|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{Anbefalet}} | | {{Anbefalet}} |
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happy hour]]{{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] læst denne [[artikel]] før?|Dig|denne [[artikel]]}}<br /> | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happy hour]] |
| | {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] læst denne [[artikel]]<ref>[[Det]] spurgte du ''også'' om sidste gang</ref> før?|Dig|denne [[artikel]]}}<br /> |
| {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] set dig før?|Dig|Hende den lækre fra parallelklassen}}<br /> | | {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] set dig før?|Dig|Hende den lækre fra parallelklassen}}<br /> |
| {{Wikipedia|Deja-vu}} | | {{Wikipedia|Deja-vu}} |
Linje 57: |
Linje 58: |
| '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "allerede set" udtales: ''Desja vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. | | '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "allerede set" udtales: ''Desja vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. |
|
| |
|
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happy hour]] | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happier hour]] |
| [[Ud]]trykket blev [[før]]ste gang brugt af [[fransk]]manden [[Celine Dion|Emile Bompac]] (1853–19197) i [[han]]s [[bog]] ''L'Avenir des sciences [[banan]]ales''.<br /><br /> | | [[Ud]]trykket blev [[før]]ste gang brugt af [[fransk]]manden [[Celine Dion|Emile Bompac]] (1853–19197) i [[han]]s [[bog]] ''L'Avenir des sciences [[banan]]ales''.<br /><br /> |
|
| |
|
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
- — Dig om Hende den lækre fra parallelklassen
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op til 69% af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[2]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir des sciences abnormales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op mod 69% af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[3]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[4] Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir perdu des sciences psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Se også
Se også
Presque-vu (fra sanskrit déjà vu, "allerede set" udtales: Sjamæ vy) betegner det fænomen, at man aldrig mener at have oplevet en situation og slet ikke flere gange tidligere.
Op til 99%[5] af den franske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt.[6] Undersøgelser viser, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[7]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[8] Alfred Prufrock (1951–2017) i hans bog L'Avenir des pedophiles psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
Deja-vuelo (fra spansk déjà vuelta, "allerede set" udtales: Dekha huwelta) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere.[9]
Op til 42% af den norddanske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt en eller flere gange tidligere. Undersøgelser viser en eller flere gange tidligere, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[10]
Se også
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Udtrykket blev første gang brugt af franskmanden Emile Bompac (1853–19197) i hans bog L'Avenir des sciences bananales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op til 69% af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[1]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir des sciences abnormales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op mod 69% af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[2]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[3] Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir perdu des sciences psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Se også
Se også
Presque-vu (fra sanskrit déjà vu, "allerede set" udtales: Sjamæ vy) betegner det fænomen, at man aldrig mener at have oplevet en situation og slet ikke flere gange tidligere.
Op til 99%[4] af den franske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt.[5] Undersøgelser viser, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[6]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[7] Alfred Prufrock (1951–2017) i hans bog L'Avenir des pedophiles psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
Deja-vuelo (fra spansk déjà vuelta, "allerede set" udtales: Dekha huwelta) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere.[8]
Op til 42% af den norddanske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt en eller flere gange tidligere. Undersøgelser viser en eller flere gange tidligere, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[9]
Udtrykket blev første gang brugt af franskmanden Emile Bompac (1853–19197) i hans bog L'Avenir des sciences bananales.
Jamais-vu les notes de pied
<references>