|
|
Det er sådan et band der giver mig lyst til at riste Peter Tanev over en sagte ild midt i en af hans fantastiske vejrprofetier.
|
|
|
Jes Dorph Petersen om Megadeth
|
|
|
Jeg mener stadig at de andre er en smule bedre en os.
|
|
|
Dave Superstain om Nickelback
|
Historien før Bandets oprindelse
Året var 1943, krigen var slut og en ung 11-årig Dave Superstain tilbragte det meste af sin tid bag disken i Netto på Østervestersøndernørrevang 54 over for det lokale optagelsesstudie. Da larmen ovre på den anden side af gaden blev for meget for Netto's direktør beder han Dave om at undersøge det.
Her stifter Dave bekendtskab med Metallica som på daværende tidspunkt består af Lars Ulrich på elektrisk triangel, James "Hettern" Heeehtfield på Spaden som er den uformelle betegnelse af en skovl, og Ron Mcgovernor som var manager/bassist/groupie og forsyner af nudler til bandet. Dave selv indtog pladsen som bandets altmuligmand.
Bandet begyndte at turnere i det meste af Danmark, men blev alligevel først rigtig populære da de slog Susanne Salomonsen og hendes all star band ved en heftig Konkurrence der foregik på Møns klint.
Desværre [1] følte bandet sig nød til at skille sig af med Ron som bagefter indtog et job som musikunderviser ved Tarm højskole. Metallica fik aldrig rigtigt nogen ny bassist og snart var bandet ved at være på fallitens rand.
Koncertpengene forsvandt hurtigt på grund af James vilde og utallige MMS beskeder som hans mor bad ham om at sende til hende hver dag. Triangelen blev også for meget for Lars og til sidst fik han robot-arm, det endte desværre med at James måtte skyde lars. Lars overleved men fik amputeret armen og benet da han faldt og slog sit knæ i samme ulykke. Lars sagsøgte james og endte med at vinde 23 kroner som eftersigende stadig ligger i Lars' sparebøsse.
Dave fik også sparket af uforklarelige grunde. Derefter valgte James et helt nyt line-up som bestod af den Wah-Wah fanatiske Kirk Hummpett og Den evindeligt korthårede Jason Newkid. James påtog sig selv rollen som trommeslager og sanger.
Megadeth's oprindelse
|
|
Det skulle rigtigt havde været "megadeath".
|
|
|
Carl-Mar Møller om sit seneste samleje.
|
Dave var pissesur for at sige det kort sagt[2]. Dave fik hurtigt et slæng af sin nærmeste familie medlemmer til at joine ham i sin mission om at udrydde James Heeehtfield.
Med ham fik han den lidt for lækre David Ellefson (bass (skruet ned)) som til denne dag idag beregnes for at være homoseksuel, Den lidt for utaknemmelige Marty Freudman (geddar) som absolut skulle have mindst 2 soloer på hvert album, og til sidst den venlige Nick Mensa som fik en plads bag trommerne.
Der gik dog ikke lang tid inden at problemerne regnede ned over Megadeth. Marty Freudman blev beskyldt af Billy Ray Cyrus for at have stjålet de guitar soloer som skulle have været med på hans datters debut-album. Nick Mensa blev sagsøgt grundet hans efternavn som mindede lidt for meget om den engelske forening ved samme navn, og David Ellefson tog hver anden uge på en 4 ugers rejse til Bahamas, Hvilket vil sige at efter 10 uger når de andre var færdige med optagelserne, ville David Ellefson først kunne optage 20 uger efter.
I et raseri hvor at ventetiden blev for lang prøvede Dave forgæves at skærre sin hånd af, hvilket resulterede i at resten af hans band forlod ham i varehuset på Bornholm de optog i, efter at de havde ringet til ambulancen.
Dave fortsatte sin karriere som solist, dog stadig under navnet "Megadeth"
Dethnoter
- ↑ Grundet manglende oplysninger om hvor de store nuddel-forsyninger kom fra.
- ↑ selvom røvsur ville havde været kortere.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.