Svanesøen (russisk: Лебединое Озеро) er en ballet i fire akter med musik af Tjajkovskij og koreografi af Julius Reisinger. Den bygger på et libretto af Vladimir Begitjev og sandsynligvis Vasilij Geltser, som igen er baseret på en gammel europæisk legende om prinsesse Odette, der forvandles til en hvid svane af en ond troldmand.
Dobbeltrollen som Odette/Odile er en af de mest udfordrende roller for en ballerina, især hvis hun er en lille smule bagstiv eller har en forventning om at blive taget seriøst i senere roller.
Historien kort fortalt
Ja, det stod så ovenover ikke...
Gu' gjorde det ej!
Nå, nå. Jamen det handler altså om prins Siegfrieds kærlighedskvaler. Han er lige forelsket i den hvide svaneprinsesse Odette og den sorte Odile. Prins Siegfried er opdraget efter de nyeste antirascistiske principper og kan derfor ikke kende forskel på sort og hvid, hverken mellem mennesker eller rent politisk.
Nu bliver det hverken værre eller bedre af, at Odette bliver til en svane om dagen, så det er kun om natten hun render rundt og danser ballet til den lyse morgen. Forbandet af den onde, onde troldmand Von Rothbart, der har mere end 15 ubetalte biblioteksregninger på samvittigheden, må stakkels Odette henslæbe sit liv som fugl i går, fugl i dag og fugl igen i morgen.
Der er ingen grund til at afsløre slutningen her, men det ender selvfølgelig lykkeligt og den onde, onde Von Rothbart bliver forvandlet til et medlem af Alternativet, så han kan klappe kage og vinke venligt til migranter over en længere årrække. Prins Siegfried og Odette brænder op i helvede.
Balletten er kendt i vide kredse for sine smukke scener med en skovsø i måneskin.
Historien om balletten
Den oprindelige udgave af Svanesøen havde urpremiere på Bolsjojteatret i Moskva den 4. marts 1877, hvor modtagelsen mildt sagt var kølig. Stakkels Piotr Tjajkovskij blev sablet ned af publikum og anmeldere, der for en gangs skyld var enige:
Piotr sucks bigtime!
— Moskovitsji News and fishy quotas
Da hr. tjajkovski døde af naturlige årsager i 1895 blev balletten pudset gevaldig op af mennesker, der havde forstand på det, ikke mindst selveste Riccardo Drigo, den kendte pædofilist og børnelokker. Nu kom der mere sving over tingene og ikke mindst de kvindelige stjerners bare namselår fik lokket husarerne ind i teatret i store mængder. De fleste husarer lod hesten stå uden for, jo, pli havde man da dengang, der var sjældent mere end 20-30 heste tilstede pr. forestilling.
Siden er den blevet opført og genopført i en lang, strid uendelighed, i Danmark forsøger vi at glemme husker vi ikke mindst Harald Landers enaktsudgave fra 1938, der noget overraskende endte med Hitlers magtovertagelse og 2. verdenskrig.
I 2015 opførtes endnu en dansk udgave af Svanesøen fortolket af Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff. Kulisserne blev malet af multikunstneren Ingvar Cronhammar, så de endte som sædvanlig med at blive smidt ud til småt brændbart og erstattet af en fotostat fra Jem & Fix.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
