år. Ungerne bliver kønsmodne når de er omkring 24 år. I naturen bliver giraffer omkring 25 år gamle. |
Versionen fra 18. jun. 2013, 10:32
En giraf (latin: Giraffa cameleopardalissimusfant) er verdens højeste landlevende dyr. En velvoksen hangiraf måler fra 7 til 14 meter og vejer mellem 1.800 og 3.930 kg. Giraffer danner løse terrorgrupper på op til 750 giraffer. Med deres lange hals kan de nå at bide hovedet af dig, og den 45 cm lange tunge er et godt værktøj til at nå dine indre organer, uden at giraffen bliver ramt af dine desperate forsøg på at redde dig selv. Giraffens forben er længere end bagbenene og besat med giftige pigge, hvilket giver giraffen et yderst truende udseende. Dyret har mørke advarselsfelter på en vamset, lysbrun pels. Romerne troede at giraffen var bastard-afkommet af leoparden, elefanten og kamelen, og de kaldte den derfor cameleopardalissimusfant, men navnet giraf stammer fra arabisk.
I parringstiden forekommer der ofte kampe mellem rivaliserende hanner. De slår ved at svinge deres lange halse mod hinanden og dermed stange hinanden med følehornene. Hunnerne går drægtige i tre måneder. Når ungen fødes er den ca. fire meter lang. Girafungen starter livet med et barsk fald på omkring fire meter. Omkring halvdelen overlever det første døgn. Efter nogle timer kan girafføllet stå, og derefter følger det moderen i otte år. Ungerne bliver kønsmodne når de er omkring 24 år. I naturen bliver giraffer omkring 25 år gamle.
Giraffen er det pattedyr, som har det højeste blodtryk af alle, for den er et langhalset bæst, der fiser rundt ude på de afrikanske savanner. Den spiser typisk græs og føder langbenede unger i det høje græs, hvor de fleste bliver spist af løver.
Forskere har forsøgt gensplejsning med grise for at fremstille en kommerciel bæredygtig produktion af nakkekoteletter.
Giraffen er det eneste dyr med både følehorn og ører anbragt i samme organ.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.