Som skrevet under det hjælpeafsnit jeg skrev da jeg bare var menigt medlem, så er adminernes beføjelser rimeligt store. Det eneste de ikke kan er at blokere hinanden, da man bare kan genoplive sig selv.
Som hovedregel gælder:
"At på ens egen brugerside bestemmer man selv indholdet"
De gange jeg har været inde på andres brugersider har det som regel været for at hjælpe folk med brugersignaturer o.lign.
De andre tilfælde hvor man forestille sig at det var lovligt er f.eks.
- Folk der anvender P-ordet
- Folk som kommer med detaljerede forklaringer på hvordan de misbruger små børn og tvinger dem til at slikke deres kønsdele.
- Folk som bruger stedet som afsæt til noget andet en wiki-satire og linker til en masse højre-radikale sider og skriver "død over alle jøder" samtidig.
- Folk som mobber andre og som har lagt nøgenbilleder af ex-kæresten. (Der kan evt. forekomme en kvalitetsvurdering som skønner om udseendet har almen interesse - så får de bare en artikel selv)
Det kræver god sund fornemmelse at kunne se hvornår noget ikke er sjovt mere. Det er der meget der er. SKRIV DET
Godformiddag Frode
Brugersider er vel som udgangspunkt fredede? Jeg har dog i flere tilfælde slettet brugerprofiler, hvor indholdet reelt var en mobbeartikel eller noget andet infantilt. I så fald er det jo med et klart søgemaskine-optimeringsformål, at folk som søger på "Amanda Frederiksen", får et hit på en brugerprofil, der ligner en artikel. Det bør vi vel ikke acceptere?
Det jeg rettede her til morgen på Flemmings brugerside, var tilføjet af en ikke registreret bruger, og gav endvidere "støj" på Administratoroversigten. Uanset om det var brugeren selv som havde rettet, eller om det var en fremmed og ikke registreret bruger, så er kategorisering af brugere ikke velkommen. Det gør jo igen, at artikler og brugerprofiler ikke kan adskilles.
Spademanns har vide rammer for alt. Det betyder så også bare nogen gange, at pøblen finder det morsomt at oprette/ redigere brugerprofiler efter forgodtbefindende. Det betyder så igen, at vi nogen gange - og i perioder - kan være nødt til at indskrænke frihedsgraden. Simpelthen for at holde en eller anden form for linje.
Giver det mening?
Jamen tag du og tjek den "ikke-registrerede" bruger.
Denne her ikke til dig. Det er vel en generel opfordring til at gøre noget mere ud af brugersiderne, da vi principielt ikke har lov til at røre dem.
Det er også for at fortælle at dem som styrer på wikien er til hver en tid dem som tilfører mest positivt. Jeg har en ledende rolle ikke kun fordi jeg er den som har foretaget flest redigeringer af alle men også fordi jeg nok er den som har diskuteret mest med folk og prøvet at - ikke at foretage et helbredstjek eller finde en diagnose - men at gå folk på klingen med hvad de ville med det der. Dem der er klare i deres ideer er stadig kongerne og det er også dem som bestemmer hvordan dette herlige sted skal se ud i fremtiden.
Jeg synes stadig at det er sjovt at der bare findes folk som passer som hånd i handske her. Det er typisk folk som er vant til at skrive meget i deres hverdag og som på et eller tidspunkt har opdaget at de var tvunget til at skrive på en bestemt måde eller levere en bestemt sandhed i pæn indpakning. Jeg oplevede det på wikipedia at der var nogen som kom og forstyrrede mine mesterværk eller slettede nogle multimediefiler som jeg omhyggeligt havde siddet og produceret selv. De (W) har også været nødt til at stramme op i takt med deres indflydelse er vokset koloenormt. Du kan ikke skrive en skid uden at have en kildeangivelse. Men wiki-princippet har jo sejret: Selv om folk er anonyme og forskellige så vil de - hvis rammerne er entydigt forståelige - i fællesskab arbejde hen mod noget konstruktivt, som er i sitets interesse. Derfor er det også positivt at turde definere rammerne eller turde ændre dem...men på den rigtige måde!!!
Jeg er i hvert fald på det sidste blevet mere omhyggelige med at lave links, fordi der var nogen som sagde at det her er vigtigt.
Skal i øvrigt hilse fra DJ som påtænker at være mere aktiv i fremtiden. Det glæder jeg mig til. Han har en travl hverdag i Esbjerg i en meget respektabel stilling og det kan jo kun skabe ny inspiration.
Iøvrigt påtænker jeg snart at lave en fritlejde-kampagne for politikere: Fyr din spindoktor, kom over til Spademanns, skriv sandheden for første gang i din karriere...du kan ikke undgå at være sjov. Jeg mindes Poul Schlüter som påstod at man sad og så "Yes, minister" for at lære nye politikere om politik.
Retningslinjer
Findes der en form for guideline til hvad der for eksempel vil være acceptabelt at have med i sin brugerprofil? Saederup92 (diskussion) okt 23. 2014, 13:42 (UTC)
@Saederup92: Beklager det sene svar. Jeg ville egentlig ikke have blandet mig på denne side, men du har nu ventet lidt vel længe:-/ Som angivet ovenfor, er det som udgangspunkt dig som bestemmer indholdet på din brugerprofil, da det i sagens natur er din side om dig selv. Som Frode dog har skrevet så poetisk, er der nogle retningslinjer/mindre begrænsninger:
- Lad være med at svine andre til.
- Lad være med at bruge din profil som en slags Arto for pædofile/mordere/terrorister o.lign.
- Og skulle du tilfældigvis repræsentere LEGO/Danske Spil/En Bager i Hobro el.lign., så lad være med at reklamere.
...Bortset fra ovenstående, er din brugerprofil stort set fredet.
Forespørgsel til Vogternes Råd
Når jeg sidder og rydder op fra tid til anden, render jeg ind i en brugerprofil der af uforståelige årsager har valgt at kategorisere sin egen brugerprofil under hhv. "Farlige dyr" og "Usammenhængende artikler". I sagens natur er jeg ikke tilhænger af at redigere i en brugerprofil, men samtidg bør de jo ikke kategoriseres - og da slet ikke til artiklel-kategorierne!
Brugeren har ganske vist ikke været aktiv siden 2009, og reagerer derfor heller ikke på henvendelser, men derfor er en brugerprofil vel stadig fredet...
Kort sagt: Skal vi udvide administrator-beføjelserne, og dermed enstemmigt indføre rettigheder til at fjerne kategoriseringer på brugerprofiler, når ejerne ikke reagerer på høflige henvendelser?
For en god ordens skyld: Jeg stemmer for.
Det er meget enkelt. Vogternes Raad har beføjelser til at gøre hvad der passer dem i følge hjælpeafsnittet, der vist nok gjorde undertegnede til administrator. Men som hovedregel retter vi ikke i folks beskrivelse af dem selv. Kategorisering hører til i Main og Skabelon-namespacet mens at brugere opfordres til at lave undersider hvis de har brug for sandkasse-plads.
På trods af at man kan diskutere graden af synlighed af det vi foretager os, ved vi nu at det er ikke er alt man kan tillade sig at skrive. Men så længe Google ser alt ville jeg slå hårdt ned mod
- opfordringer til at drage i hellig krig i Syrien,
- opskrifter over hvordan man hacker sig ind i PET's databaser
- telefonnumre hvor man kan købe børnesex
- uddrag fra vejviseren over Guldborgsund Kommune
- Bingo-Carls turplan
..osv.
men ellers ikke.
Og hvorfor nu det. Joo, brugersiden er den første sandkasseside. Den rummer ikke noget egentligt statement. Men den er ikke en del af uncyklopædien, så fjern du bare kategoriseringer.
Vi deler vist holdning - super!