Rygning er en social aktivitet der tidligere nød ligeså stor popularitet som en aftentur på volden i København, Bodytequilas på Crazy Daizy i Herning og oprigtighed i politik. Bragt til den vestlige verden ved Amerikas opdagelse og brugt og misbrugt lige siden. Rygning er baseret på indhalering af røg der dannes ved afbrænding af blade fra en plante[1] der dyrkes mange steder i verden. Bladene afbrændes i piber, i papirsetuier[2] eller blandet med Cannabis.
Med holdningsændringen i samfundet er rygning blevet et symbol på alder, en vis grad af visdom, men sundhedsmæssig uvidenhed. Også den barnlige uskyldighed har fået øjnene op for mærkværdigheden i at ryge:
|
|
Der kommer hele tiden røg ud af hovedet på hende
|
|
|
Prins Nicolai om hans rygende farmor, Dronning Margrethe
|
Selvom mange rygere erklærer at det er en behagelig syssel, har de seneste års medicinske forskning stukket en kæp i hjulet på dette idylliske billede, navnlig gennem de hollandske sundhedsmyndigheders cigaretkampagner.
"At drikke røg" - Røgens tidlige historie
Da de første ladninger tobak kom til London & Amsterdam fra Den Nye Verden skabte det omgående sensation. Folk syntes det var åh, så HYL! at "drikke tobak" som det hed dengang (drikkevandets dårlige kvalitet gjorde at folk drak usigelige mængder alkohol, hvilket påvirkede deres sprogbrug). For indianerne var det besynderligt at opleve folks reaktion, idet tobak for dem havde været en hellig urt man brugte ved særlige lejligheder. Og nu gik blegansigterne og indtog det på forskellig vis i tide og utide? Stor, stor Scandalum!
Til at starte med spredte tobakken sig med lynets hast, idet dette var før Told & Skat. Dette gjorde den engelske konge James I så vred, at han skrev verdenshistoriens første anti-rygnings-folder.
Den opnåede aldrig den store popularitet, og trenden fortsatte med at sprede sig ud over Europa.
"So ein ding..."
Også den danske konge var imod rygningens plager, og i en periode var der totalt rygeforbud i Danmark.
Så gjorde nogen papirnussere i Danske Kancelli kongen opmærksom på at der potentielt var store penge i salget af tobak, hvis man sikrede staten en procentdel af avancen. Dermed blev den første tobaksafgift pålagt danskerne. Og ikke-rygerne nød hvert sekund af det.
Op igennem årene blev tobakken mere og mere integreret i det danske samfund, og de evigt nærige fynboer begyndte endog at dyrke deres egen tobak.
Østpå blev flere krige udkæmpet for kontrol over tobaksmarkerne i de sydlige nordamerikanske kolonier, og i sidste ende medførte tobak indirekte at Abraham Lincoln blev myrdet efter han ulovliggjorde slaveri.
Blå mandag med Blå Kings
Efterhånden udviklede rygning sig til en hjørnesten i især nordeuropæisk folkekultur. Det forventedes nærmest at alle, især drenge/mænd røg fra konfirmationsalderen, hvis ikke tidligere. Ikke-rygere blev set som frelste helsefreaks og udskud, og lande som Frankrig og Storbritannien gik så langt som at internere de mest rabiate ikke-rygere i lejre hvor de blev tvunget til forskellige udendørsaktiviteter. Disse arbejdsgrupperinger blev senere til fodboldklubber som Chelsea og Ac Milan.
Rygning var så almindeligt at en typisk ønskeseddel for en dansk konfirmand omkring 1950 (påskyndet af især North State og Lucky Strike's reklamer) kunne se således ud:
- Rejsegrammofon
- Mac Baren pibe med renseværktøj
- Sweet Dublin tobak
- Tøj
- Penge til bankbogen
- Hjortens Flugt
Rygning ryger i skammekrogen
Den gyldne tid varede ved, og intet tydede på at den ville slutte, indtil visse (synes Phillip Morris i hvert fald), klynkerøve begyndte at påpege, at det ikke var så sundt at suge tjæreholdig røg direkte ned i lungerne, hvor godt det end smagte eller føles, og at der var en uheldig tendens til kræft som bivirkning.
Fabrikanterne mistede mange PR-medarbejdere i slutningen af 90'erne, og i Danmark er der kun en gruppering tilbage under ledelse af den populistiske lobbyist Kim Larsen.
Sundhed og rygning
Idag er der bred enighed om at rygning uden undtagelse er en fuldstændigt harmløs, nogle mener endda ligefrem sund, aktivitet. Trods ihærdige forsøg på at bevise at rygning er farligt findes der ingen beviser for at rygning er skadeligt. Forskere fra universitetet i Maribo har derimod påvist en sammenhæng mellem rygning og høj levealder, god kondition og outstanding potens. Advarslerne på smøgerne er ren og skær venstredrejet agitprop. Kællingerne er også beviseligt tiltrukket af rygende mænd, og deres friske ånde.
Kan du se røgen?
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.