En turist er en person, der rejser et sted hen for at bo der - udelukkende med tanke på at rejse hjem igen.
Turistens oprindelse
Turisterne blev oprindelig opfundet omkring år 100 f.kr., da De Puniske Krige fostrede en ny form for ødelæggelsesturisme, hvor man kunne tage til fremmede lande og drikke, voldtage og hærge, indtil der ikke var to sten oven på hinanden, og alle kvinder var gravide. Konceptet blev derefter gemt og glemt i ca. 2060 år, indtil Spies relancerede turismen og arrangerede de første turistture til syden. Resultatet var i grove træk det samme...
Turistens udvikling
I starten kom turisten for at ødelægge og hærge. Dernæst kom der en længere periode, hvor turisten kom med jern, bronze, kvinder eller andre lignende handelsvarer. På den måde kunne turisten bidrage både til det givende og det modtagende samfund med kulturel inspiration og varer fra fjerne egne.
På et givent tidspunkt, indførte bl.a. Danmark noget, som de kaldte Vikinger. De var en slags avancerede turister, der selv medbragte deres sværd og hjelme, og så var ødelæggelsesturismen igen top-moderne. Konceptet beskriver en af de åbenlyse paradokser ved verdenshistorien.
I dag er det selvfølgelig fuldstændig utænkeligt, at en turist tager til fremmede lande med en hjelm med horn på, endsige kommer hjem med et sværd som kun knapt kan anvendes som brevåbner.
Omkring Gorm den Gamles tid, indføres en ny form for turisme, hvor der over landegrænser udveksles "tro". Det var indledningen til en længere æra, hvor turister kunne komme til fremmede lande og fortælle de lokale, at de selvfølgelig var både dummere og dårligere end den kloge og gode tilrejsende[1]. Denne turisme sendte Korstogene til Mellemøsten, Egede til Grønland og Martin Luther til Danmark. Fedt nok...
Turistens formål
Turisten har som erklæret mål at "Besøge nye steder og søge ny inspiration, under hensyntagen til alle lokale skikke" - et motto som vel ca. svarer til at en rocker bedyrer, at narkohandel, dummebøder, Drive by shooting og prostitution er utænkelige aktiviteter for et medlem af en ædel motorcykelklub. Turister tager afsted for at gøre en forskel - primært for dem selv! Dernæst på bekostning af alle andre.
Til forstærkelse af turismens indtryk på det modtagende samfund, kan der ofte med fordel medbringes et antal skrigende børn og et større antal kameraer. Derudover medbringer turister:
Standardudstyr for turisten
- Et udløbet pas
- En kuffert[2] der er blevet væk allerede i Lufthansas varetægt.
- En amagerhylde til at stille sine grimme souvenirs på.
- En grim sivhat, hvor der står "Viva España" på.
Turistens yndlingssteder
Turister tager i dag primært afsted til:
Spanien Lloret de Mar (For at score)
SpanienIbiza (For at score)
Bulgarien Sunny Beach (For at score)
Ekstrabemærkninger for turisten
- ↑ Selvfølgelig endnu en utænkelig situation i en moderne verden
- ↑ Nu manglende.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.