Du skal nu lære noget stresshåndtering og have noget terapi.
Og selvom vi nok kommer til at rippe op i din fortid som spritbilist og din nuværende skodtilværelse, fordi noget skal vi jo snakke om...så kan du trygt komme til os.
Dr. Spademanns inviterer dig hermed til at overvære et helt usædvanligt stresshåndteringsmøde hos en fuldstændig unik psykiatrikker, som er kendt fra bladene. Du kan trygt opsuge alle de gode råd. Vi er forsikrede.
Hva' siger du? Du har ikke stress, du vil bare hjælpe dine stressede venner på karaoke-baren. Du aner slet hvad du fejler, før vi har lært dig at håndtere din stress.
Amanda er 27 år og Key Account Manager hos et storkøbenhavnsk multinationalt firma,
som leverer totalløsninger indenfor spøg og skæmt. Hun vil iøvrigt gerne være anonym.
Der er mange, der ligesom Amanda ikke aner at de lider af stress.
Velkomsten
Vi kommer ind her under den vigtige opstartsøvelse, hvor man kommer ind på livet
af hinanden og tør hengive sig til hinandens følelser.
Hej med dig! Hvis du liiige vil løsne grebet om min hals et øjeblik... Sådan ja.
Og så retter du benene ud igen. Ja. Rul så lige af mig, ikke, søde du. Tak skal du have.
Og hvis du så har lyst til at sætte dig i sofaen dér, ikke. Rigtig fint. Og så prøv at slappe af i ryggen, så din rumpe placerer sig blødt og nænsomt på sædet... Hvor er det bare flot!
Du har ikke noget imod jeg lige løsner lige mit slips. Det skal jo helst ikke sidde så stramt, at det går 3 cm ind i kødet, vel. Det er noget med blodtilførslen.
Allerede nu er fortrolighedsniveauet i top fra starten. Den erfarne
psykopatriker kan nu gå i gang med den egentlige stressterapi
Terapien
På baggrund af sin årelange erfaring med stressplagede subsistenser har Dr.
Robert allerede fastlagt diagnosen stress inden patienten kommer ind ad døren...
"...Allerede da du trådte ind af døren til min lille klinik kunne jeg fornemme det: Stressen. Ja, det oser ud af dig. Men jeg er jo også professionel, trænet til at se den slags. Du havde ingen sko på, strømperne er løbet, og du løb på tåspidserne, nærmest på tågneglene. Nej, nej, det er meget mere almindeligt end du tror..."
a) Diagnosen stilles
Og dine røde øjne? Jo, du kan tro jeg bemærkede dem. Så du slet ikke, at jeg stoppede op, da du kom ind? Jeg følte mig ærligt talt hensat til den røde mand i fodgængerovergangen. Eller den røde dame, selvfølgelig, hvis Klaus Bondam får sin vilje... Det er dit blodtryk, du. Nu skal jeg nok lade være med at tage din puls, jeg har et polititilhold fra en tidligere kunde, men jeg vil skyde den til at være dobbelt-op. Det er meget, min ven. Rigtig meget.
Vil du sige, at du føler dig stresset? Sådan lidt? Nej? Det er mere sådan generelt, at dit liv er faldet fra hinanden, din chef er krop-umulig og alle kunderne er notoriske idioter? Okææææh...
Nu skal du høre om en spændende ting, der hedder projicering, ikke. Det er sådan noget med, at man overfører sin egen utilstrækkelighed til andre for bedre at kunne klare sig.
Dr. Robert går ind for at bruge fagudtryk overfor patienterne, da de ifølge ham selv
er mere velbevandrede i psykolingvistik end mange psykopatrikkere
b) Få patienten til at slappe af
Okay. Nu tager du helt stille og roligt din negl væk fra mit øjenæble og slipper mine kronjuveler, Amanda. . Sådan ja. Ku' du li' at røre? Det var bedre. Og turen over i sofaen, den kan du godt huske ikke... Vil du lige gå derhen igen?
Normalt plejer jeg ikke at gøre det her, men... Læg du dig bare ned på sofaen, skat kære du. Såååådan, ja. Den er kort, din kjole, det må jeg nok sige. Nej, nej, den klæder dig helt fantastisk! Helt fantastisk! Flotte nylonstrømper, i øvrigt.
Nej, skidt, jeg trænger til en whisky! Vil du ha' en med? Bare en tynd ind en, ikke. Det fikser jeg! Du får lige lidt afslappende i din drink, ikke, mere sådan for terapiens skyld.. Sååååådan, ja.
Dr. Robert har nu opnået emotionel access til Amanda og kan nu gennem samtale
begynde at arbejde sig ind i de forskellige følelseslag hos Amanda
c) Oplevelser fra barndommen
Fortæl mig nu lidt om din barndom. Har du en kæreste? Ikke mere? Jubiiiiiii! Okay så. Men du har da sexuel erfaring, ikke? Det tænkte jeg nok. Din fætter? Da du var 14? Nådadada! Og så en pittbull-terrier? Og en hest? Det må have gjort ondt. Nå, på hesten? Ja, ja... Og din far? Og din mor? Og FCK? På udebane? Og græsset var vådt? Javel så.
Smag nu på din drink, den står og bliver kold. Sådan ja. Nej, du behøver da ikke glatte kjolen, det gør jeg bagefter, det betyder ikke noget, du er i sikre hænder.
d) Brylluppet
Og du skulle giftes i dag? Med din fætter? Ham dér, der... Nå, en anden fætter, ja, ja, det er nok en stor babse familie du har. Og hvad skete der så?
Ja, bryllupsforberedelser kan bringe det værste op i folk. Monster brides, haha! Nå? Du gik lidt for meget op i det? Ja, det.... Du insisterede på, at brudepigerne skulle have ild i håret? Njaaah, det kan da være flot med sådan nogle stearinlys, lidt som sankta Lucia, der... Nå? Ingen stearinlys? Bare ild i håret? Nå, nå.[1]
Og farmand ville ikke tage lån i huset, så du kunne få det store bryllup, du altid har ønsket dig? Et bryllup kan selvfølgelig løbe op, men mon ikke... Tre millioner kroner? Ja, det er selvfølgelig osse en slags penge. Nej, se nu ikke sådan på mig! Selv om jeg er professionel, kan jeg da godt blive lidt bange, når... Nej, tag du dig hellere en tår mere af din drink, Amanda! Se bare, hvor jeg tyller i mig. Ja, haha, en halv flaske allerede og det er stadig formiddag! Haha!
Og hvordan havde du så tænkt dig at sikre dig, at din fætter var jomfru på bryllupsnatten, siger du? Du låste ham simpelthen inde i din fars kølerum i slagteriet? Ja, så var han da nok godt kold, da du... Sidste mandag? Og nu er han død? Hvorfor sagde jeg nej til at få en overfaldsalarm? Ja, det er jo hvad der kan ske. Og nu står du uden brudgom og brylluppet er om et kvarter?
Nu plejer jeg ikke at foreslå det her, men det kan være meget sundt at gennemleve en bryllupsnatssituation. Nu skal du se, jeg trækker lige for her, og så...
e) Lige om lidt
Iiih, Amanda, det kommer så pludseligt.. Altså giftes, sådan rigtig, med dig? 200 gæster? Dyreryg? Levende musik? Ja, det... Nej, Amanda, den pistol dér, den bringer ikke noget godt med sig, nu må du virkelig... Kun to skud i bøssen? Et til mig og et til dig, hvis jeg ikke...? Og du vil ikke have en valium whisky mere? Piller bider ikke på dig?
Nå. Jamen så må den moderne psykiatri give fortabt. Kan jeg nå at skifte tøj inden kirken, jeg tror jeg har pisset i dem her...
Dr. Robert må her give foreløbigt op i forhold, da Amanda ønsker at omdefinere
det indbyrdes magtforhold og hun er midlertidigt ikke modtagelig for gode råd.
Morale 1
|
|
Man når længere med lidt venlighed og en pistol, end med venlighed alene
|
|
|
Al Capone
|
Morale 2
|
|
Selv som dreng følte jeg mig bestandig afvist... Min yo-yo - den kom aldrig tilbage
|
|
|
Rodney Dangerfield
|
Dobbeltmorale
Stress forårsages af, at du forlanger det urimelige af dine omgivelser. Og nej, jeg orker ikke gå ud med skraldespanden!
Psykiatrisk fodnote
- ↑ "Nå, nå" er et udtryk der ofte bruges hos pyskiatrikere, da det hverken afspejler accept eller afstandtagen.