<span class="mw-page-title-main">Historiske benzinmærker</span>

Fællesskabet ved de 7 benzinselskaber

Ja - hvad har de egentlig til fælles? Joh! De starter alle sammen dagen med at koordinere deres priser, så du kommer til at betale nøjagtig det samme for en liter brændstof. Desuden har de et handelsteknisk samarbejde, der gør at alle andre aktører desværre må tage til takke med manglende leverancer, når de prøver at presse prisen.

Desuden er de sat i verden for at sælge benzin til dig, og også gerne en flaske kildevand til 35,- kr. - nu du alligevel er der.

De syv søstre

I Udkantsdanmark er din søster en, som du som minimum går en tur ned af den mennesketomme gågade i hånden med. Endnu bedre er det på de kanter, hvis du ligefrem er kærester med selvsamme. Årsagen til dette skal søges tilbage i tiden, dengang man i Danmark kun kunne købe sin knallertbenzin på udvalgte tankstationer i landet større og mindre byer.

Selv om der fandtes en brøkdel af antallet af biler, sammenholdt med vores moderne og veludviklede samfund, så fandtes der et overdådigt antal tankstationer, svarende til præcis en pr. gadehjørne og en pr. 100 meter gade. Det betød, at selv steder som i Kagerup, var der præcis 7 tankstationer. En for hver af de syv søstre.

Lokalbefolkningen var kun interesserede i deres knallert eller tunede Ford Capri. Selveste roden til deres videre udvikling lå i adgangen til den benzin og de smøger de kunne købe på den lokale tank. Samtidig betød antallet af tankstationer, at de kunne hænge ud på netop deres tank, uden skelen til de andre lokale, som stod "ovre på den anden tank.

De elskede deres tankstation højere end deres søster, og kun de fysiske omstændigheder gjorde, at de kun kunne fraternisere med sidstnævnte.

		Hvis jeg havde haft 7 kærester havde de heddet det samme som tankstationerne. I stedet vil jeg kalde dem for mine søstre
	En mand fra Lolland-Falster iført Kansasbukser.

Og sådan blev det, at 7 selskaber, der alle leverede brændbare stoffer og smørelse, blev til søskende.

Lad os lige gennemgå dem:

Esso

Esso - sådan så det ud engang.

Ja - egentlig så hedder Esso rent faktisk "Exxon", og egentlig så hedder "Exxon" rent faktisk "Standard Oil of New Jersey".

Her er tale om et af de få selskaber i verden, hvor moral og hensyn til miljøet har overtrumfet enhver beslutning i firmaets historie, om at handle ud fra ussel mammon i stedet for etisk praksis.
Da man således havde navngivet et skib "Valdez" og sejlede med det i et af de mest skrøbelige naturreservater i Alaska, havde man selvfølgelig dikteret, at mindst én på skibet skulle være vågen, og at lodsen da helst skulle være inden for en radius af 400 km. Desuden var der brugt rigelige mængder af Gaffa-tape til at holde det enkeltskrogede skib sammen, og så skulle der da være sikkerhed på alle fronter.

Gulf

Gulf logoet. Ikke det kønneste i verden, men da ok..

Gulf Oil hedder bare "Gulf Oil". De har et rasende gammeldags logo, men ud over det, så er de flinke nok.

Tilbage i 1970'erne var der altid en særlig lugt af tankstation på Gulf-stationerne, hvor benzin og olie gik i skøn forening med de mørkeblå kedeldragter med det orange logo på. Da verden senere gik neden om og hjem, blev de fleste Gulf-stationer overtaget af Q8, og så var den skid ligesom slået. Senere er de lukket eller revet ned, og den eksorbitante regning for oprydningen i undergrunden er sendt videre til skatteyderne.

BP

BP - den grønne farve giver et tydeligt signal om miljøbevisthed.

BP var forkortelsen for "British Petrol", og var oprindeligt bygget op over sunde værdier og interesser, så som grov ekspropriation af landene i det britiske imperium, og ved at benytte slavearbejdere få de lokale til at rende bare en lille smule stærkere.

Gennem hele BP's gloværdige historie har de bibeholdt deres høje moral, og har er således fuldstændig uforskyldt i alverdens hændelser i Den Mexikanske Golf. I hvert fald indtil andet er bevist.

I virkeligheden hed det "Det Anglo-persiske oliekompagni" til at starte med. Men da både Dana Anglia og Persien var forsvundet, så endte man med at kalde det "British Petrol", og som sådan er det optaget i Encyclopædia Britannica.

BP har alle dage været en af de tankstationer, hvor der fandtes en fed 5-liters stander med 2-takt benzin. Det var nice fedest, når man var ude og cruise på sin knallert.

Shell

Shell er fra Holland ikke så langt fra Red light district.

Shell har altid været den uskønne outsider i dette fornemme selskab af selskaber. Egentlig startede det nok med, at der fandtes et benzinselskab i Holland, men da de ikke hverken udvandt Hash eller LSD, og da der ikke fandtes oliefelter hverken i De Hollandske Antiller eller i de nærmeste tulipanmarker, så var hollænderne nødt til at trække på deres gamle forbindelser i Sydafrika, og på den vis vinde koncessions-rettighederne i en del lande i det sydlige og vestlige Afrika.

Byttehandlen gav adgang til at opretholde et vist niveau af slavehandel betaling for varer mellem den civiliserede verden og de sorte uhyrer som bare stjal al den hvide mands olie.

I eftertiden har Shell mest brugt tiden på at være blokeret af Greenpeace, fordi de var i gang med at skrotte en platform et eller andet sted i verden. Da Shell kom til penge, så byggede de et hus i København. Betaget af tyskernes effektivitet, blev huset velvilligt under vild tvang udlånt til Gestapo, og midt i al denne fordragelighed kom de onde fra England og smadrede hele lortet skidtet.