C

C er et bogstav, der følger efter bogstavet B i Alfabet.

I begyndelsen

Bogstavet C er nogen gange på Cyre. Det kan det jo ikke gøre for!?

I begyndelsen kom Adam, som ikke startede med C. Men inden ham kom Gud, som heller ikke startede med C. Så kom Eva, der endnu en gang ikke startede med C.
Men så skete der ellers noget i en fart!

		C!
	Adam da han første gang smider figenbladet.

Bogstavet C bliver arnestedet for al moderne litteratur, på det tidspunkt, hvor Adam prøver at henlede Evas (og Guds) opmærksomhed på, at beklædning og figenblade er to forskellige ting, træder bogstavet til med, da Gud siger: "SCå er det fandme nok! Nu skrider I herfra!"

Lidt efter begyndelsen

Da nogen opfandt Romerriget, Etruskerne, egypterne og grækerne, forsvandt "C". Og dog!? Romerne brugte "C" som synonym for Hundrede og kaldte deres hærførere for centurioner. Alle latinske kulturer erstattede "K" med "C", så alle sammen fra da hed "Carlos" eller ~~Kosa~~Cosa Nostra. Hvis der foregår noget kriminelt, er det nok fordi at bogstavet C er involveret.

De senere tidligere år

Efter de første episoder af begyndelsen, begyndte man at finde på noget at bruge "C" til. Restultatet blev, at man prøvede at bruge det som et slagkraftigt våben mod eleverne i 0. klasse.
Altså hør nu her: Du hedder "Charlene"^[1], og det udtales "Sjarleeene", mens "Clara" bliver til "Klara". Det er da ikke let at forklare!?

Lidt efter fandt man på CSamantha Fox og CSabrina. Ergo: De gange hvor C kunne blive til K, glippede det - og C blev til S. De gange C kunne blive til S, blev det til K, og så var det tilbage til ingenting.

C i nyere historie

I dag har C sådan set kun det formål, at lade forældre spørge deres børns venners forældre om: "Er C/K..... med "C" eller med "K"?".

C med små bogstaver

↑ Og har været hos nummerolog.

[1] Og har været hos nummerolog.

[1]

Spademanns Leksikon

C

Indholdsfortegnelse