<span class="mw-page-title-main">PARKEN</span>

PARKEN - Et sted i København.

PARKEN er et forlystelsessted i København, hvor man forsøger at kombinere alle de ædle aspekter i Linedance og Traktor træk. Ind imellem disse aktiviteter, frekventeres stedet af en serie af Bands, der alle er på "All outta money tour"

Før PARKEN

Før PARKEN dumpede ned lige ved siden af Bumleby, var der faktisk noget andet. Vi tager lige en opsummering, bare for dem som er under 40, og som derfor aldrig har set noget andet end PARKEN.

Fodboldlandsholdet feat. Musikgarden

Flemming scorede i Idrætsparken. Fra før verden gik af lave.

PARKEN opstod som følge af det massive pres, som det daværende Kjøbenhavns Boldklubs fans roliganismen lagde på det hedengangne "Idrætsparken" tilbage i midten og slutningen af 1980'erne.
Stedet blev dengang brugt til at fodboldlandsholdet bragte store mængder af ufatteligt fulde jyder og enkelte københavnere sammen i skøn forening og fællessang. Der blev dengang spillet ca. 10 kampe i Idrætsparken om året, hvis man ikke medregner skolefodbold-turneringen, der selvfølgelig ofte tiltrak adskillige forældre og enkelte tilskuere.

Før og efter kampene kunne man dengang opleve en garde med en pige i front, og da der dengang stadig blev solgt ufortyndet øl, var der i en periode en glad kombination af øl, fisse og hornmusik i Idrætsparken. Oven i al denne glæde er det lykkedes for Danmark at vinde en enkelt kamp over England, en over Grækenland, og aldrig over Tyskland.

På et tidspunkt i 1970'erne nåede dansk fodbold sit hidtidige klimaks, da man slog svensken efter omkring hundrede års sejrstørke. På denne ene dag fik den stolte nation hævn over alle de forsmædelige nederlag, der gennem tiden havde kostet os alt fra Norge til bankerot.
Der var nu ikke flere ønskelige formål, som den hæderkronede park kunne tjene. Stedets skæbne var fuldbragt, og dagen efter startede planerne for, hvorledes man kunne forvandle stedet til et nyt og vitalt samlingssted for dansk fodbold. Dette skulle gøres ved at erstatte betonen med noget andet beton.

Kjøbenhavns Boldklub

Mellem landsholds-, skolefodbolds- og landspokalkampene, tog elendigheden over. Der kom KB så og samlede på en god dag 900 tilskuere i det efterhånden noget forfaldne og misligholdte sted på Østerbro. Blandt de få tilbageværende blev der talt muntert om perioden omkring indsættelsen af Christian 7., som de fleste stadig huskede som om det var i går.

		Hvornår spiller KB næste gang i Idrætsparken?
	KB's fan anno 1985.

		Det kommer an på, hvornår du kan komme?
	Idrætsparkens kontrollør på samme tid.

KB levede en temmelig kummerlig tilværelse i fodboldrækkerne, og nåede også at rykke ned. De havde gjort Idrætsparken til deres hjemmebane, men det lykkedes vist aldrig rigtig, at få trukket snobberne publikum med fra Frederiksbeg og ud til det mørke Østerbro.

Med den dalende lokale interesse for at se fodbold i Idrætsparken, var der nu to muligheder:

1. Man valgte at bygge et nyt sted til alt andet end fodbold.
2. Man valgte at flytte nogle af landskampene til Jylland

Af økonomiske årsager valgte man det første.

PARKEN opstår

Baseret på en yderst spinkel forretningsmodel, valgte man at etablere en betonkonstruktion med plads til ca. 40.000 tilskuere. For at man stadig skulle have et sted at spille landskampe, valgte man at indgå et uopsigeligt samarbejde med Dansk Boldspil Union, med en kontraktlig løbetid på 100 år.
På den vis havde man effektivt subsidieret projektet med indtægter fra en flok uvidende naive patriotiske Roligans, der i al fremtid ville komme til at betale en vild overpris for deres øl, og med udsigt til at billetpriserne ville følge den procentvise udvikling på porto og togbilletter tilsammen i de kommende mange år.

For at gøre stedet komplet, fik man tilføjet en lækker detalje. Man sørgede for en helt igennem ustyrlig og betonklingende akustik, der gjorde al fællessang til noget som var umuligt at høre, og som kunne destruere enhver musikalsk oplevelse til en koncert. Dette gav samtidig svaret på, hvad stedet mon skulle hedde.

		PARKEN!!!
	Det akustiske tilbagesvar ved at hviske "parken?" i PARKEN.

Den 1. september 1992 stod PARKEN klar, og straks efter kunne Danmark glæde sig over endnu et nederlag til Tyskland i fodbold. Så var linjen lagt, og der blev "Sejled' op ad åen" på tribunerne, da det meste af Udkantsdanmark var samlet til fest.

Skik og brug i PARKEN

Kom så! Start "Bølgen", inden nogen begynder at kigge på selve kampen.

I 1986 tog landsholdet til Mexico. Med sig derover tog de "Sejled' op ad åen" og med hjem bragte de så endvidere "Bølgen". Da man nationaliserede lalle-glæden, flyttede man samtidig en række Roligans ind i PARKEN, hvor man satte dem i gang med at prøve at starte "Bølgen" hver 30. sekund.

Det er simpelthen blevet en betingelse for at kunne befinde sig i PARKEN under en fodboldkamp, at man konstant prøver at starte "Bølgen" eller synger "Sejled' op ad åen", og begge dele skal være tilført et element af at være ekstremt stiv! Det er endnu aldrig lykkedes for nogen, at forklare hvem af holdene man lige støtter med denne aktion, eller for den sags skyld hvad formålet er med den.

Når du er i PARKEN skal du være malet i ansigtet. Hvis du møder Flemming Østergaard, får du den hvide og sygelige farve i ansigtet helt af dig selv.

Nå man ankommer til PARKEN, har man almindeligvis siddet i en bus, der er startet med at samle folk op i Brønderslev kl. 6 om morgenen. Bussen indeholder udelukkende varme dåseøl, og som konsekvens heraf, har man ved ankomsten til PARKEN indtaget omtrent en ramme varme øl. Igen som konsekvens heraf, er det næste gøremål ved ankomsten, at man skal kaste op ud over bussen, og derefter falde i søvn i busken hvor alle andre har pisset.
Få minutter før kampstart, vil bekendte og andre AaB-fans samle de sovende sammen fra busken, og derefter genne dem sammen på de respektive tribuner. Resten af aftenen benyttes herefter til at starte "Bølgen", sende sjofle SMS-beskeder til sin søster, og kaste op i skødet på den sovende Roligan på sædet ved siden af.

Efter nederlaget til Spanien ved VM i 1986 har det været skik og brug, at alt det primitive fra grisefesterne skal udleves i PARKEN ved hver eneste hjemmekamp.

PARKEN Sport & Entertainment

Efter en del sejlen op og ned af den økonomiske å i begyndelsen af 1990'erne, var det endelig ved at lykkedes for det daværende FCK at gå på røven, og i sidste øjeblik lykkedes det at sælge Tina Lunds kommende kæreste til Brøndby IF, hvilket efter sigende reddede det daværende fallitbo i PARKEN.
Kunsten i at holde liv i en konstruktion, der basalt set var en grim betonklods viste sig sværere end som så...

Heldigvis kom der efter dette en fyr ved navn Flemming Østergaard, og med sig i bagagen havde han en masse idéer, der absolut intet havde med fodbold at gøre. Nu skulle der arrangeres koncerter og laves speedway i PARKEN, og på den måde kunne man dække noget af det vilde underskud som fodbolddelen af forretningen bidrog med.
FCK blev til en del af den nye underholdningskoncern "PARKEN Sport & Entertainment", holdets kampe kom til at vige for Madonna eller Michael Jackson og spillestilen blev fastlagt efter gode, norske boldflytter-dyder.

Koncerter

På et eller andet tidspunkt, fik Dån Røv Flemming den fremragende idé, at man kunne sætte et tag på betonkonstruktionen, og at man dermed kunne erstatte supplere fodbolden med koncerter året rundt.
Siden har stort set alle fallerede og afdankede musikere frekventeret PARKEN. På et tidspunkt fandt man ud af, at man kunne fylde dobbelt så mange ind på en mark i Horsens, og på den måde skete der et vist skred i værdien af denne type arrangementer.

Aktien

PARKEN Sport & Entertainment blev noteret på Børsen. Gennem de senere års kriser, lykkedes det på mirakuløs vis at holde aktiens værdi, da der næsten altid stod en investor klar til at købe aktier, lige før børsens lukketid. Dermed var slutkursen altid gunstig og klar til dagen efter.

Da en fyr ved navn "Steen Patrick" for fjerde gang havde været til numerolog, gik han så på spanden, og aktierne blev solgt til nogen fra Fyn & Jylland. Da aktierne pludselig derefter faldt til 1/3, var der ikke længere så muntert i direktionsgangen. Sådan går det jo...