Angry Birds er et af historiens store, oversete slag. Sammen med landgangene på D-dag, Slaget ved Kursk og Panserslaget ved Øllebølle, er Angry Birds blandt de store klassikere i moderne krigshistorie.
Før slaget
Siden at Thomas J. Watson udtalte[1] udtalte, at der på verdensplan var plads til 5 computere, gik verden amok! Straks begyndte man at udforske, hvad man rent faktisk kunne bruge disse 5 computere til. Nogle forslag var Boulder Dash og Skak. Andre var at man måske kunne lave noget som virkelig kom menneskeheden til gavn.
Det endte med at man lavede en telefon, som hver især indeholdt mere regnekraft, end den samlede mængde af computere på verdensplan anno 1950. Men da man allerede havde opfundet Telefon, og var begyndt at bruge den til Telefonfis, var der jo ikke andet at gøre, end at opfinde noget nyt - en gang til - og så var rammen ligesom sat til krig!
Slaget indledes
Nu skal du holde fast! Forestil dig, at du er en fugl, der bor ved siden af nogle grønne grise[2], og som stjæler dine æg. Hvad gør du? Joh - du sætter dig op i en slangebøsse, og så skyder du dig mod grisenes huse for at smadre dem. Det er da meget let!?
Yiiiiiiiaaaah
Arrrrrrrrgh hængenosser
Som konsekvens af grisenes åbenlyse overtrædelse af krigens basale love, erklærede fuglene således krig! Det indledningsvis var det den røde fugl, der åbnede slaget med et dræbende hug mod grisenes træhytte.
Parterne på slagmarken
På fuglenes hold meldte der sig hurtigt en utugtig alliance af vingeløse bæster. Alle var de optændt af hævntørst mod de uhellige og nedrige grise, der på så formastelig vis havde tilranet sig æggene. Blandt fuglene kom således:
- Den røde og almindelige fugl (uden vinger).
- Den blå og isknusende fugl, der kunne dele sig i tre lige store fugle (uden vinger).
- Den sorte og eksploderende fugl (uden vinger).
- Den gule fugl med indbygget lattergas-anlæg, der giver ekstra boost (uden vinger).
- Den hvide fugl, der lægger æg som eksploderer, hvorefter den fortsætter opad i en 45 graders vinkel med øget fart (uden vinger).
- Den grønne fugl, der vender retning og slår saltoer i luften (uden vinger)
- Den fede og røde fugl, der hopper som en bold, når den lander på jorden (uden vinger).
Blandt grisene meldte sig:
- En grøn gris (uden krop).
- En lille grøn gris (uden krop).
- En grøn gris med overskæg (uden krop).
- Grønne grise med hjelme (uden krop).
Og så sloges de ved hjælp af en slangebøsse...
Styring
Slaget blev styret af en pegefinger[3], der bliver trukket lidt til venstre, og så løftet. Nogen gange trykker fingeren så en enkelt gang på en skærm, hvorefter fuglene enten deler sig eller eksploderer. Hvis generalerne ved tidligere historiske slag, havde indset den enkelthed hvormed at hære kan nedkæmpes, så havde vi helt sikkert været sparet for en atombombe og en del andre masseødelæggelsesvåben.
Sært at der skulle gå så mange år, før menneskeheden fandt på det?
Vindere
Vinderne i dette klassiske slag, blev tildelt et guldæg. Når man åbner guldægget kommer der enten en ekstra-bane eller noget med underlige lyde.
Taberne
Egentlig er det jo nok grisene, der har tabt. Men det tæller ikke rigtig, for der kommer garanteret en efterfølger.
Den virkelige taber er arbejdsgiveren , der pludselig ikke kan forstå, hvorfor denne konflikt har resulteret i, at gennemsnitlige toiletbesøg er forlænget med en halv time. Det forstår vi heller ikke, men har tit spekuleret over det, mens vi sad på toilettet med vores telefon i hånden.
Blandt øvrige tabere, er alle ejere af en iPhone, som samtidig er forfærdelig hidsige. De vinder så til gengæld i det knap så kendte: "iPhone-ud-af-toiletvindue-og-tre-etager-ned-til-asfalten" spil.
Det med småt står altid i bunden
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.