HER GÆLDER DET IKKE OM AT VÆRE MED - MEN OM AT VILLE NOGET
|
Hej med dig.
Velkommen til Spademanns Leksikon!
Vi er glade (og måske en smule forundrede) over, at du har valgt at forsøge dig som fritidsfarcør lige netop her. Men nu hvor du er her, så vil vi opfordre dig til at forsætte med at eksperimentere. Vær kreativ, morsom, genial, eller helt ude i hampen og for alt i verden, skriv løs! Udvikl din personlige stil, og snart vil du (med lidt held) blive en anerkendt del af vores fællesskab.
Brug for information? Ikke noget problem.
- Føler du dig ikke kreativ? Konsulter stilmanualen.
- Vil du lære nogle virkemidler der skjuler at teksten er noget lort. Check Spademanns_Leksikon:Redigering for øvede
- Bliver du mobbet af de andre brugere? Har du opdaget en fejl, du ikke har magt til at løse? Tal med en af Leksikonets administratorer, de er her for at hjælpe, eller det må man i det mindste håbe, de er...
- Er du bare generelt utilfreds? Luk din harme, eller gode idéer, ud på forummet
|
|
Hej Badroulbadour og hjerteligt velkommen til leksikonnet.
- Hvis du er jyde: Det ser ikke helt tosset ud med dine artikler.
- Hvis du er Sjællænder: Dine artikler er kodylt fede.
- Hvis du er fra Fyn trækker du bare de to ovenstående sætninger fra hinanden.
Du må gerne begynde at arbejde lidt med formatteringen - du kan se hvordan andre artikler er formatteret, og så bruge de knapper der er over redigeringsvinduet - hvis du holder musen hen over dem, er der beskrevet hvad de gør.
Og så kan du bruge knappen forhåndsvisning til at se det endelige resultat inden du publicerer det.
Det var lige et par enkelte råd og tricks herfra - fortsat god skrivelyst! :)
Det glæder mig at se at det bare flyder ud fra fingrene. Så behøver vi endnu ikke at lukke og slukke.
Hej igen. Det glæder mig at se at du også retter småfejl. Du kandiderer slemt til Cillit Bang prisen - kun givet til Fifi J som skrev artikler 48 timer i træk. Jeg vil godt prøve at konstruere en Gyldendal-skabelon, så vittigheden fremstår morsommere.
Gider du godt at lade være med at strinte rundt med din Gyldendal-joke og Milena Penkowa på artikler du ikke selv har oprettet - så morsom er den heller ikke. Dette er en lille henstilling da du også er med til at rette stavefejl. Hvad at bruge min fine skabelon?
Hey Flemming
Kan jeg ikke lige få dig til at gå gennem Fyrværkeri med sprogpenslen? Jeg er gået lidt kold i redigeringen, og syntes at den er lidt for LIX-ekstrem...
Takker!
JaisT jul 7. 2011, 19:35 (UTC)
Hej Frode og Jais. Jeg kigger på skabelonen snarest, og Jais, selvfølgelig tjekker jeg fyrværkeri. Mvh. Flemming/Badroulbadour
Hey Flemming/Badroulbadour
Det er så sejt, at du giver den en skalle på de mange fattige artikler!
Hvis jeg skulle give en bøn: Kan du måske abstrahere fra at lave artikler med et citat i indledningen, og i stedet indføre en grad af skabelondiversitet, så citatet kommer længere nede og bruger "supercitat" skabelonen nogen gange? Eller at du på anden måde varierer dine artikler?
Som skrevet: Ingen kritik! Du gør det sprogligt flot, og er en stor hjælp. Ville bare høre om du ville overveje en alternativ vej...
JaisT jul 29. 2011, 19:26 (UTC)
Jeg lytter!
Mvh. Flemming
Jeg synes begge d'herrer leverer nogle fine præstationer. Det har den virkning at useriøse folk holder sig langt væk når de ser hvor højt niveauet er her. Jeg synes igen jeg har fået overskud til at skrive, selv om jeg nok har de største platheder bag mig.
Hvis man skal have glæde af stedet her er det OK at man har en skabelon oppe i hovedet i stedet for at skulle tænke i helheder...det værste er hvis folk ikke kommer ud over Chuck Norris-stadiet dvs. bruger de samme vittigheder i forskellige artikler og det synes jeg nok at BB er ...men jeg var personligt også ved at være lidt træt af Milena Penkowa.
Til Jais vil sige at du må kræftstejleme lære at give folk tørt på hvis din ambition om at blive admin skal blive til virkelighed. Der er jo ikke noget at frygte. Vores opgave er jo selv at lære folk at blive klare i spyttet...når det vel og mærket er påkrævet. Det er den gave jeg har kunne tvinge ud af det her mærkelige sted, godt nok iført paeudonymitetens og humorens usynlighedskappe. Jeg er stort set enige med dine pointer - jeg går også ind for grafisk varians i artiklerne for at de skal virke attraktive, men du kan ikke begynde at pådutte tekstfolkene en anden tilgang til artiklerne. Så må du s'gu selv gå ind og lave dem på den måde du finder rigtig uden at frygte konsekvenserne.
Tak for de pæne ord! Spademanns er det rene terapi for min kringlede hjerne (så kan jeg lettere være seriøs på mit rigtige arbejde). De næste to uger bliver jeg nok lidt stille, da jeg holder ferie og besøger familie i Jylland, hvor de ikke har internet. Jeg skal også ud med fluestangen og genere nogle små hvirveldyr, der ikke har gjort mig noget. Mvh. Flemming/Badroulbadour
---
Flemming: Jeg ved ikke, hvad du laver til daglig, men uinteresseret som jeg er, så rager det mig en fjer. Det at du gør det fremragende hér, syntes jeg bare er så godt! Jeg har stor respekt for din måde at skrive på, og at du tager mine "anker" til efterretning. Det tjener dig til ære!
Jeg har et ret pragmatisk forhold til at være med på Spademann. Uanset hvad jeg gør, så er det en uendelig lille del af et kæmpe kompleks af sjovhed og krøllede hjerner. Jeg tiltræder højst med lidt ydmyghed og kritisk sans. (Det var bare det, jeg ville sige...).
Frode: Jeg har ikke en forestilling om at skulle være Administrator som sådan. Hvis optagelseskriteriet er, at kunne være nedrig og perfid - så tro mig! Det har jeg gjort (Som officer i forsvaret - blandt andet), og jeg klarer mig fint med bare at indstille håbløse ting til sletning, og du og andre laver det faktiske arbejde. Det minder mig rent faktisk om mine første 5 år med værnepligtige...
Indstil mig som admin. Lad være. I don't give a fuck damn. Hver dag jeg skriver eller lavet noget, så griner jeg og hygger mig. I og konceptet gør mig i godt humør - intet filosofisk i det.
Og så vil jeg da opsummere: Vi har en stærk og seriøs gruppe af Spademænd! Jeg kan se, hvad der er lavet tidligere - og jeg kan se en positiv udvikling blandt de tilstedeværende. Frode, Flemming, Kurtadam, Det Onde U... Alle sammen deltager, bidrager og forandrer! Jeg behøver ikke at give en sviner, men syntes at I alle sammen har fortjent noget ros. Uden at det skal opfattes som fedteri.
JaisT jul 30. 2011, 19:38 (UTC)
Fin attitude Jais. Vi er mange der bruger stedet som afløbsrens for vores sammensatte personligheder. Det er lækkert at kunne sige at man efterhånden skriver mere end man læser, og jeg synes det har gjort mig selv til en mere veldefineret person ved at have et alternativt hænge-ud-sted, som kræver noget af mig. Du må ikke tage mig det ilde op - det er fedt at være smagsdommer. Jeg blev admin efter otte måneder som menig spademand - ikke alene fordi jeg havde noget viden om hjemmesider - ikke alene fordi jeg var med til at sætte det som foregik her på ord (hjælpeafsnit, stilmanual etc.) - men også fordi jeg lige som skrev meget med brugerne og i særdeleshed fik overbevist en gruppe racister om de nok havde fundet det forkerte sted at levere deres sjofelheder på tryk.
Derfor synes overordentligt fint at se jer være med til at tage ansvar og rette masser af stavefejl lige som selv gjorde - jeg havde bare lyst til det følte jeg. Idag ved jeg at det jeg skriver godt kan få lov at blive stående i mange år, hvis det bare ejer et minimum af kvalitet. Derfor er der større kvalitetskrav til folk i dag end for fire år siden - simpelthen fordi der ikke er nogen som slukker m.m. vores udbyder wikia en dag skulle gå konkurs pga. manglende indtægter. Hvad er så kvalitet i vores tilfælde? Det er den perfekte balance mellem skrupelløshed, smagløshed og så en viden om at man kommunikerer noget ud som stadig har en værdi i offentligheden (Dit eget eksempel fra DR).
Til Flemming BB. Tak fordi vi må bruge din diskussionside og man tager da ikke på rejse uden mindst og have sin netbook eller iPad med også selvom man skulle komme til at tabe den i en eller anden jysk å.
Hej Flemming.
Det er jo et dansk leksikon dette her, så med mindre ét eller andet gør det yderst strengt nødvendigt, ville vi også foretrække, at citaterne var på dansk! - Ellers et solidt stykke arbejde, du lægger for dagen!
Hej Platon.
Dét skal jeg tage til efterretning og oversætte, hvor det er muligt. Dog vil jeg nok stadig anvende de mere nørdede citater på fremmede sprog, hvis det er relevant. Venlig hilsen, Flemming/Badroulbadour
Hej Flemming
Jeg er stadig i gang med at rette "Deadend" siderne, og der er nogle stykker, som jeg tror at du vil være noget mere kompetent til at rette på. Hvis du skulle få tid - gider du så lige at skimme listen (under "opgaver der skal laves"), og så se på eks. Komma.
Jeg kar fået en midlertidig hjernelammelse i den del af hjernen, der har noget sjovt at sige om tegnsætning.
Pft.
Hej Jais. Nu har jeg ihvertfald onduleret det komma! Mvh. Flemming/Badroulbadour
Ooh, F*CK en "strammer" vi har indviet. Han stinker jo af magtsyge autoritet og lederskab...og så har han en pæn brugersignatur.
Chuck Norris
Jeg er helt sikker på, at nogle af jer står bag dette: http://www.version2.dk/artikel/chuck-norris-hacker-sig-ind-i-politikens-lysavis-32889?utm_medium=email&utm_source=nyhedsbrev&utm_campaign=ingformiddag
Tillykke!
Badroulbadour/Flemming
Nej, jeg er ikke så meget til Chuck Norris...men han er da Spademanns-ikon. Hvis man nu havde skrevet Omboo Hankvald så var forbindelsen til Spademanns Leksikon totalt i orden.
Heller ikke jeg, men jeg tror vi har sympatisører derude ;) Badroulbadour/Flemming
Det morsomme er, at de som læser os, er nok yngre end skribenterne.
Ja, jeg er i hvert fald gammel nok til at huske dengang, da Danmark gik til Po-sletten ...
Badroulbadour/Flemming
Administrator
Kære Flemming
Grundet god ro og orden og en dedikeret Iver for sagen har Frode og undertegnede voteret og fundet Eder velegnet til at træde ind i de voksnes administratorernes rækker.
Såfremt De er afklaret med at modtage denne hyldest (der blandt andet indeholder den legendariske og sagnomspundne "slet"-knap) bedes de venligst notere det herunder, og De vil blive adlet så snart mit hæderkronede Skyline internetabonnement tillader det! :)
D'herrer! Jeg takker for Æren. Jeg vil bestræbe mig udi det yderste for mine mærkesager (eg: genindførelsen af semikolon'ets storhed og udvidelse af listen over Truende Dyrearter). Og idet Adel forpligter, noblesse oblige for os som kan Fransk, vil jeg også se at få bestilt bare lidt mere ...
Tak begge!
217.157.171.21
Beklager Badroulbadour
Jeg er ked af det Flemming, men nu går den ikke længere. Jeg tror godt at Jais selv kan finde ud af at rette fejlene på sin brugerside,[1] Jeg vil indstille til Bureaukraten DJ Platon at du bliver almindelig borgerlig et stykke tid. Så må du finde dig i at være underlagt de almindelige sanktionsmuligheder. Og hvorfor så det...fordi at Spademanns er et socialt medie - hvis du laver noget andre ikke bryder sig om så får du det også at vide. Hvis man relancerer noget som er blevet slettet er det sædvanligvis blokeringsgrund.
Du vil sikkert spørge hvorfor kan jeg det? Det kan jeg heller ikke...men eftersom det er mig som har indstillet samtlige de administratorer som er kommet til efter mig selv, så har jeg en lille smule at skulle have sagt. Men lad os nu se det kan være at den alvidende DJ kan gyde olie på vandene.
Jeg synes du er lidt hård. Et "FY" må da være nok?
Lo da me igual! Ingen har nogensinde gjort mig klart, hvorfor kategorien "Alting" var så slem. Har den forstyrret Jais' nattesøvn, har den forvirret menige brugere, har den været andet end en torn i øjet på fluekneppere? Er der ikke bare tale om, at nogle pernittengryn har set sig sure på mit lille projekt, for jeg kan ved den søde grød ikke se, hvilken skade den kategori kunne gøre. Den samlede administratorflok har haft rig mulighed for at forklare mig, hvorfor kategorien "Alting" var sådan en kræftbyld på SL, men deres "pædagogiske" opråb er altså aldrig trængt igennem til min cerebrale cortex, eller hvor den slags ting nu opfattes.
Og fuck administrator-rettigheder mv. Jeg har bare ønsket at bidrage med mine specielle talenter, og helst uden for megen indblanding, for ret er ret anti-autoritær. Men jeg synes sgu også, at jeg har været rimelig til at efterkomme henstillinger og besvare anmodninger om hjælp. Hvis nogle af jer vil begynde at lege skrankepaver og konceptholdere, så kan jeg kun anbefale jer at gå ind i bestyrelsesarbejdet i en kolonihaveforening. Dér vil I kunne finde præcis det niveau af smålighed og intriger, som jeg har har oplevet fra nogle af jer på det seneste.
Og nu jeg er ved det: Tak for supplerende billeder og venlige ord fra andre af jer. Og det mener jeg! Flemming/Badroulbadour (diskussion)
Jamen der er ikke så meget at sige andet at hvis man vil videre i tilværelsen skak man også være åben overfor kritik. "Kill your darlings" hedder dette princip. Og i forhold til administratorene undergraver det vores autoritet overfor folk, som har tilegnet sig særheder fra starten som ikke er i projektets interesse.
*Fanfare a la Monty Python and the Holy Grail når Gud viser sig for Kong Arthur*
Badroulbadour, jeg har læst denne diskussion, samt diskussionen under Alting igennem, og kan se at du har forbrudt dig mod følgende uskrevne regler:
- Redigering af en andens brugerprofil, endda en anden administrators, selvom brugerprofiler er det eneste sted hvor man selv må skrive 100% frit hvad man lyster.
- Kategorisk nægter at efterkomme flere administratorers henstillinger om at nedlægge kategorien "Alting" - en kategori, hvis eneste formål er at du selv kan holde styr på de artikler du selv har skrevet eller rettet på. - Kategorier er for at læserne kan finde beslægtede artikler, ikke for at skribenterne kan holde styr på deres egne udgydelser, Basta. Hvis du vil holde styr på dine egne artikler må du gøre det på din egen brugerside. Og ja, jeg stemmer også mod den kategori.
- Og sidst men ikke mindst, selv udtaler "Og fuck administrator-rettigheder mv." (Citat: Badroulbadour)
På baggrund heraf fratages du fra dags dato dine administratorrettigheder. Du er hjertens velkommen til at fortsætte som menig skribent, og et godt råd på vejen er at du i stedet for at lave en masse one-liners, som du så kræver at resten af skribenterne brygger videre på, satsede mere på solide, gennemarbejde artikler. Kvalitet er altid bedre end kvantitet... ...måske lige med undtagelse af sex... ...og dog... ...hmmm... det må testes!
Fint nok Frode og Platon. Jeg var i forvejen ikke klar over, hvad jeg overhovedet skulle bruge de administratorettigheder til (jeg hader at læse manualer), så der er nærmest tale om en honorær degradering. Men jeg kan da sikkert bruge denne desavouering på mit cv ;)
Men jeg har stadig ikke fået svar på mine spørgsmål i indlægget ovenfor, så jeg vil fortsat betragte jeres indvendinger mod kategorien som smålige og pedantiske, og derfor mig ligegyldige.
Og så er jeg uenig med dig, Plato. Læserne har generelt ikke brug for lange artikler om noget, som basalt sket er spøg og skæmt. De vil have et hurtigt grin, men selvfølgelig gerne med transmuterede fakta, metatekst og retorik. Jeg tror på princippet med "Kill your darlings", men ikke hvis mine darlings er uanseelige og ikke generer nogen. Så hellere KISS-princippet: Keep It Simple, Stupid!
Så meget om det - og jer - videnskaben og dårskaben venter ...
NB: Og i øvrigt er I elendige til tegnsætning. Ikke bare dårlige. Elendige!
NNB: Plato: Sex er altid godt, selv når det er dårligt.
Mvh. Flemming/Badroulbadour
(diskussion)
Ret dum ting med Swagistan. I er sgu noget småtskårne, og det virker som chikane mod min person! Frode, du har ofte været umulig, men jeg har da lidt respekt for dit arbejde.[2] Jais, du er bare lille! Badroulbadour (diskussion) aug 19. 2014, 21:25 (UTC)
__
Ha ha! Hvad har jeg nu gjort? (eller ikke gjort? Man kan vel ikke blive fyret for noget, man ikke har lavet? :-) )
Jeg synes, at du laver rigtig mange gode ting for tiden B! Personligt er jeg lidt i en fase med manglende inspiration, men det skal jeg bare skrive mig ud af?
En lille ting jeg tænkte over, og som jeg gerne ville vende med dig: Når du laver interne artikelreferencer, så laver du ofte på dele af ordet ("Simultan" kan du lave reference til Si eller lignende...). Jeg siger ikke at det er forkert, men måske kan vi "misse" at artiklen om "Simultan" dukker op på listen med "ønskede sider".
Jeg bruger ofte de "røde links" til at oprette nye sider. Det giver inspiration til at beskrive et emne, som ikke er på siden i forvejen.
Hvad synes du? Er det bedst at fortsætte med at linke til "tæt på", eller er det bedre at linke til en manglende artikel, i håb om at en anden opretter den?
God dag :-)
Hej Jais :)
Jeg har gjort mig de samme overvejelser med "røde" link, og i den udstrækning at jeg selv agter at skrive artiklen, så laver jeg røde link. Hvad angår de delvise link, så har jeg iværksat lidt selvcensur, og jeg prøver at begrænse mig til kun at lave disse links, hvis det på en eller anden måde giver mening.
Nogle gange har det dog været nyttigt, når man skal have to eller flere ord til at fremstå som et samlet link, og fx ord såsom "sædvanligvis" og "naturligvis" vil næppe blive til artikler alligevel ...
Men fint med dine overvejelser og tak for opmuntringen.
God weekend!
Flemming Badroulbadour (diskussion) aug 22. 2014, 10:49 (UTC)
Så kommer den kloge erfarne mr.29.000 edits...Bøj jer i støvet og tag hvide handsker på
Jeg glæder mig over at Spademanns er blevet det som jeg gerne ville, før jeg egentlig anede hvad et socialt medie var. I starten var det hele anarki og parallelsamfund og meget mærkelige eksperimenter...idag behøver vi nærmest ikke længere admin'er fordi min teori om spademænd holder stik - det var sådan nogen som var det når de kom ind ad porten og forstår satirens berettigelse i forståelsen af alle ting.
Hvis man siger nu skal der være blå links over hele linien, så er det sådan set OK, men også lidt lettere nu hvor der tre gange så mange artikler at vælge imellem. Den eneste regel som også er nogenlunde intakt er at folk skal på en eller anden måde kunne referere til et eller andet fra den kollektive bevidsthed, så de kan adaptere ideen og elaborere den. Swagistan startede med at jeg sletmarkerede den var fordi, jeg aner ikke engang hvad swag betyder (er det ikke noget L.O.C. er)
Folks manglende aktivitet om sommeren er helt forståelig. Jeg har selv været sidste mand på skansen i juli og august...det gider jeg ikke længere. Når stormen kommer fra nordvest sidder de flittige spademænd igen og taster løs og det kulminerer omkring juletid hvor aktiviteten er størst.
Og nu til noget helt andet
Godmorgen Badro...Budra.. Badroud... - Ja du ved :-)
Jeg faldt lige over denne artikel i Politiken fra i går. Her kom jeg straks til at tænke på "Godwins Lov", der beskriver at "den første som nævner jødeforfølgelserne har tabt debatten".
Det lykkedes næsten for skribenten i Polimokken at komme gennem første sætning, før vedkommende i følge Godwin havde tabt debatten... Næsten...
Nu tænkte jeg: Kan du give den et skud? Altså Godwins lov?
Det er ikke fordi at jeg ikke selv vil, men jeg tænker at den burde være noget mere sprogligt sofistikeret, end jeg kan lave den - altså på dit niveau af finurlighed og akkuratesse? Vil du prøve, eller skal jeg selv prøve?
God dag :-)
Hej Jais :)
Ja, den ville jo lægge sig smukt i forlængelse af "fede mennesker der græder på tv", men gider du ikke at starte den?
Det er min erfaring at jeg bedst kan optimere[3] artikler, hvis ikke jeg selv har fået ideen. Og da du åbenbart har fået et syn, en vision, en åbenbaring ... så vil det være fint, hvis du kan lave et skelet til Godwins Lov.
Så skal jeg nok give den en portugisisk baghyler med hat, slør og hollandsk udtræk efterfølgende.
Have a nice day (og lad være med at begå selvmord, der er 17 dage til vintersolhverv)
Badroulbadour (diskussion) (Flemming) dec 5. 2014, 09:37 (UTC)
Nysgerrig
Hej Badroul,
Nu må du hjælpe mig, for jeg kan simpelthen ikke styre min nysgerrighed længere: Utallige gange når jeg har skrevet en artikel, kan jeg få dage senere se at du har skiftet alle forkortelser af typen "f.eks." ud med det noget anglofile "fx". Eftersom begge former betragtes som ligeværdige af Dansk Sprognævn (omend i forskellig sammenhæng) og at den udgave jeg bruger i øvrigt ikke kun regnes som hverdagssprog, forstår jeg simpelthen ikke hvorfor. Er der en spaderegel jeg ikke er bekendt med???
OCD
Hej Alf,
Længere oppe har du selv nævnt "finurlighed og akkuratesse" blandt mine angivelige kardinaldyder. I virkeligheden er det - selvfølgelig - min analt-retentive besættelse af detaljer, der gør sig gældende. Når jeg retter f.eks. til fx skyldes det et ønske om enkelhed og æstetik: Vi sparer to bogstaver og to punktummer. Dét er da smukt!
Andre gange kan jeg fortabe mig i hjernedødt filigran-arbejde, hvor jeg fx sidder og koder tekst ned til forsvindingspunktet, og den slags bør jeg nok begrænse.
Men dét er altså forklaringen på min ensretning af fx'erne. Håber du kan leve med det. Badroulbadour (diskussion)
Ok. Det giver god mening:-) Ja selvfølgelig kan jeg leve med det - ingen problemer. Jeg var såmænd blot nysgerrig;-)
DSB
Det er lidt svært at gennemskue hvad der er foregået i sletninger og tilføjelser. Den for mig ukendte IP-adresse synes at have lavet ballade, men er det noget du selv har udført under dæk-computer? Jeg spørger fordi at 3000+ slettede tegn er lidt vel meget i forhold til normalen.
{{Bruger:Alforn Valsidr/cont|3. november 2015 09:06
Jeg undrede mig selv over, hvorfor der ikke måtte være røde lyntog i artiklen om DSB, så derfor oprettede jeg "lyntog", som dog hurtigt (også) blev tømt for indhold. Ved et tilfælde opdagede jeg, at det muligvis er Frode F, som har slettet. Jeg har skrevet en bemærkning og spurgt, om han har et personligt forhold til røde lyntog, men indtil videre intet nyt fra Vestfronten ... Badroulbadour (diskussion) Mvh. Flemming
OK - så holder jeg mig helt ude af DSB's drift. Selvom jeg grundlæggende mener at de røde lyntog passede storartet ind.
/A.V.
- Sup guys?
Admin Bureaukrat Stifter her: Jeg er blevet pinget andetsteds fra om at ophavsretsindehaveren til togtegningerne ikke ønsker at de skal være på Spademanns, og vores officielle holdning (aka. min mavefornemmelse) er at vi efterkommer konkrete ønsker fra ophavsretsindehavere. Advokater er alt for dyre til at gøre andet. Så er I ikke søde at undlade togtegningerne? Så er I rigtig søde. Kh og alt det jazz --Lhademmor (M.P.) (diskussion) nov 3. 2015, 20:54 (UTC)
- Og så den seriøse: Jeg ved godt vi ikke har en politik på området, men jeg ved bare ikke om nogle tegninger af et futtog er en potentiel DMCA værd... Måske noget til Lossepladsen? --Lhademmor (M.P.) (diskussion) nov 3. 2015, 21:08 (UTC)
Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Jeg finder nok nogle andre tog at divertere med :)
Men - set i bakspejlet - så var det måske en idé liiiiige at knytte en kommentar til den slags, når man fjerner noget? --Badroulbadour (diskussion) nov 3. 2015, 21:54 (UTC) Mvh. Flemming
- Jeg er helt enig. Jeg har også prøvet at forklare de pågældende at hvis man bare sletter ting uden at søge dialog først så oser det langt væk af trolling, og bliver altid bare gendannet. --
194.239.23.202 nov 4. 2015, 12:10 (UTC) Lhademmor (M.P.) (diskussion) nov 4. 2015, 12:11 (UTC) (glemte at logge ind. Kæft jeg er rusten udi wiki...)
Svar på tiltale
Jamen tak for komplimenten:-)
Fodnoter som blot er her for at narre fjenden
- ↑ Ikke kommaerne i hvert fald ;)
- ↑ Men ikke altid dine beslutninger og påfølgende gerninger
- ↑ dyrt fremmedord: 11,95 hos Gyldendal
KrølletHjerne har brug for hjælp.. altså.. ikke med hjernen, men her på siden :|
Hey du, Jeg kan ikke logge ind med mit originale "KrølletHjerne"-brugernavn, da jeg ikke kan gendanne password pga. manglende email-addresse. Af én eller anden grund, er mit brugernavn altså blevet flyttet over til spademanns.org, uden at tage min email addresse med :|
Kan I som admins gå ind og redigere bruger-oplysninger?
Mvh. KrølletHjerne (nu logget ind som KrolletHjerne, som jeg har tænkt mig at slette når/hvis jeg kan få mit gamle brugernavn i spil igen)