<span class="mw-page-title-main">Sufragette</span>

Allerede før forrige århundredeskifte gik sufragetterne på barrikaderne mod stemmeretten.

Nogle behjertede betjente lammetæver en engelsk stemmenægter.

Selv om det var betjentens egen oldemor, kunne hun jo godt få et par på huden til at køle af på.

Når kvinder går ind i politik, ender det som regel i håndgemæng. Her ses Indira Ghandi og Margareth Thatcher under nogle svære, politiske forhandlinger.

Hilly Clinton er sufragette under cover. Ideen er at skræmme vælgerne over til mændene.

En sufragette er en kvindelig suffragist. I dag er arten stort set uddød; udryddet sammen med pandabjørnen, schæferhunden og den lyserøde tagmalersommerfugl.

Historisk baggrund

På grund af kvinders

• barnlige intelligens,
• naturlige beskedenhed,
• kærlighed til børn og
• madlavning samt
• ønsket om at føde,

har de i årtusinder afstået fra at blande sig i ting, som de ikke har forstand på. Dette gælder såvel mekanik som politik og håndbajere.

Imidlertid opstod der sammen med ideen om demokrati et ønske blandt kulturradikale oprørere om at indføre valgret for kvinder. Det hele kom sig af, at arbejderklassen skulle rejse sig og børn ikke længere skulle have en 12-timers arbejdsdag. Og sådan. Ideen slog an i mange europæiske lande, der ellers plejer at prale af deres høje intellektuelle stade sådan cirka fra midten af det 19. århundrede og til langt op i vor tid.

Hele verden overgav sig efterhånden til denne slappe eftergivenhedspolitik. Sverige i 1862 - dog "kun" for ugifte kvinder indtil 1909). Danmark i 1915. Schweizerne holdt stand til 1971. Kuwait til 2005. I dag er hele korthuset ramlet. Og kvinder stemmer, så det næsten ikke er til at være nogen steder.

Modstandskampen

Kvinderne kæmpede dog kraftigt imod den stemmeretten, da de nok fornam, at dette gik over deres lille, søde forstand. I England opstod så sufragetterne, en gruppe hårdkogte konservative kvinder, der kæmpede for retten til ikke at stemme. Stemmefrihed, kaldtes det.

Ofte måtte de tage voldsomme midler i brug for at beskytte denne stemmefrihed. På billederne vi se hvordan.

Også i dag kæmper nogle kvinder kraftigt imod denne påduttede stemmerettvang, ofte med charme og indsigt, der viser at de har forstået deres rette plads i vort trængte samfund:

Når kvinder får indflydelse

På grund af valgtvangen for kvinder, har en del valg i vor store, store verden givet ganske uønskede resultater.

Det er endda sket, at kvinder har fået plads i parlamentariske forsamlinger, hvor de har ødelagt hele den sobre stemning med deres snak om den rette temperatur på badevand samt hår- og blevask. Derudover er der sket en del ulykker på grund af amning. Hvem husker i den forbindelse ikke, da Poul Nyrup Rasmussen stod på røv og albuer ned af Folketingets talerstol, da Marianne Jelved hev en babse frem for at fodre lille Bjarne nede i håndtasken?

Igen og igen har kvindelige politikere, der har nået høje politiske poster, vist sig at være en katastrofe for landet. Her blot en håndfuld eksempler:

• Indira Ghandi, indisk premierminister, der startede en krig med Pakistan på grund af PMS
• Margareth Thatcher, der tabte Falklandskrigen til Argentina, fordi hun ikke kunne overskue at føre krig og passe barnebarnet samme dag
• Vigdis Finnbogadottir, den islandske præsident, der gik ned med stress efter at have lavet statsmiddag til 300 personer i sit lille samtalekøkken - og så var der ingen, der roste sovsen
• Sørine Pind, hvis store kæft har bragt sit parti ud på randen af overlevelse efter den ene klare udmelding efter den anden - En rigtig politiker har vat i munden, Sørine!
• Angela Merkel, der indleder ethvert pressemøde med at spørge de mandlige journalister: "Synes I jeg ser fed ud i denne her kjole?"

Sufragetter i dag

Da slaget om valgtvangen sådan set er tabt, har sufragetterne startet en alternativ krigsførelse mod denne naturstridighed: Forklædte sufragetter stiller op til valg og opfører sig så uhyrligt, at vælgerne tvinges i favnen på mandlige kanidater. Vil denne taktik virk