Versionen fra 25. okt. 2008, 22:13
Det er sidste advarsel. Jeg vil fandme ikke se din lorteskabelon på en artikel jeg har selv har været med til at pynte. Fjern dit lort og begynd og lav nogle ordentlige artikler.--Frode Fenis 24. okt 2008, 18:17 (UTC)
Nej, det er faktisk første advarsel. Jeg har aldrig hørt fra dig før, og jeg vil ikke tales til på denne måde, fordi jeg tilsyneladende har overtrådt en regel, som jeg ikke kender noget til.
Hvilket leder mig videre til spørgsmålet om, hvad der er forbudt ved at tilføje en skabelon til en artikel. Jeg troede, at det netop var ideen i en Wiki: at alle kan redigere den, tilføje i den, så længe man ikke ødelægger artiklen med vandalisme eller usaglighed.
Kunne jeg få en yderligere forklaring, og kunne den evt. holdes i en god tone? Vi er her for at have det sjovt, ikke for at skændes. --Gud og Hver Mand 24. okt 2008, 18:38 (UTC)
- Jeg havde efterladt et par advarsler på et par diskussionsider i håb om, at du forholdvis hurtigt ville opdage dem, hvilket du tilsyneladende ikke har gjort endnu. Frode må vel have gået ud fra, at du opdagede dem men ignorede dem.--Det onde U 24. okt 2008, 18:54 (UTC)
- Men det havde jeg som sagt ikke. Jeg har nu efterladt et svar på en af de andre diskussioner. Og lad mig så sige til Frode, at dette kommer helt bag på mig. Jeg har siddet og hyggeskrevet lidt i den tro, at jeg har gjort noget helt legalt, og pludseligt står der en "sidste advarsel" med meget grove ord. Det var faktisk et chok. Kan vi ikke ordne det uden at svine hinanden til?--Gud og Hver Mand 24. okt 2008, 19:05 (UTC)
- For det første er det her ikke et socialistisk kollektiv med fællesmøde, men et super velorganiseret foretagende, som er topstyret af noget som hedder administratorer, hvis fornemmeste opgave det er at kvalitetssikre sitet og fremhæve de dygtige skribenter. Når du hører to admin'er råbe vagt i gevær er det nok på tide at falde lidt til ro.
- Jeg har læst din artikel om den Fogh'ske alliance. Jeg synes ikke den rummer kvalitet nok til at være genstand for et hype vha. skabeloner. Hvem vil du i så fald skrive om næste gang, som tilhører den Fogh'ske alliance? Jeg kan ikke umiddelbart vide hvem du synes tilhører den alliance ud fra det du skriver. Det er er også svært at indføre minimalstat når man lige har udslettet menneskeheden. Jeg er enig så langt at når man skal konstruere noget sjovt er det godt at bruge stereotyper som Louise Frevert og Anton Witorff, men vi andre kan ikke se andet end at det er et forsøg på at ramme den fjerde magt...pressen og måske spindoktorene som jo også er journalister.
- Jeg tror at ideen bag din artikel er for impotent til at du kan delagtiggøre andre. Der har vi haft bedre initiativer (James Bond-hypet, som alle kunne være med på f.eks).
- Ja, du har ret mht. ideen i en wiki, men hvis folk på Wikipedia begyndte at skrive noget sludder, ville det også være andre skribenters ansvar at gå ind og påpege det.--Frode Fenis 24. okt 2008, 19:13 (UTC)
→
- Lad mig starte med at sige, at jeg aldrig har skrevet om det at indføre minimalstaten. Den detalje er tilføjet af din ven Onde U, så hvis administratorerne har et problem med indholdet, synes jeg, at de skal snakke sammen om det i stedet. Jeg er glad for, når nogen bidrager til en artikel, som jeg har skrevet; jeg synes, at det viser, at andre også finder ideen underholdende. Men jeg vil ikke derefter hænges op for noget, som nogen andre har skrevet.
- Jeg er naturligvis ked af, at du ikke bryder dig om artiklen. Men jeg synes dog, at det er forkert, at du uden videre konkluderer, at ingen kan finde morskab i den. Hvis du vil vide, hvad min pointe er, er det blot, at jeg synes, at det nuværende system er stærkt præget af spind. Artiklens ideer er en viderebyggelse på det system, som omtales i "Kongekabale".
- Og lad mig så endeligt spørge, hvad du mente, da du i sin tid kaldte artiklen "veldisponeret"?--Gud og Hver Mand 24. okt 2008, 19:27 (UTC)
- Mit bidrag til din artikel var et forsøg fra min side på at bidrage konstruktivt, som for at udvise lidt goodwill.
- Desuden jeg må indrømme, at jeg har håndteret sagen forkert i forhold til mine udelinger af advarsler. Jeg skulle have givet dem direkte på din brugerdiskussion, fordi så havde vi kunne grebet det hele på forhold, og derved måske haft en mere roligt debat. Jeg beklager dette.--Det onde U 24. okt 2008, 19:37 (UTC)
- Tag det roligt. Jeg slipper dig ikke så let. Det er naturligt at stikke næsen frem hvis man synes man har noget at byde på. Synlighed på nettet kan du altid få på Facebook. Det er åbenbart ikke det du vil. Min påstand om at du tripper underbygges af at vi ikke må trænge ind i dit univers og ændre din artikel, mens du gladeligt klasker skabeloner ind på andres mesterværker.
- Men igen hvem tilhører den Fogh'ske alliance...gør Peter Malberg eller Lotte Heise. Ved at tage nogle mærkelige medlemmer med slører du dit budskab. Hvis det kun er for at tækkes os, tjah....Jeg kan kun se din egen personlige fremmedgørelse overfor folk i jakkesæt.
- Bliv for pokker ved med at skrive nogle artikler. Tag i værste fald et emne fra lortebunken, så vi kan se at du kan være sjov om hvadsomhelst. Bliv ikke forbavset hvis den en dag kommer op og ringe ved et uheld.--Frode Fenis 24. okt 2008, 19:52 (UTC)
- Det Onde U: Det overlever jeg jo nok. Og jeg anklager ikke nogen som helst for deres bidrag. Minimalstaten var en udmærket ide, og jeg var i sin tid glad for, at nogen havde vist lidt interesse. Jeg fremhæver det udelukkende, fordi jeg selv var ved at blive anklaget.
- Ville det være for meget at bede om, at I gav min artikel og min skabelon en chance, før I fjerner dem fra oversigten? Ved blot at gøre det kan I ikke konkludere, at ingen gider bruge skabelonen. I kan derimod sørge for at det ikke sker. Det samme gør I, hvis I fjerner den fra de forskellige sider, så ingen nogensinde lærer, at den eksisterer.
- Der er ikke noget som helst politisk i mine artikler. Ikke mere end der er i artiklen om, at Fogh er verdens eneste nulevende neanderthaler. Jeg har også skrevet helt anderledes artikler, bl.a. om Martin Luther King Jr. (jeg brugte dog ikke navnet "Gud og Hver Mand" dengang), hvor jeg laver sjov med noget ganske andet.
- Når jeg skriver om en sammesværgelse af politikere og embedsfolk, er det som sagt inspireret fra "Kongekabale" og fra Foghs underskrivning af Lissabontraktaten uden om folket og hans efterfølgende beklagelse af det irske nej og den måde, hvorpå han ikke ville lave folkeafstemning, da det kunne betyde, at andre lande pludseligt også ville have en; man fik næsten en fornemmelse af, at der var en sammensværgelse af europæiske politikere, som helst ville have den traktat vedtaget hurtigst muligt. Alligevel stillede pressen ikke spørgsmålstegn ved det, hvilket næsten var ubehageligt.
- Frode Fenis: Hvad i alverden snakker du om? Hvordan har jeg nægtet folk at komme ind i mit "univers"? Jeg er faktisk glad, næsten stolt, når folk vælger at skrive videre på mine artikler, da andre vel i så fald kan bruge det, som jeg skriver. Hvis du hentyder til det med minimalstaten, syntes jeg faktisk godt om den tilføjelse. Jeg kunne ikke drømme om at fjerne sådan noget. Jeg fremhævede den udelukkende, fordi jeg nu blev holdt til regnskab for den.
- Jeg synes faktisk - undskyld, men når du nu selv siger det - at din "sidste advarsel" længere oppe på denne side er et langt bedre eksempel på at "holde folk ude af sit eget univers": "Det er sidste advarsel. Jeg vil fandme ikke se din lorteskabelon på en artikel jeg har selv har været med til at pynte. Fjern dit lort og begynd og lav nogle ordentlige artikler."
- Resten af det, som du skriver, forstår jeg ikke helt: "Bliv ikke forbavset hvis den en dag kommer op og ringe ved et uheld". Mener du, at jeg ikke skal være overrasket, hvis jeg får en ny advarsel?--Gud og Hver Mand 24. okt 2008, 20:00 (UTC)
Nu er det ikke os alle der er så litterære at vi har læst "Kongekabale" eller kender indholdet af Lissabon-traktaten. Det er du nødt til at skrive i artiklen. Vi har diskuteret "Kongekabale" i forbindelse med "Forbrydelsen" da den rummede nogle af de samme elementer. Det vi bruger tid på her på diskussionssiderne er at få vores ideer prøvet af. Hvis en siger til mig at noget er for pastelfarvet til at andre kan forstå ideen dropper jeg gerne en artikel.
"Komme op at ringe ved et uheld" betyder at noget lykkes ved en tilfældighed. Belært af mine erfaringer i begyndelsen kunne jeg godt skrive noget kuriøst pladder, men det var ved at bruge mit store ordforråd at jeg både kunne lokke folk ind i varmen og støde dem fra efter behag. Du rammer ikke nogensomhelst ved at diskutere resten af aften med U'et og mig.--Frode Fenis 24. okt 2008, 20:24 (UTC)
Pip, pip
Jeg forsøger mig lige med et lille pip. Da jeg så at en masse artikler pludselig fik tilføjet den samme kategori, tænkte jeg "gad vide om den kategori skal indeholde Gud og hver mand?" - og det blev jo så sjovt, da jeg så forfatteren. Nå, men det er måske svært at se morskaben i kategorien, men artiklen er da udmærket. Mon ikke kabalen går op på et tidspunkt? (jeg forsøger bare at skrive noget fuldstændigt uforståeligt - det er noget jeg har lært af Frode) --kurtadam 24. okt 2008, 22:19 (UTC)
- Men hvorfor er f.eks. Papirclipsen med? Den forstår jeg ikke? --kurtadam 24. okt 2008, 22:23 (UTC)
- Hej, Kurtadam. Tak for din støtte; det er jeg meget glad for :). Og angående det med Clippy er noget, som, jeg synes, går igen på både Spademanns og Uncyclopedia. Man samler en masse ting, som tilsammen er en meget umage blanding, og deri ligger så det sjove (eller hvad forfatteren i hvert fald selv finder sjovt). Tag f.eks. Omboos kulturkanon:
- "Ting Omboo bare godt kan lide: Google - Spademanns Leksikon - Dumbass Productions - The Sims - Internettet - Pølse - Papirclipsen fra Office-pakken"
- Som sagt: Det er ret komisk at sætte pølse sammen med The Sims og med Papirclipsen fra Office-pakken. Jeg finder i hvert fald den sammensætning sjov, og jeg har derfor forsøgt at efterligne den stil.
- Og forresten, Frode: Må jeg ikke snart få svar på, hvornår og hvordan jeg har nægtet folk adgang til mine artikler? Det lyder lidt, som om det er din undskyldning for at fjerne min skabelon. Og jeg synes rent faktisk, at du selv gør noget i den stil, når du skriver: "Det er sidste advarsel. Jeg vil fandme ikke se din lorteskabelon på en artikel jeg har selv har været med til at pynte. Fjern dit lort og begynd og lav nogle ordentlige artikler.". Hvis jeg har forstået det, som du siger, rigtigt, er jeg derved blevet nægtet adgang til dine artikler.--Gud og Hver Mand 25. okt 2008, 08:41 (UTC)
Hallo...Jeg synes jeg har talt pænt til dig nu i et stykke tid. Det er sådan at da oversigten blev oprettet var der ikke så mange skabeloner at vælge mellem. Det er der kommet i mellemtiden, sådan at vi er nødt til at begrænse os til dem som bliver brugt oftest.
Jeg tror stadig ikke at din skabelon får lang levetid eftersom hele grundlaget er noget venstrehåndsklampehuggeri. Du kan prøve at se om nogle køber din ide, jeg kunne ikke gennemskue den. Jeg har som alle andre skribenter samme ret til at fjerne noget som svækker kvaliteten af en artikel
Jeg mener at din gode beherskelse af det danske sprog må kunne bruges til noget der større og bedre end bare at parlamentere. Kom så op på hesten...--Frode Fenis 25. okt 2008, 11:19 (UTC)
- Jeg anklager dig ikke for at tale grimt. Jeg synes, at denne diskussion for længe siden er kommet ned på diskussionsniveau i stedet for skænderiniveau, hvilket jeg er glad for. Men jeg har stadig ikke fået svar på to ting: Hvornår har jeg nægtet folk adgang til mine sider, og nægter du mig ikke netop adgang til din side i din af mig før citerede kommentar?--Gud og Hver Mand 25. okt 2008, 18:19 (UTC)
- Frode, det var altså ikke nødvendigt. Jeg er af den mening, at vi som dem med mere erfaring så vidt muligt skal hjælpe nybegynderne og kun modarbejde dem, hvis de gør noget i en direkte ond mening. Jeg synes ikke der er beviser for, at Gud og Hver Mand har gjort noget med onde intentioner i baghovedet, så hvorfor svarer du ikke bare på de som han/hun har stillet dig, så vi kan komme vidre derfra?--Det onde U 25. okt 2008, 20:13 (UTC)
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.