En gang så verdenen anderledes ud. Olie var noget man - som i dag - fik fra Arabien, men blev raffineret i USA. Derfor var de fleste tankmærker amerikanske med få undtagelser. Det var fordi at nede i Arabien var det bedste transportmiddel stadig kamelen, og de forstod ikke rigtigt at Vesten gerne ville have det skidt. Det var først da Kong Feisal prøvekørte en BMW at det der mærkelige ildelugtende stads rette værdi gik op for ham, og dette førte frem til en vigtig epoke i historien kaldet "Oliekrisen"
Man kaldte de benzinselskaberne for de syv søstre, da deres familiefølelse var større end i Corleone-familien i "The Godfather".
Fællesskabet ved de 7 benzinselskaber
Ja - hvad har de egentlig til fælles? Der er flere ting:
- De havde alle sammen en større[1] forsamling af tankstationer.
- De startede alle sammen dagen med at koordinere deres priser, så du kom til at betale nøjagtig det samme for en liter brændstof.
- De har et handelsteknisk samarbejde, der gør at alle andre aktører desværre må tage til takke med manglende leverancer, når de prøver at presse prisen.
- De ejede de alle raffinaderierne, som benzinen blev hentet ud af den glinsende råolie.
- De er de sat i verden for at sælge benzin til dig, og også gerne en flaske kildevand til 35,- kr. - nu du alligevel er der.
De syv søstre
I Udkantsdanmark er din søster en, som du som minimum går en tur ned af den mennesketomme gågade i hånden med. Endnu bedre er det på de kanter, hvis du ligefrem er kærester med selvsamme. Årsagen til dette skal søges tilbage i tiden, dengang man i Danmark kun kunne købe sin knallertbenzin på udvalgte tankstationer i landet større og mindre byer.
Selv om der fandtes en brøkdel af antallet af biler, sammenholdt med vores moderne og veludviklede samfund, så fandtes der et overdådigt antal tankstationer, svarende til præcis en pr. gadehjørne og en pr. 100 meter gade. Det betød, at selv steder som i Kagerup, var der præcis 7 tankstationer. En for hver af de syv søstre.
Lokalbefolkningen var kun interesserede i deres knallert eller tunede Ford Capri. Selveste roden til deres videre udvikling lå i adgangen til den benzin og de smøger de kunne købe på den lokale tank. Samtidig betød antallet af tankstationer, at de kunne hænge ud på netop deres tank, uden skelen til de andre lokale[2], som stod "ovre på den anden tank.
De elskede deres tankstation højere end deres søster, og kun de fysiske omstændigheder gjorde, at de kun kunne fraternisere med sidstnævnte.
|
|
Hvis jeg havde haft 7 kærester havde de heddet det samme som tankstationerne. I stedet vil jeg kalde dem for mine søstre
|
|
|
En mand fra Lolland-Falster iført Kansasbukser.
|
Og sådan blev det, at 7 selskaber, der alle leverede brændbare stoffer og smørelse, blev til søskende.
Benzinmærkerne
Alle benzinmærker havde deres eget brand og der var ingen som tænkte over at det var de multinationale som havde tilplastret vores hverdag med gyselige tankstationer, hvor amerikansk kultur blev formidlet åre og dage før Big Mac'en så dagens lys.
Esso
Ja - egentlig så hedder Esso rent faktisk "Exxon", og egentlig så hedder "Exxon" rent faktisk "Standard Oil of New Jersey".
Her er tale om et af de få selskaber i verden, hvor moral og hensyn til miljøet har overtrumfet enhver beslutning i firmaets historie, om at handle ud fra ussel mammon i stedet for etisk praksis.
Da man således havde navngivet et skib "Valdez" og sejlede med det i et af de mest skrøbelige naturreservater i Alaska, havde man selvfølgelig dikteret, at mindst én på skibet skulle være vågen, og at lodsen da helst skulle være inden for en radius af 400 km. Desuden var der brugt rigelige mængder af Gaffa-tape til at holde det enkeltskrogede skib sammen, og så skulle der da være sikkerhed på alle fronter.
-
-
Esso's slogan var "Put en ti(g)er i tanken"
Gulf
Gulf Oil hedder bare "Gulf Oil". De har et rasende gammeldags logo, men ud over det, så er de flinke nok.
Tilbage i 1970'erne var der altid en særlig lugt af tankstation på Gulf-stationerne, hvor benzin og olie gik i skøn forening med de mørkeblå kedeldragter med det orange logo på. Da verden senere gik neden om og hjem, blev de fleste Gulf-stationer overtaget af Q8, og så var den skid ligesom slået. Senere er de lukket eller revet ned, og den eksorbitante regning for oprydningen i undergrunden er sendt videre til skatteyderne.
-
En Gulf-tank var blå og orange
-
En Gulf Ke Mans Porsche 917 hang på mange raske drenges væg
Texaco
Texaco var en af de få selskaber, der rent faktisk klarede sig gennem tiderne. Da tiden var moden, blev de fusioneret med det norske selskab "Hydro", og så dannede de sammen en bastard af et logo, der lignede noget som Aksemagterne havde skabt, og hvor X og Y indgik i en uhellig alliance.
Det som kunne ligne en kromosom-fejl blev i stedet til den første af en række benzinstationer, hvor der i stedet for bare optankning, også blev serveret Franske hotdogs og andre livsnødvendigheder. Desværre uddøde konceptet i takt med at 7-eleven overtog markedet, og satsede på at service-stationer var fremtiden, og at dette skulle erstatte den traditionelle tankstation.
-
Det oprindelige Texaco-design med The Lone Star havde en kort men glorværdig tid på de danske tankstationer, indtil fusionen men Norsk Hydro
-
Texaco var valget for det bevidste overklasseløg, som ønskede korrekt betjening af smilende mænd
Chevron
Her er vi lidt i problemer, for ingen i den virkelige verden, kan huske hvad Chevron er kendt for (ud over at eje Texaco)? Måske var det noget med, at de engang har leveret benzin til en Tom Cruise film, og ellers har de nok været med i en reklame for et eller andet.
Faktum er at Chevron startede som "Standard Oil of California". Det er altså på den amerikanske vestkyst, blandt surfere og boheme-typer, at man skal finde de personer, som efterfølgende gjorde karierre som tankpassere og ledere i Chevron.
Til dato findes der kun nogle få tusinde artikler med smuds om Chevron. Selvfølgelig er de alle sammen baseret på løgne, lige som alle andre benzinselskaber, er der selvfølgelig heller ingen grund til at tro, at er skulle være noget i gære.
BP
BP var forkortelsen for "British Petrol", og var oprindeligt bygget op over sunde værdier og interesser, så som grov ekspropriation af landene i det britiske imperium, og ved at benytte slavearbejdere få de lokale til at rende bare en lille smule stærkere.
Gennem hele BP's gloværdige historie har de bibeholdt deres høje moral, og har er således fuldstændig uforskyldt i alverdens hændelser i Den Mexikanske Golf. I hvert fald indtil andet er bevist.
I virkeligheden hed det "Det Anglo-persiske oliekompagni" til at starte med. Men da både Dana Anglia og Persien var forsvundet, så endte man med at kalde det "British Petrol", og som sådan er det optaget i Encyclopædia Britannica.
BP har alle dage været en af de tankstationer, hvor der fandtes en fed 5-liters stander med 2-takt benzin. Det var nice fedest, når man var ude og cruise på sin knallert.
-
BP-tanke var grønne og gule
-
BP er stadig kendte for deres gule gas-flasker til folks campingvogne
Mobil
Sådan! Her kommer vi til et benzinselskab med både historie og nosser.
Mobil er måske ikke ret kendt i vores kredse, men faktisk er det opstået som en overbygning på "Standard Oil Co. of New York" (Eller bare "Socony"). Så i en tid med massiv korruption og mens mafiaen herskede, valgte man at lave et benzin-selskab, der rent faktisk kunne levere brændstof til de hungrende borgere mafiosoer, der skulle kunne overlevere både brevbomber og hestehoveder i datidens New York.
Mobil endte deres dage med at have en fremragende tank på Frederikssundvejen. Ejeren hed "Staal" til efternavn, og dermed hed tanken "Staalen". Da Mobil gik ned, flyttede Staalen til Herlev og blev til en Q8. Bjarnes pølser rykkede samtidig fra tanken til Rådhuspladsen - i Ballerup.
Shell
Shell har altid været den uskønne outsider i dette fornemme selskab af selskaber. Egentlig startede det nok med, at der fandtes et benzinselskab i Holland, ejet af det Hollandske kongehus - men da de ikke hverken udvandt Hash eller LSD, og da der ikke fandtes oliefelter hverken i De Hollandske Antiller eller i de nærmeste tulipanmarker, så var hollænderne nødt til at trække på deres gamle forbindelser i Sydafrika, og på den vis vinde koncessions-rettighederne i en del lande i det sydlige og vestlige Afrika.
Byttehandlen gav adgang til at opretholde et vist niveau af slavehandel betaling for varer mellem den civiliserede verden og de sorte uhyrer som bare stjal al den hvide mands olie.
I eftertiden har Shell mest brugt tiden på at være blokeret af Greenpeace, fordi de var i gang med at skrotte en platform et eller andet sted i verden.
Da Shell kom til penge, så byggede de et hus i København. Betaget af tyskernes effektivitet, blev huset velvilligt under vild tvang udlånt til Gestapo, og midt i al denne fordragelighed kom de onde fra England og smadrede hele lortet skidtet. Shell opnåede også en vis popularitet under kampene i Sydafrika da de indirekte grundet den monopol status de nød i landet kom til at fungere som ene leverandør af brændstof til flaskekastende demonstranter - som de sloganet dengang lød "Throw well, throw Shell"[3].
Hvad blev der af de syv søstre i Danmark?
Tankstationerne blev franarret amerikanerne af enten norske eller arabiske selskaber.
- Esso bliver overtaget af det statslige norske olieselskab Statoil
- Gulfs stationer bliver hurtigt overtaget af Kuwait Petroleum og hedder idag Q8
- Texaco bliver overtaget af Norsk hydro og bliver til Hydro-Texaco.
- BP bliver først overtaget af Gulf og Standard Oil som senere også bliver til Q8-stationer.
Noter om benzinselskaber