Hun er min drømmepige!
Godt hun skred...
Karin Riis-Jørgensen[1], født 7/11 1952 i Kerteminde, er en tidligere EU-parlamentariker der tilsyneladende har gjort sit bedste for at forvirre sine vælgere mest muligt, og derigennem opnået en hel masse street cred hos sit nuværende parti; Scientology.
De unge år
Karina Riehs-Jørgensson opnåede sin studentereksamen ved Nyborg Gymnasium i 1971, hvor hun tilhørte den fraktion af Socialdemokratisk Ungdom som kæmpede indædt for at dreje partiet i en mere nationalistisk retning, komplet med 5 meter høje grænsemure og en genåbning af kanonforterne ved Øresund. Det var i dette forum af unge idealister, at Karina fandt sit sande kald: Politik.
Efter endt studentereksamen, søgte den nu navneforandrede Karina Riehs-Jørgensen[2] ind på Københavns Univesitet for at læse jura, da enhver véd, at man aldrig bliver en rig og magtfuld DJØFer, medmindre man er jurist, politolog, økonom eller en blanding af dem alle.
Det Politiske Liv
Som enhver tro, kvindelig statsansat med respekt for sig selv[3], mente Karin Riehs-Jørgensen, at mændene skulle trynes i EU-parlamentet, hvorfor hun fejrede det med at ændre navn til den stavemåde der såes lige før. Hun indså, at for at få virkelig succes i politik, skal man tækkes ingen og alle på samme tid, ganske enkelt ved at være politisk aktiv men uden at have en holdning. Så hun meldte sig ind i De radikale.
Det Radikale Venstre åbnede døren til en verden af intriger, underslæb, falsk bogføring og bizarre orgier i Berlin - hun blev kort sagt ansat i EU-Kommissionens særlige afdeling fo små- og mellemstore virksomheder.
I dette miljø af fuldstændig pengefikserede anarko-kapitalister lærte den nyligt navneændrede Karin Ries-Jørgensen, at en billet til Bruxelles var det hun søgte. Efter en meget underlig[4] og meget hed nat med Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, blev alle tilstedeværende enige om, at Karin skulle stille op for De Radikale til parlamentsvalget i 1994. Hun fik kun 6 personlige stemmer, og var nr 49 på stemmesedlen, men hun havde åbenbart glædet d'herrer, for hun blev udnævnt til medlem af Europaparlamentet dagen efter valget. Sådan går det når man knalder statsministeren og oppositionens leder på samme tid.
Bruxelles
Karin, nu kaldet Karin Riies-Jørgensen, trådte ind i parlamentes hellige haller[5] med et vanvittigt mandat i ryggen: Hun var næstformand i Europabevægelsen, Morgenbolledame for Statsministeren og medlem af den ekstremt økonomisk-rabiate højresvingsulykke af en politisk gruppe, kaldet "Alde". Karin gennemskuede på stedet, at de færreste danskere vidste hvad det var, og de der gjorde var pisseligeglade, så hun skiftede parti til Venstre hvor hun hurtigt fandt sig hjemme. De Radikale og Venstre sidder nemlig i samme gruppe i Bruxelles, så alle de små Apple-freaks fra København der havde stemt på hende troede at hun fortsat talte deres sag, og dem fra Venstre var bare ligeglade så længe de fik nogle flere fradrag.
Mærkesager
Karins mærkesager burde nok udtales "mærkelige sager", for i sin tid som parlamentariker lykkedes det hende at få gennemført følgende:
- EU fik skylden for kravet om bøjede bananer, selvom det var FN der blot indførte en britisk regel.
- Hun kæmpede i tre år for økonomiske reformer, uden at opdage at EU-parlamentet ikke havde magt da hun kom til.
- Hun fik indført, at Venstre og De radikale er lige højreorienterede når Danmark ikke kigger.
- Hun fik indført, at folk uden holdninger skal mindre i medierne men til en højere løn.[6]
- Karins største succes var nok, at stramme hash-loven i Amsterdam, under påskud af at det er "folks eget ansvar".
Nu
Ingen udover Spademanns Leksikon, Karin selv og humør-aberne på Wikipedia husker længere Karin og hendes bedrifter[7], men det sidste man med sikkerhed har fået verificeret om hende er, at hun har skiftet navn til "Karin Riis-Jørgensen", har skiftet til Scientology, har fået en række tattoveringer over hele kroppen, og sidst blev set stående yderst på en klippe på Hallandsåsen i Sverige medens hun græd og råbte "det er forbi".
Ikke nok af Karin?
- ↑ Sidste navn registreret af PET
- ↑ Hun forsøgte på to bindestreger, men fik nej af Øvrigheden.
- ↑ Men ikke for andre.
- ↑ Vi taler mayonnaise og levende mus!
- ↑ Som er belagt med tysk stål!
- ↑ Den brugte hun selv i 7 år.
- ↑ Jo, dig - når du har læst denne artikel.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.