Lars von Trier. Lars må formodes at være imod den siddende regering Billede:Berlingske Tidende
Røvhul! Røvhul!! Røvhul!!!
Jamen... De har jo ikke noget tøj på?
Lars vontex Trier eller bare Lars von Trier er en lille bitte mand. Han ynder at producere såkaldte film, hvor han illustrerer pointer som vi allerede udmærket godt kender i forvejen, men som Lars bare synes at vi skal mindes om endnu endnu endnu en gang.
Hans mor var med i modstandsbevægelsen under krigen, og blev senre nudist, og på trods af hendes gøren under anden verdenskrig var hendes mand som var jøde åbenbart ikke fin nok til at få et barn med. Så hun kontaktede en kendt dansk kunstner og fik det ordnet dén vej. Måske var det moderens dobbeltmoral som fik Lars til at bevare den samme moral gennem alle hans film...
Hans mellemnavn "von" kommer fra hans tid på filmskolen. Læreren var nemlig træt at, Trier førte sig frem som et aristokratisk røvhul der regnede alle andre for bøvede idioter, og råbte det i sin harme og vrede efter ham. Trier kunne dog dog godt lide den elitistiske klang navnet "von" gav, og han beholdte det.
Film
Den lille sære mand, vil lave en tv-serie, med svenskeren med hentehår. Det er uhyggeligt!!!
von Trier er overbevist om at folk ikke fatter en besked, når de får den første gang. Derfor er alle hans film trilogier for at sikre sig at, seeren får det hele med.
Dogmata
Dogmata gik ud på at filmene skulle optages gennem en bundløs gulvspand af en fotograf med Parkinsons syge. Og alt skulle foregå uden teknisk forarbejdning af filmen. Derfor skulle skuespillerne bl.a. lære at gå i svømmehallen, et sted de normalt ikke kommer.
Idioterne
- Idioterne var Lars' egen dogmatafilm. I et kollektiv har chefideologen fundet ud af at man realiserer sig bedst gennem spas og helst på offentlige steder. En udtryk for Lars' egen exhibitionistiske trang. Filmen slutter med en pige som savler lagkage ud af munden.
Da gruppesex-scenerne skulle optages var alle skuespillerne iført kødfarvet trikot, med undtagelse af Trine Michelsen og Knud Romer Jørgensen. De var ikke skuespillere, men vant til mosten. Det siges at von Trier spassede ud bagefter med to pilsnere i en snor.
Lars' to skuespillere Udo Kier og Willem Dafoe efter premieren på hans "Antichrist"
- Dogville - Denne film er første del af et af von Triers dybere værker. Her kommer en ung pige til en lille by. Hun finder sig i alt. På et eller andet tidspunkt bliver hun røvrendt fordi hun aldrig siger fra. Trier tror han har gjort en chokerende afsløring om menneskelig adfærd. Vi andre ved godt at viljesvage personer (Nicole Kidman) er blevet skabt, så vi kan misbruge dem.
- Manderlay - I denne anden film i serien, kommer hende dersens "Grace" fra den første film et eller andet sted hen der hedder Manderlay. Om det er nu Grace, ligger hen i det uvisse, siden hun pludselig er holdt op med at ligne Nicole Kidman. Filmen prøver at kopiere Dogvilles stil, hvilket er lidt fladt, da Dogville var en noget af en et-tricks pony. Handlingen omhandler negere, og hvor svært det er at få dem omprogrammeret fra slaver til frie mænd. Til sidst viser det sig, at det ikke er den hvide mand, men en eller anden gammel neger der holder de sorte nede, fordi han er bange for hvad der skulle ske vis Status Quo skulle gå i opløsning. Trier tror igen at han har gjort en chokerende afsløring om menneskelig adfærd. Vi andre ved godt, at det er helt normalt når verden spytter i ansigtet på idealister, og at slaveri har en dejlig høj jobsikkerhed.
Automavision
Lars von Trier har også opfundet sin helt egen måde at filme på for at for et bedre resultat.
Den går nemlig ud på at man fratager Lars al hans handlingskraft og lader kameraet fokusere på, hvad det selv har lyst til, hvilket indtil videre har givet bedre film...
Antichrist
Da seertallene på hans seneste to film kun var oppe at runde de atten, måtte lille Lars i 2009 finde de helt store provokationer frem. Dette kom der filmen "Antichrist" ud af. Den handler om en mand og en kvinde som tager ud i Hakkebakkeskoven hvor de blandt andet møder en talende ræv. Og så var der vist nok et eller andet med Sigmund Freud, jeg ved det helt ikke præcist, da jeg tror, at jeg sov på dette tidspunkt.
Alle i Europa mødte filmen med "Ad! De boller!", bortset fra de anmeldere som ikke turde indrømme at de ikke forstod et ord.
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
