Peters Jul (1866) af Johan Krohn
Med introduktion ved pastor Hartmeyer.
Introduktion
Jeg hørte første gang Peters Jul i... Ja, det må det have været. Eller tidligere. Ihvertfald næppe senere, for da var vi gået i seng. Det var i de kolde år. Under krigen, De ved. Der var ikke meget at rutte med. Vi var så fattige i Charlottenlund Præstegård, at vi måtte fyre med egetræ, for der var ikke råd til maghoni. Fader var nødt til at gå i seng med stuepigen for at holde varmen. Ak, ja.
Peters Jul gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Og da jeg vågnede - jeg tror det var omkring vers 19 - sad min Moder med tårer i øjnene og en halv flaske portvin i skødet, mens hun kærligt kælede for hunden - et sted jeg ikke troede man kælede for hunde, men lad nu det ligge. Jeg husker stadig ordene, som hun udtalte med påfaldende mange z-lyde:
Jeg vil nok ozze Noget faa;
jeg maa jo ind i Zengen gaa,
naar Far skal til at ztrikke drikke.
Der inde er der pizze koldt;
jeg kæler for hans Badebold,
Han mærker det nok ikke.
Og vi børn - ja, vi nød det og vi nød det.
Ak, ja.
Men lad os nu se... Hvordan er det nu den lyder?
Peters Jul
Af Johan Krohn genfortalt af pastor Hartmeyer
Før Julen
Jeg glæder mig i denne Tid;
nu falder Julebryggen Hvid,
For der er Skum paa Toppen!
Min Faer hver Dag i Byen gaar,
og naar han kommer hjem, Moer staar
Og smækker ham i Knoppen.
Og paa hans Bord forleden Dag
jeg saa en yndig, lille Sag,
med dejlig lange Lemmer.
Han ømmed' sig, det så jeg Strax;
da jeg kom ind, men Hun var Vax,
og Skuffen Gylpen gjemmer.
Og Moer har Peberkager bagt;
jeg ved det, jeg har selv dem smagt,
da de var ganske vamle.
Sit Barskab Moer nu aabnet har,
og Stadsesnapsen frem hun ta'er,
Hun drikker med de Gamle.
Bedstemoer inviteres
Du gamle, rare Bedstemoer,
hvor det var dejligt, at du tror,
at nok du ud tør kjøre.
Promillen din er næsten Sort,
Jeg saa dig tisse i vor Port,
Det ligned' julepløre!
Med Risengrød begynder vi,
husk paa, der er en Brosten i!
Og saa skal Gaas vi have.
I Gaasens Gump et Flag skal staa,
Og saa faar Onkel Staadreng paa
og Grankrans om sin Mave.
Så får vi Vin i vore glas,
og Moer hun gaaer ud paa Das
Med Flasken ved sin Side.
Og Gaasens Skaal vi drikke vil,
og Faer han prutter nok dertil
en morsom Julevise.
I Mørkningen Juleaften
Vi sov af Knirken kun lidt i Nat,
og Dagen har været saa lang;
nu har vi os paa Skinkerne sat,
fortæl en Historie en Gang!
Vi ved, du over hundrede kan.
De fleste dog om Tissemand,
fortæl, lille Bedstemoer! Gjør det! Aa!
Men den skal være lang, at Tiden kan gaa
Ved Juletræet
Aa, hvor det straaler! Nej, se dog blot,
hvor moers Næse skinne!
Og se, hvor Træet er fuldt af Snot!
Forkølelse fra Faers Veninde.
Og dér er et Horn og en Engel — aa!
Og dér er Asbjørn af Sukker;
ham skal jeg rigtignok passe paa,
naar siden vi Træet plukker.
Her hænger en Hest under denne Gren,
og dér er en Kurv med dens Pærer.
Og dér er en Joint, nej, sikken en!
Men Grenen er fuld af Blærer;
Et Besøg
Den fattige Rasmus er kommen her hen.
Han har det der hjemme kun daarligt; men
nu skal vi ham nok fornøje.
Et godt stykke Legetøj skal han faa,
og Moer hun siger, at hun vil gaa
og hente min FCK-Trøje.
De Billedbøger, vi har, skal han se,
og saa vil han nok blive glad og le,
og vi vil med Tampen lege.
Og Moer en Kop Kaffe ham skjænke vil
og skære af Julekagen dertil,
og vi vil ham sagte stege!
Helligtrekongers Aften
Se, nu er da Julen strax forbi;
det er Helligtrekongers Aften.
Saa ender den rare Jul; men vi
er glade, at vi har smagt på Saften.
Tre Lys har vi tændte — tænk en Gang!-
for Kongerne, de, som bragte
Jesusbarnet en Julepresent;
vi ved det, for Faer har sagt det.
Her sidder vi ved vort Havebord
og ser, hvordan Huset brænde;
naar det er slukket, siger Moer,
at saa er Julen til Ende.
