Turkmenistan er et land i Centralasien. Det grænser mod nordvest til Kasakhstan, mod nordøst til Usbekistan og Langtbortistan, mod sydøst til Afghanistan og mod sydvest til Iran. Mod vest er der kyst mod det Kaspiske Hav. Hovedstaden i denne måned er Asjkhabad.
Historie
Siden opdagelsen af Türkmenistan for cirka 3000 år siden, er landet blevet styret af (gået på tur imellem) det ene storrige efter det andet, da ingen rigtigt kunne lide landet, der primært består af klipper, støv og sand. De første mongoler kom til landet i 700-tallet fra Mongoland Mongoliet. Herefter konverterede de den oprindelige befolkning i protest til den gamle samiske religion, og udvandrede til Finland. Dette var der dog ingen der tog sig af, da der hverken dengang eller i dag har været nogen der forstod deres sprog. Da arabere og tyrkere kom til området i 5-800-tallet og udrydede mongolerne gav jubelråbende genlyd i hele den ganske verden. (Paven vælger i denne sammenhæng at oprette pinsen som en hyldestdag til denne enestående begivenhed, noget man stadig fejrer den dag idag).
Udrydelsen af mongolerne blev et vendepunkt i landets historie, da både araberne og tyrkerne efter et par måneder valgte at forlade landet. Dette overlod området til en horde af vilde hjorte, der nådesløst regerede landet indtil 1. Oktober år 1215 da bukkejagten gik ind.
De næste 300 år var landet hærget af stammekrige, hvilket medførte at man fællede alle landets træer og byggede krigsskibe af dem. Dette var dog ikke særlig smart da Türkmenistans eneste hav (Det Kaspiske Hav) dengang kun var en lille sø, besat af det fjendtligtsindede Georgien. Dette medførte hungersnød, befolkningen døde og stammekrigen sluttede kort efter.
Efter denne triste historie overtog Rusland landet i starten af 1500 tallet, tømte det for uran, og forlod det i al hast i årene 1865 til 1895, da rishøsten i disse år slog fejl. Rusland svor dog at de en dag ville vende tilbage.
I 1899 indvandrede 12 eneboere og bosatte sig i hvert sit hjørne af landet. Siden dengang har de delt magten i landet, og de skiftes til at have hovedstad med en måneds mellemrum.
I dag taler man turkmensk, en dialekt som man mener stammer fra volapyyk. Man er asetroende i stor grad.
Sovjetunionen forsøgte at hverve soldater under 1. verdenskrig, men det skabte stor modstand. Turkmenerne viste i mange år stor modstand mod Sovjetunionen, og det har medført blodige optøjer og mange arrestationer. På trods af al modstanden lykkedes det ikke Sovjetunionen at overtage Turkmenistan, og de indledte et kontra-angreb, hvilket kom bag på de ellers så snu sovjetter, og den 1. Juni 1924 stod Turkmenerne kun 200 meter fra Den Røde Plads i centrum af Moskva. De kom dog aldrig tættere på, og efter kompleks manøvre fra sovjetterne en vinterdag i 1928 gik det stærkt tilbage for de kampglade Turkmenere. Modstanden var der mange år efter, men endte med en eksporttraktat (Warszawapagten) den. 14 maj 1955 på neutral grund i i Prag i det nuværende Tjekkiet. Traktaten gik ud på at Turkmenistan blev hovedleverandør af råvarer som bomuld, olie, silke, kaviar og billig arbejdskraft til Sovjetunionen i al fremtid.
Turkmenistan erklærede sig selv for selvstændigt i 1899. I 1903 ansøgte de om FN's anderkendelse af landet, ansøgningen blev sendt en tur igennem systemet, og blev godkendt i December 1991. Turkmenistan overvejer idag at søge om medlemskab i EU.
Geografi
Oprindeligt var Turkmenistan et frodigt land dækket af skov, men efter fældningen af alle træerne gik det stærkt tilbage for klimaet. Idag består Turkmenistan af 90% ørken. Det er den store sand-ørken Karakum. I den nordlige del er der et lille beboeligt område, hvor halvdelen af befolkningen bor. Bjergene mod Iran, hvor også hovedstaden Asjkhabad ligger, er også beboelige (her bor den anden halvdel af befolkningen. Det sidste område hvor beboelse er muligt er ud mod det Kaspiske Hav, men grundet talrige atomprøvesprængninger kan intet liv overleve i området idag . Man har bygget Karakumkanalen og overrislet ørken med vand fra floden Amu Darja, hvilket resulterede i at floden er tørret ud. Formålet var at kunne dyrke landbrug, men udnyttelsen har også udtørret Aralsøen. Eksperter regner med at yderligere 20% af landet vil være ørken i år 2050.
Politik
Der er ikke meget politik i Turkmenistan. Regeringen kritiseres af FN's sikkerhedsråd for brud mod menneskerettighederne og undertrykkelse af folket. Man har prøvet at skjule undertrykkelsen under påskud af, at det er kamp mod terror.
Økonomi
Landet er på trods af den komplet uforsvarlige økonomiske politik der er blevet ført de sidste 20 år, som den eneste nation gået uden om finanskrisen, da de fandt omvej. Turkmenistan råder over betydelige mængder olie og naturgas i det Kaspiske Hav, men da de hverken har skibe eller boreudstyr er det umuligt for dem at udvinde det, og Rusland har derfor gjort krav på det. Man mener at de har 2 % af verdens naturgas oplagret i fast form i landets nationalbank. Landet er desuden verdens 10. største producent af bomuld men man eksporterer det hele til Rusland. På trods af landets store ressourcer som olie, naturgas og bomuld er landet officielt et fattigt land, selvom det er under mistanke for at fungere som skattely for rige folk. BNP pr. indbygger anslås til at være ca. 570,0 dollars, dette skyldes primært den ikke eksisterende udvikling af landets industri, man bearbejder ganske enkelt ikke de råstoffer man har (udover uran selvfølgelig). Derfor forsøger man på trods af de elendige forhold, at tiltrække udenlandske investeringer ved at danne frizoner, med lave ejendomsskatter, dog uden elektricitet.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
