Symbolet på Den Europæiske Union
Wannabes!
Unionen er stendød
Skønt at se at mine udemokratiske og bureaukratiske værdier lever i bedste velgående
Vi er det første ikke-galaktiske, galaktiske imperium!
Nu er vores fædreland Europa, vores nationalsang er Glædeshymnen, og vores flag er de tolv gule stjerner på den azurblå baggrund... Men hvor fanden kommer to stykker med æg og rejer ind i billedet?!
EU er en stor europæisk bank, hvor man betaler nogle penge (Euro €) til. Banken bestyres af et eller andet parlament, der som regel bruger pengene på at give sig selv konstante diæeter. Underligt nok ser ingen medlemmer ud til at tabe sig nævneværdigt som følge af disse diæeter.
Formål
Palamentet i Disneyland Belgien Bruxelles forhandler økonomi
EUs formål er at bringe Europas velstand tilbage til det samme niveau som i kolonitiden. Dette gøres, ved at udsulte alle der skæver til den europæiske livstil, samt basere samtlige love på forslag stillet of lobbyister, da dette både er mentalt nemmere og mere økonomisk gavnligt for paralamentets medlemmer.
EU forsøger samtidigt at blive så uigennemskueligt og bureaukratisk som overhovedet muligt overfor sine egne indbyggere, således at EU politikerne frit kan vælge de kolleger og chefer de syntes bedst om uden indblanding fra irriterende vælgere, der nogen gange kan være så formastelige at stemme på de forkerte, hvilket de ansvarlige EU-politikere jo ved ikke er godt for demokratiet.
Skulle politiske organisationer begynde at protestere over hele denne parlamentariske fremgangsmetode, og endda kalde det hele for groft magtmisbrug, løser EUs medlemmer problemerne ved enstemmigt at vedtage deres egen politiske immunitet i disse sager, hvorefter der udeles lønforhøjelser til hele parlamentet for endnu et godt stykke udført arbejde.
Landbrugsstøtten
I forsøg på at hjælpe den udryddelsestruede landmand, indførte EU landbrugsstøtten . Du kan dog også få del i landbrugsstøtten, hvis du blot følger disse trin:
- Avl nogle køer.
- Dræb dem.
- Erstat dem med grise i budgetregnskabet.
- Du får hvad der svarer til 39.865.001 kr (eller ca. 6.426 €) af EU.
Europæisk Militarisme
Findes ikke... Europæere er per definition fredelige, elskværdige, smukke, voldshadende, anti-imperialistiske pladder-humanister. For at bevise dette for hele verden, fejres Europæisk Fred med nogle årlige militærparader i Bruxelles, hvor Unionsbanneret hejses af en flok bevæbnede (men fredelige!) europæere i pæne uniformer.
Disse parader anføres oftest af Den Tyske Ørn, der til forveksling ligner noget fra Naziland - men det er blot for at mindes, at Tyskland IKKE er krigsførende (bortset fra Afghanistan), at Tyskland IKKE kontrollerer Europa (bortset fra EU), at Det Tyske Rige IKKE findes (bortset fra Det Fjerde Rige) og at Tyskland IKKE har planer om at overtage verdensherredømmet (bortset fra JO!).
Brug af magi?
Bruxelles er ved flere lejligheder blevet mistænkt for at bruge magi mod EU's almindelige indbyggere. Anklagerne hæfter sig bl.a. ved, at ingen EU-skeptiker endnu har været istand til at bibeholde denne overbevisning, efter endda meget kortvarige besøg i Bruxelles. Det er således et helt almindeligt syn, at en skeptiker tager til Bruxelles, får en 20 min rundvisning på EU-museet og kommer ud som glødende føderalist.
Er dette en typisk EU-tolk?
Mistænkte Magikere
P.t. er der kun én mistænkt gruppe: nemlig tolkene. Dette mere-eller-mindre hemmelige kaste af cyber-mennesker regnes for de eneste sandsynlige troldkarle i EU-regi. Kendetegn:
- Der er ca. 4000 af dem.
- Hver og én taler mindst 2 sprog på højt niveau, ikke medregnet deres eget.
- De sidder skjult i en cirkel og overvåger parlamentet.
- De har direkte kontakt til parlamentarikernes hjerner, gennem headset.
- Ingen ved hvad de laver, da alle folk alligevel taler engelsk.
- Af de 4000, er 350 super-tolke der er der hver dag. Officerer?
- De kan beviseligt trylle.
Bureaukratiske Anbefalinger
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.