|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:abekvindenplakatbio1982.jpg|thumb|180px|right|[[Plakat]]en for [[biograf]]-udgivelsen.]]
| | er du saj så er du mg hsj |
| | |
| '''Abekvinden''' er en [[dansk]] [[film]] fra [[1982]], der er instrueret af Hrafn Gunnlaugsson. Den handler om en [[biologi|biologen]] Professor Mortensen der tilkaldes, da man finder en kvinde halv [[menneske]] halv [[abe|primat]] i [[Rold Skov]]. Blandt [[skuespiller|skuespillerne]] ses i hovedrollerne den lille [[Daimi Gentle|Daimi]] og [[Jesper Klein]], mens det øvrige cast omfatter bl.a. [[Solbjørg Højfeldt]], [[Waage Sandø]], Kirsten Rolffes, [[Hvem|Claus Flugare]] og Avi Sagild. Daimi blev nomineret til en [[Robert]] og vandt en [[Bodil]] for sin rolle i filmen.
| |
| | |
| == Handling ==
| |
| Filmen følger den anerkendte biolog Professor Theodor Mortensen (Klein) som under et foredrag på [[Århus]] Universitet bliver afbrudt af to [[politimand|betjente]]. De tager ham med til Rolskov hvor fundet af et mystisk vildmenneske har rystet de lokale myndigheder. Her møder Theodor [[kollega]]en og konkurrenten Professor Rasb (Sandø) som imidlertid har indespærret det mystiske væsen fra skoven.
| |
| | |
| Professor Mortensen dedikerer sit fakultet til fundet fra skoven, abekvinden, hvorefter undersøgelserne går i gang, som udføres i samarbejde med professorens to assistenter Doktor [[Bjælke]] (Flugare) og den yndige Frøken Alma som også er Theodors trolovede. Det fastslås at abekvinden, som Theodor døber Rita efter sin mor, ikke er en hidtil uopdaget abe- eller menneskeart, men et resultat af kønslig samkvem mellem mand og abe.
| |
| | |
| Rita har et menneskes krop, men en abes råstyrke og [[hår]]vækst. Hun kan godt tale, men hendes ordforråd og sprogforståelse begrænser sig til en række gamle [[revy]]-numre. Theodor sætter sig for at vise verden til Rita, som ikke havde set andet end skoven, hun er opvokset i. Hun lærer [[alfabet]]et, at spille [[klaver]] og at strikke, men projektet trues af Professor Rasb, som ønsker at bruge Rita i sin egen forskning med henblik på at lukrere på den rørende og bizarre [[historie]].
| |
| | |
| Vi følger Ritas liv sporadisk de næste mange [[år]], hvor hun lever et tilbagetrukket liv i [[Lyngby]], hvor hun blandt andet forsøger at gå på dates, men må se sine egne begrænsninger i øjnene, da hun stadig er en abekat indeni. Hun er ansat på et [[apotek]], hvor hun sætter varer på plads, hvor Professor Theodor fortsætter med at besøge hende jævnligt. Vi får at vide, Rita er gudmor til hans og Almas to døtre. [[20]] år efter Rita blev fundet i skoven, skal hun mødes med en kvinde, der har sendt hende en række [[anonym]]e [[brev]]e. Det viser sig at være den berømte revysangerinde Brigitte Helms, der afslører at være Ritas [[din rigtige mor|biologiske mor]], som blev svangergjort i forbindelse med en cirkusulykke. Hun prøvede at passe Rita, men det var ikke foreneligt med hendes karriere, hvorfor hun overlod sin abedatter til [[natur]]en.
| |
| | |
| Filmen ender med at Rita sover stille ind. Theodor forklarer sin [[familie]], at Ritas krop ikke var skabt til et langt liv.
| |
| | |
| == Medvirkende ==
| |
| *Daimi Gentle som Rita
| |
| *Jesper Klein som Professor Theodor Mortensen
| |
| *Solbjørn Højfeldt som Alma
| |
| *Waage Sandø som Professor Rasb
| |
| *Claus Flugare som Doktor Serritzlev
| |
| *Kirsten Rolffes
| |
| *Peter Hesse Overgaard
| |
| *Lene Brøndum
| |
| *Avi Sagild
| |
| | |
| == Produktion ==
| |
| Der er ingen tvivl om, Abekvinden var for sin tid en meget stor og vovet produktion i dansk film. Det var [[Jarl Friis-Mikkelsen]] og [[Ole Stephensen]], der producerede film, da det var et stort personligt projekt for begge parter. [[Nordisk Film]] insisterede dog på at få mere rutinerede kræfter bag roret, hvorfor [[Bent Fabricius-Bjerre]] overså hele produktionen<ref>Ja han er altså også filmproducer. Slå det op.</ref>. Manuskriptet blev udarbejdet af Brita Wielopolska i samarbejde med Mogens Rukov og det blev sendt frem og tilbage mellem forskellige instruktører og producenter uden at blive realiseret. Blandt andet på grund af sine store tekniske krav og filmens lettere grænseoverskridende natur.
| |
| | |
| Jarl og Ole insisterede oprindeligt på at caste Kirsten Rolffes, hvem de havde arbejdet sammen med i [[satanisme|Walter & Carlo-filmene]] i titelrollen som abekvinden, men flere af personerne bag filmen ønskede et større og mere folkekært navn i rollen. Da filmen første gang stod til at filmatiseres i [[1975]] med Henning Carlsen bag roret rygtedes bl.a. [[Malene Schwartz]] og [[Gitte Hænning]] rygtet som Abekvinden. Kirsten Rolffes endte istedet med at indgå i en mindre birolle som Theodors [[søster]].
| |
| | |
| == Modtagelse ==
| |
| Filmen havde præmiere til Berlinalen hvor Daimi blandt andet holdt en tale i hvilken hun dedikerede filmen til sin afdøde [[ven]] og kollega [[Dirch Passer]]. [[Jakob Stegelmann]] roste i [[Troldspejlet]] filmens internationale format og det store arbejde der lå bag Daimis make up og de mange drømmesekvenser, filmen er bygget op omkring. Filmen blev også anmeldt af Bjørn Rasmussen i programmet ''Filmorienteringen'' hvor han gav filmen [[fem]] [[stjerne]]r med [[ord]]ene:
| |
| | |
| {{citat|Filmens stærke karakterer, modige temaer og subtile historiefortælling holder dens beskuer i et jerngreb... [Abekvinden] er en banebrydende film både for instruktør Hrafn Gunnlaugsson og hovedrolleindehaverne Daimi og Klein|Bjørn Rasmussen|Abekvinden}}
| |
| Mens andre anmeldere, f.eks. Svend Kragh-Jacobsen, roste Jesper Klein for sit favntag med en så alvorlig rolle
| |
| | |
| {{citat|Det vovede valg af ikke bare Daimi som titelpersonen, men også Jesper Klein i en ny, mere senet og muskuløs krop, der spiller godt op imod Daimis dyriske udstråling|Svend Kragh-Jacobsen}}
| |
| == Soundtrack ==
| |
| [[Fil:abekvindenOST1982.jpg|thumb|270px|right|Oprindelig albumkunst for LP-udgivelsen.]]
| |
| [[Musik]]ken til Abekvinden blev komponeret af [[Kasper Winding]] som også selv udførte mange af numrene. Samme år som filmen udkom udgav man også soundtracket som henholdsvis [[LP]] og [[kassettebånd]]. Albummet indeholder følgende musik skrevet til filmen, hvoraf nogen kun optræder kort eller slet ikke blev brugt:
| |
| | |
| '''Side et'''
| |
| #''Den frie verden'' - 3:55
| |
| #''En biologs formåen'' - 1:12
| |
| #''Vi spiller, vi lærer'' - 4:41
| |
| #''Professor Theodor og Professor Rasb'' - 2:01
| |
| #''Dyret i os begge'' - 3:00
| |
| #''Man binder os på mund og hånd'' (sunget af Daimi og Jesper Klein) - 2:27
| |
| | |
| '''Side to'''
| |
| #''Come on, Rita'' - 4:17
| |
| #''Åh Abe (reprise)'' - 1:37
| |
| #''Hvad der før er hendt'' - 5:25
| |
| #''Junglestreger'' - 7:52
| |
| | |
| == Kulturel indflydelse ==
| |
| Abekvinden opfattes generelt som en af de bedste danske film fra [[1980'erne]] og er da også inkluderet i [[Brian Mikkelsen|Artur Mikkelsens]] filmkanon. Manuskriptet blev senere omsat til [[teater]]stykke, som man blandt andet har kunne se opført på [[Betty Nansen Teatret]] i [[1994]] med [[Iben Hjejle]] og [[Lars Brygmann]] i de bærende hovedrolle.
| |
| | |
| I nummeret ''Abefest'' fra [[Suspekt]]s album af samme [[navn]] fra [[2004]] indgår der direkte referencer til filmen, som da Troo.L.S [[rap]]per ''"jeg knepper den ho, så hun skreg li', jeg ska' til abefest ligesom Daimi"''.
| |
| | |
| == Se også ==
| |
| *[[Antropomorfisme]]
| |
| *[[Tarzan]]
| |
| | |
| == Fodnoter ==
| |
| <references/>
| |
|
| |
|
| [[Kategori:Film fra 1946 til 1990]][[Kategori:Danske film]] | | [[Kategori:Film fra 1946 til 1990]][[Kategori:Danske film]] |