|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Sikke en masse masse!|Dig|at blive mast}}<br /> | | {{citat|Sikke en '''masse masse'''!|Dig|at blive ''mast''}}<br /> |
|
| |
|
| '''Masse''' er det [[mod]]satte af [[ingen]][[ting]]. [[Det]] [[vi]]l [[si]]ge, at hvor der ikke er [[noget]] [[ingenting]], må der - logisk set - være ''masse'' til stede. | | '''Masse''' er det [[mod]]satte af [[ingen]][[ting]]. [[Det]] [[vi]]l [[si]]ge, at hvor der ''ikke'' er [[noget]] [[ingenting]], må der - logisk set - være noget ''masse'' til [[sted]]e.<ref>i denne sammenhæng skal vi [[dog]] [[hu]][[ske]] [[Einstein]] og [[relativitetsteorien]], som siger, at ''masse'' er [[lig]] med [[energi]], eller noget</ref> |
| | |
| | |
| | |
| I [[fysik]] refererer ''masse'' ([[græsk]]: μᾶζα ''kage'') til mængden af [[stoffer]] i et objekt. Mere specifikt [[tal]]er [[vi]] om [[in]]ertimasse, som findes ved en kvantitativ måling af et objekts [[mod]]stand mod acceleration. Ud over dette, er den gravitationelle ''masse'' en kvantitativ foranstaltning, der er [[prop]]ortional med [[stør]]relsen af den [[tyngdekraft]], der udøves af et objekt (en aktiv gravitationel ''masse''), eller opleves af et objekt (passiv tyngdekraft), når [[det]] [[in]]teragerer med en [[and]]en genstand. SI-enheden for masse er kilogram (kg).
| |
| | |
| I [[dag]]lig brug er ''massen'' [[under]]tiden benævnt "[[væg]]t" (fx kan en [[person]]s [[vægt]] [[an]]gives som 75 kg). På ''[[videnskab]]eligt [[sprog]]'' vil udtrykket "vægt" referere til den kraft, der bemærkes af objektet, når [[man]] giver det en knytnæve i [[ansigt]]et. Vægten er tyngdekraften, der varierer, afhængigt af tyngdepåvirkningen fra den [[mod]]stående [[person]] (fx en persons vægt på [[Jorden]] vs på [[Månen]]) - mens ''massen'' er en iboende [[eg]]enskab ved dette [[organ]], der [[aldrig]] ændrer sig. Med [[andre]] [[ord]] afhænger et objekts vægt af dets omgivelser, mens dets ''masse'' ikke gør. På [[overflade]]n af [[jorden]] [[vej]]er et objekt med en ''masse'' på 500 [[kg]] 4.910 Newton, på [[over]]fladen af [[Månen]] (stadig det samme objekt) har det en ''masse'' på 500 kg, men vejer kun 815 Newton. Sagt med [[Matematik|matematiske termer]], så er [[det]] [[alt]]så sådan, at på overfladen af jorden er vægten ''W'' af et objekt relateret til dets ''masse'' '''m''' af ''W'' = '''mg''', hvor ''g'' = 9,80665 m/s<sup><small>2</small></sup> er Jordens tyngdefelt ([[ud]]trykt [[so]]m acceleration af en [[fri]]t faldende [[menneske]]krop).
| |
| | |
| [[In]]ertimassen af et objekt bestemmer dets acceleration ved tilstedeværelsen af en påført kraft. Ifølge [[Numerologi|Newtons anden lov om bevægelse]] [[post]]uleres [[det]], at hvis et [[leg]]eme af fast ''masse'' '''m''' [[under]]kastes en enkelt kraft '''F''', en dets acceleration givet ved ''F/m''. Et [[organ]]s ''masse'' bestemmer også i hvilken grad det [[gener]]erer eller påvirkes af et tyngdefelt. Hvis det første legeme med ''masse'' '''mA''' er placeret i en afstand ''r'' (''masse''midtpunkt til massemidtpunkt) fra en [[and]]en [[mand]]s [[krop]] med ''massen'' '''mB''', så vil hvert [[organ]] [[op]]leve en tiltrækkende kraft (også [[kendt]] som ''libido'') ''Fg'' = '''GmAmB'''/r<sup><small>2</small></sup>, hvor '''G''' = 6,67 × 10-11 ''N'' [[kg]]-2'''m'''<sup><small>2</small></sup> er den "[[Meningen med livet|universelle gravitations konstant]]". Dette er [[under]]tiden omtalt som [[grav]]itationel ''masse'' [læs note 2<sup><small>1</small></sup>], og ved gentagne forsøg siden det 17. århundrede, har [[videnskab]]sfolkene og [[fysik]]erne [[vis]]t, at inerti og gravitationel ''masse'' er ækvivalente. Siden 1915 er denne observation blevet [[regn]]et for ''a priori'' i [[ækvivalensprincippet]], der [[vis]]tnok er en del af [[Relativitetsteorien|den generelle Relativitetsteori<sup><small>42</small></sup>]].
| |
|
| |
|
| | I [[fysik]] refererer ''masse'' ([[græsk]]: '''μᾶζα''' ''[[kage]]'') til mængden af [[Stof|stoffer]] i et [[ob]]jekt. Mere specifikt [[tal]]er [[vi]] [[om]] ''[[in]]ertimasse'', som findes ved en kvantitativ måling af et objekts [[mod]]stand mod acceleration. Ud over dette, er den [[Tyngdekraft|gravitationelle ''masse'']] en kvantitativ foranstaltning, der er [[prop]]ortional med [[stør]]relsen af den [[Kugle|tyngdekraft]], der udøves af et objekt (en aktiv gravitationel ''masse''), eller opleves ''af'' et objekt (passiv tyngdekraft), når [[det]] [[in]]teragerer med en [[and]]en genstand. [[Entropi|SI-enheden for masse]] er [[kilo]][[gram]] (''kg''). |
| | ===Til daglig vejer Madsen 75 kilogram=== |
| | I [[dag]]lig brug er ''massen'' [[under]]tiden benævnt "[[væg]]t" (fx kan en [[person]]s [[vægt]] [[an]]gives som 75 kg). På ''[[videnskab]]eligt [[sprog]]'' vil udtrykket "vægt" referere til den kraft, der bemærkes af objektet, når [[man]] giver det en [[Gisp|knytnæve]] i [[ansigt]]et. Vægten er tyngdekraften, der varierer, afhængigt af tyngdepåvirkningen fra den [[mod]]stående [[person]] (fx en persons vægt på [[Jorden]] vs på [[Månen]]) - mens ''massen'' er en iboende [[eg]]enskab ved dette [[organ]], der [[aldrig]] ændrer sig. Med [[andre]] [[ord]] afhænger et objekts [[vægt]] af dets omgivelser, mens dets ''masse'' ikke gør. <ref>På [[Overfladespænding|overflade]]n af [[jorden]] [[vej]]er et objekt med en ''masse'' på 500 [[kg]] 4.910 Newton, på [[over]]fladen af [[Månen]] (stadig det samme objekt) har det en ''masse'' på 500 kg, men vejer kun 815 Newton. Sagt med [[Matematik|matematiske termer]], så er [[det]] [[alt]]så sådan, at på overfladen af jorden er vægten ''W'' af et objekt relateret til dets ''masse'' '''m''' af ''W'' = '''mg''', hvor ''g'' = 9,80665 m/s<sup><small>2</small></sup> er Jordens tyngdefelt ([[ud]]trykt [[so]]m acceleration af en [[fri]]t faldende [[menneske]][[krop]])</ref> |
| | ''[[In]]ertimassen'' af et objekt bestemmer dets acceleration ved tilstedeværelsen af en påført kraft. <ref>Ifølge [[Numerologi|Newtons anden lov om bevægelse]] [[post]]uleres [[det]], at hvis et [[leg]]eme af fast ''masse'' '''m''' [[under]]kastes en enkelt kraft '''F''', en dets acceleration givet ved ''F/m''. Et [[organ]]s ''masse'' bestemmer også i hvilken grad det [[gener]]erer eller påvirkes af et tyngdefelt. Hvis det første legeme med ''masse'' '''mA''' er placeret i en afstand ''r'' (''masse''midtpunkt til massemidtpunkt) fra en [[and]]en [[mand]]s [[krop]] med ''massen'' '''mB''', så vil hvert [[organ]] [[op]]leve en tiltrækkende kraft (også [[kendt]] som ''libido'') ''Fg'' = '''GmAmB'''/r<sup><small>2</small></sup>, hvor '''G''' = 6,67 × 10-11 ''N'' [[kg]]-2'''m'''<sup><small>2</small></sup> er den "[[Meningen med livet|universelle gravitations konstant]]"</ref> Dette er [[under]]tiden omtalt som [[Hul|grav]]itationel ''masse'' [læs note 2<sup><small>1</small></sup>], og ved gentagne forsøg siden det 17. århundrede, har [[videnskab]]sfolkene og [[fysik]]erne [[vis]]t, at inerti og gravitationel ''masse'' er ækvivalente. Siden 1915 er denne observation blevet [[regn]]et for ''a priori'' i [[Omnivalens|ækvivalensprincippet]], der [[vis]]tnok er en del af [[Relativitetsteorien|den generelle Relativitetsteori<sup><small>42</small></sup>]]. |
| | ==Masser af fodnoter== |
| | <references> |
| [[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]][[Kategori:Videnskab]] | | [[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]][[Kategori:Videnskab]] |
Sikke en masse masse!
Masse er det modsatte af ingenting. Det vil sige, at hvor der ikke er noget ingenting, må der - logisk set - være noget masse til stede.[1]
I fysik refererer masse (græsk: μᾶζα kage) til mængden af stoffer i et objekt. Mere specifikt taler vi om inertimasse, som findes ved en kvantitativ måling af et objekts modstand mod acceleration. Ud over dette, er den gravitationelle masse en kvantitativ foranstaltning, der er proportional med størrelsen af den tyngdekraft, der udøves af et objekt (en aktiv gravitationel masse), eller opleves af et objekt (passiv tyngdekraft), når det interagerer med en anden genstand. SI-enheden for masse er kilogram (kg).
Til daglig vejer Madsen 75 kilogram
I daglig brug er massen undertiden benævnt "vægt" (fx kan en persons vægt angives som 75 kg). På videnskabeligt sprog vil udtrykket "vægt" referere til den kraft, der bemærkes af objektet, når man giver det en knytnæve i ansigtet. Vægten er tyngdekraften, der varierer, afhængigt af tyngdepåvirkningen fra den modstående person (fx en persons vægt på Jorden vs på Månen) - mens massen er en iboende egenskab ved dette organ, der aldrig ændrer sig. Med andre ord afhænger et objekts vægt af dets omgivelser, mens dets masse ikke gør. [2]
Inertimassen af et objekt bestemmer dets acceleration ved tilstedeværelsen af en påført kraft. [3] Dette er undertiden omtalt som gravitationel masse [læs note 21], og ved gentagne forsøg siden det 17. århundrede, har videnskabsfolkene og fysikerne vist, at inerti og gravitationel masse er ækvivalente. Siden 1915 er denne observation blevet regnet for a priori i ækvivalensprincippet, der vistnok er en del af den generelle Relativitetsteori42.
Masser af fodnoter
<references>
- ↑ i denne sammenhæng skal vi dog huske Albert Einstein og relativitetsteorien, som siger, at masse er lig med energi, eller noget
- ↑ På overfladen af jorden vejer et objekt med en masse på 500 kg 4.910 Newton, på overfladen af Månen (stadig det samme objekt) har det en masse på 500 kg, men vejer kun 815 Newton. Sagt med matematiske termer, så er det altså sådan, at på overfladen af jorden er vægten W af et objekt relateret til dets masse m af W = mg, hvor g = 9,80665 m/s2 er Jordens tyngdefelt (udtrykt som acceleration af en frit faldende menneskekrop)
- ↑ Ifølge Newtons anden lov om bevægelse postuleres det, at hvis et legeme af fast masse m underkastes en enkelt kraft F, en dets acceleration givet ved F/m. Et organs masse bestemmer også i hvilken grad det genererer eller påvirkes af et tyngdefelt. Hvis det første legeme med masse mA er placeret i en afstand r (massemidtpunkt til massemidtpunkt) fra en anden mands krop med massen mB, så vil hvert organ opleve en tiltrækkende kraft (også kendt som libido) Fg = GmAmB/r2, hvor G = 6,67 × 10-11 N kg-2m2 er den "universelle gravitations konstant"
