|
|
Linje 4: |
Linje 4: |
| |billede_våbenskjold = [[Billede:Polen.gif|left|thumb|189px|Polens Våbenskjold.]] | | |billede_våbenskjold = [[Billede:Polen.gif|left|thumb|189px|Polens Våbenskjold.]] |
| |billede_kort = | | |billede_kort = |
| |nationalt_motto = Velkommen til EU's største og billigste discountmarked! Pas på butikstyvene!!
| | |nationalmelodi = Mazurek Dąbrowskiego |
| |nationalmelodi = Længe leve discounten (Polonaisen) | | |hovedstad = Warszawa |
| |hovedstad = [[Red Warszawa]] | | |tidligere_hovedstad = Krakow |
| |tidligere_hovedstad = [[Netto]] | | |største_by = warszawa |
| |største_by = [[Rema 1000]] | | |officielle_sprog = Polsk |
| |officielle_sprog = Wannabe Russisk | | |regeringsform = Præsident |
| |regeringsform = Købekraft | | |ledertitler = Lech Kaczynski |
| |ledertitler = Hovedesælger | |
| |ledernavne = [[Mærsk Mc-Kinney Møller]]
| |
| |uafhængighedsform = | | |uafhængighedsform = |
| |etableret_begivenheder = | | |etableret_begivenheder = |
| |etableret_datoer = | | |etableret_datoer = |
| |nationalhelte = Ole Reitan <br> Karl og Theo Paul Albrect
| | |valuta = Złoty (PLN) |
| |valuta = Lavværdien | | |befolkning = 38.557.984 (nr. 32) |
| |religion = Alkohol Tilbedelse
| | |areal = 312.685 km² (nr. 68) |
| |befolkning = ingen. de er alle i danmark og arbejde. | | |befolkningstæthed =123,6/km² |
| |areal = 5000 km<sup>2<sup> | | |nationaldyr = Kongeørn |
| |befolkningstæthed = 50 pr. Marked | |
| |etniske_grupper = Købere
| |
| |største_eksportvarer = Billig arbejdskraft, <br> Prostitution, <br> Kamphunde, <br> Tyvebander,<br> Dårlig Dubing af film
| |
| |største_importvarer = Discount
| |
| din bil
| |
| |nationaldyr = Købmanden | |
| |nationalsport = Lønnedgang
| |
| |åbningstider = Konstant
| |
| |internetadresse = www.spend_buy_spend.com
| |
| |telefonnummer = 12131213
| |
| }}
| |
| {{Citat|Polak, polak, pak, pak, pak|Polsk børnesang}}
| |
| {{Citat|Nelop|Polkapige|omvendt polsk notation}}
| |
| Engang i tidernes morgen var '''Polen''' uden navn, og folk havde svært ved at finde det, da det [[ikke]] stod på kortet. Alt dette ændrede sig, da den svenske konge, han hed noget med Gustav, bestemte, at det skulle være forbudt at fremstille armaturer i [[Sverige]]. Samtlige armaturfabrikker, og der er mange, blev så flyttet til Polen. Alt dette metal, der blev slæbt henover jorden, gjorde derfor Polen til en kæmpemæssig pol, og derudfra opstod navnet. Lidt ligesom ”alle veje fører til "[[Rom]]" peger alle kompasser mod Polen.
| |
|
| |
|
|
| |
|
| == Historie ==
| |
| Gennem flere århundreder har Polen efterhånden fået skabt sig rygtet som "Europas skøge". Dette skyldes landets tendens til at smide sig forsvarsløst på ryggen og sprede sine ben overfor hvilken som helst invaderende magt.
| |
|
| |
|
| I vore dage er Polen kendt for billig arbejdskraft, sprut, prostitution og sodavand uden pant. Landet er betegnet som lidt af en efternøler i europæiske forhold, som er ret ligeglad med hvad folk mener.
| | Polen (polsk: Polska), officielt Republikken Polen (polsk: Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst. Polen deler søgrænser med Danmark og Sverige. Med et areal på 312 679 km²[1] er Polen verdens 69. største land og det 9. største i Europa. Polens befolkning udgør 38,5 millioner indbyggere og gør det til det 33. mest befolkede land i verden.[2] |
| | Den første polske stat opstod i 966 med et territorium som Polens moderne grænser. Polen blev et kongedømme i 1025 og gik i 1569 ind i en langvarig union med Storfyrstendømmet Litauen og dannede Den polsk-litauiske realunion. Realunionen blev opløst i 1795, og Polen blev delt mellem sine nabolande Rusland, Prøjsen og Østrig. Polen vandt sin selvstændighed tilbage i 1918 efter 1. verdenskrig. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og gjorde landet til en diktaturstat. Under 2. verdenskrig blev Polen besat af Stortyskland. Efter krigen blev Polen omdannet til et kommunistisk "østblokland" under sovjetisk kontrol. Efter flere år med politiske kampe afskaffede Polen det kommuniske styre i 1989, og landet blev uformelt kendt som "Den tredje polske republik". |
| | I dag er Polen et parlamentarisk demokrati bestående af seksten voivodskaber og er det sjette mest befolkede medlemsland i EU. Landet er desuden medlem af NATO, FN, OECD, WTO og flere andre internationale organisationer. |
| | Indholdsfortegnelse [skjul] |
| | 1 Historie |
| | 2 Politik |
| | 3 Administrativ inddeling |
| | 4 Økonomi |
| | 5 Demografi |
| | 5.1 Demografisk udvikling |
| | 6 Uddannelse |
| | 6.1 Polsk uddannelseshistorie |
| | 7 Byer |
| | 8 Se også |
| | 9 Noter |
| | 10 Litteratur |
| | 11 Eksterne henvisninger |
| | [redigér]Historie |
|
| |
|
| Og hvis man ser på aspekter af landets opbygning og [[historie]] forstår man godt hvorfor. Dette kan blandt andet ses på Polens markedsføringspolitik. Polen har i flere år prøvet at sælge sig selv under sloganet: "kom til Polen, din bil er her allerede".
| | Uddybende artikler: Polens historie og Polens regenter. |
| | Polens historie indledes i det 10. århundrede, da Piast-familien, som regerede området, besejrede og forenede flere slaviske stammer. I 966 modtog Polen kristendommen fra Tjekkiet. |
| | I 1569 indgik Polen og Litauen Lublinunionen og dannede "Republikken af to Nationer". |
| | "Republikken" (egentlig "Samvældet"), som delvis dækkede arealet i det nuværende Polen, Litauen, Letland, Estland, Hviderusland, Ukraine (delvist), Rumænien (delvist) og Rusland (delvist), blev delt mellem sine naboer - Rusland, Preussen og Østrig i 1772, 1793 og endeligt i 1795 (Polens tre delinger), da Polen forsvandt fra det europæiske kort som stat. Polen genvandt sin frihed den 11. november 1918. I 1926 gennemførte general Pilsudski militærkup og indførte diktatur. Den 1. september 1939 angreb Tyskland landet, hjulpet af sovjetiske tropper den 17. september 1939 som følge af Ribbentrop-Molotov pagten (underskrevet af Tyskland og Sovjetunionen den 23. august 1939). |
| | Dermed var delingen af Polen mellem Tyskland og Sovjetunionen fuldbyrdet. Det polske territorium var besat af Sovjetunionen og Tyskland frem til 1941, da Tyskland angreb Sovjetunionen, og tyskerne erobrede hele det polske territorium fra Sovjet. Hitlers regime slog ekstra hårdt til mod den polske civilbefolkning. Tyskerne myrdede over seks millioner polske statsborgere, hvoraf over halvdelen var jøder. Hertil kom materielle ødelæggelser: blandt andet Warszawa blev jævnet med jorden. Mange af de tyske udryddelses- og arbejdslejre, som nazismens ofre blev transporteret til, blev opført på polsk jord under den tyske okkupation. Sovjet undertrykte ligeledes den polske befolkning, hvorpå massemordet på polske officerer i Katyn-massakren er et eksempel. Sovjet sendte hundredetusindvis af polakker til arbejdslejre fx i Sibirien og Kasakhstan. Republikken blev genoprettet efter krigen, men som følge af sovjetisk-britisk-amerikanske aftaler blev landegrænserne forskudt mod vest, og Polen blev et kommunistdiktatur styret af Sovjetunionen. I 1980'erne tilkæmpede polakkerne sig større selvstændighed via den første frie fagforening Solidaritet under ledelse af Lech Wałęsa. Det førte til, at Polen som første kommunistland bag jerntæppet indførte frie valg og brød med det kommunistiske styre i 1989. Polens fik NATO-medlemskab i 1999 og EU-medlemskab i 2004. |
| | Polen blev den 10. april 2010 ramt af en katastrofe inden for egne grænser. Et fly med blandt andet Polens præsident, Lech Kaczyński og hans kone, Maria Kaczyńska, styrtede ned under et mislykket 2. forsøg på landing i Smolensk, Rusland. Om bord var såvel landets viceudenrigsminister, Andrzej Kremer, den polske hærchef, Franciszek Gagor, samt den polske centralbankchef, Slawomir Skrzypek.[3]. Præsidenten og flere af de andre topfolk var på vej til en mindehøjtidelighed for 70-års dagen for en massakre på 20.000 polakker under 2. verdenskrig.[4] På nuværende tidspunkt er formanden for parlamentet, Bronisław Komorowski, blevet indsat som fungerende præsident, inden der skal fastsættes dato for nyvalg inden 14 dage inden for en 2 måneders periode.[5] |
| | [redigér]Politik |
|
| |
|
| I Danmark er polakkerne mest kendt for at have fjerne alle kartoflerne fra Lolland.
| |
|
| |
|
| Historisk set har landet været en ansélig magtfaktor i [[Østeuropa]], med mange krige på samvittigheden.
| |
|
| |
|
| I vor tid er Polen mest kendt for at de fik lammebank af [[Adolf Hitler|Hitler]].
| | Den polske Sejmen. Sejmen har en historie tilbage til 1182, og har siden 1989 haft funktionen som underhus i Polen |
| | Foto: Piotr Waglowski |
| | Polen er en demokratisk republik, med præsidenten, som vælges ved frie valg for en periode på fem år, som statsoverhoved. Regeringsstrukturen koncentrerer sig om Ministerrådet ledet af statsministeren. Nuværende statsminister er Donald Tusk. Præsidenten udnævner kabinettet efter statsministerens forslag, normalt fra flertalskoalitionen i tokammerunderhuset Sejmen. Sammen med ministerrådet udgør præsidenten landets udøvende magt. Nuværende præsident er Lech Kaczyński. |
| | Polen har et tokammerparlament, som består af Sejmen (som vælges gennem proportionale valg og har 460 repræsentanter) og Senatet (som vælges gennem et blokvalgssystem og har 100 senatorer). Sejmen har en spærregrænse på fem procent, som imidlertid ikke gælder for etniske partier. Grundloven blev skrevet i 1997. (Polens første grundlov af 1791 er verdens næstældste. Det var den, der var grundlaget for polsk rigsdag: et veto på rigsdagen forkastede samtlige forslag). Når Sejmen og Senatet afholder fællessession danner de Nationalforsamlingen (Zgromadzenie Narodowe). Tokammerparlamentet udgør den lovgivende magt i landet. |
| | Den dømmende magt udøves af domstolene Højesteret (Sąd Najwyższy), Den øverste forvaltningsdomstol (Naczelny Sąd Administracyjny), Konstitutionsdomstolen (Trybunał Konstytucyjny) og Statsdomstolen (Trybunał Stanu). Efter godkending af Senatet udpeger også Sejmen Ombudsmanden (Rzecznik Praw Obywatelskich) for en periode på fem år. |
| | Efter valget i 2007 er partiet Platforma Obywatelska i regeringsposition, men har ikke flertal og er derfor gået i koalition med Polskie Stronnictwo Ludowe. Blandt de øvrige partier i parlamentet findes Prawo i Sprawiedliwość og Lewica i Demokraci. |
| | [redigér]Administrativ inddeling |
|
| |
|
| == Geografi ==
| | Uddybende artikel: Voivodskab. |
| Polen var tidligere delt op i Vestpolen og Østpolen med er nu delt op i [[Nordpolen]] og [[Sydpolen]]. | | Polen er inddelt i 16 voivodskaber (provinser; polsk województwo). Voivodskaberne deles yderligere ind i 379 powiater (distrikt: 65 bydistrikter og 314 landdistrikter) og 2 478 gminaer (kommuner; 307 bykommuner, 582 blandede kommuner og 1 589 landkommuner). |
|
| |
|
| Polen er rig på lystsjkove, hvor der ofte foregår lystjagter.
| | Voivodskab Hovedby Areal (km²) Folketal(1) |
| | 1 dolnośląskie (Nederschlesiske voivodskab) Wrocław 19 947 2 882 317 |
| | 2 kujawsko-pomorskie (Kujaviskpommerske voivodskab) Bydgoszcz/Toruń(2) 17 972 2 066 371 |
| | 3 lubelskie (Lublin-voivodskabet) Lublin 25 122 2 172 766 |
| | 4 lubuskie (Lubusz-voivodskabet) Gorzów Wielkopolski/Zielona Góra(3) 13 988 1 008 520 |
| | 5 łódzkie (Łódź-voivodskabet) Łódź 18 219 2 566 198 |
| | 6 małopolskie (Lillepolske voivodskab) Kraków 15 183 3 271 206 |
| | 7 mazowieckie (Masoviske voivodskab) Warszawa 35 558 5 171 702 |
| | 8 opolskie (Opole-voivodskabet) Opole 9 412 1 041 941 |
| | 9 podkarpackie (Subkarpatiske voivodskab) Rzeszów 17 845 2 097 564 |
| | 10 podlaskie (Podlasie-voivodskabet) Białystok 20 187 1 196 101 |
| | 11 pomorskie (Pommerske voivodskab) Gdańsk 18 310 2 203 595 |
| | 12 śląskie (Schlesiske voivodskab) Katowice 12 334 4 669 137 |
| | 13 świętokrzyskie (Święty Krzyż-voivodskabet) Kielce 11 710 1 279 838 |
| | 14 warmińsko-mazurskie (Ermelandskmasuriske voivodskab) Olsztyn 24 173 1 426 883 |
| | 15 wielkopolskie (Storpolske voivodskab) Poznań 29 827 3 378 502 |
| | 16 zachodniopomorskie (Vestpommerske voivodskab) Szczecin 22 892 1 692 838 |
| | (1) pr. 31.12.06 |
| | (2) Bydgoszcz er sæde for voivoden, mens Toruń er sæde for den lokale sejmik |
| | (3) Gorzów Wielkopolski er sæde for voivoden, mens Zielona Góra er sæde for den lokale sejmik |
| | De polske navne på voivodskaberne skal i sin fulde form skrives sammen med województwo, for eksempel województwo wielkopolskie (storpolske voivodskaber). |
| | [redigér]Økonomi |
|
| |
|
| == Fakta ==
| |
| * 90 procent af den polske befolkning er katolikker, heraf har 32 procent på et eller andet tidspunkt været pave, hvilket polakkerne er meget stolte af.
| |
| * Fords polske fabrik er i dag lukket efter at bilen PolKA aldrig blev nogen [[en dans på roser|dans på roser]].
| |
| * 87,5 procent af polens befolkning lever på polsk
| |
| * 99,7 procent at brødsalget i Polen er håndværkere. Til gengæld bliver der ikke solgt et eneste studenterbrød.
| |
|
| |
|
| Officelt er Polen et demokratisk land, men da Polen ikke har mere end én indbygger er Polen et diktatur.
| |
|
| |
|
| == Polens militærestyrker ==
| | Finanscenteret i Warszawa |
| Frygtindgydene, her er nogle spionage billeder fra CIA.
| | Polens økonomi er stabil, og siden kommunismens fald er landet gået ind for en liberalisering af økonomien. Polen var en af de sovjetiske lydstater, som havde stærkest økonomi og blev det første land i Central- og Østeuropa, som gik fra planøkonomi til markedsøkonomi. Privatiseringen af små og større statsselskaber samt en liberal lov for markedsetablering har ført til en stor udvikling i den offentlige sektor og forbrugerrettigheder. Landets mange kulminer er basis for energisektoren. |
|
| |
|
| [[Billede:Polske_jagere.jpg|220px|Det polske luftvåben]]
| |
| <br>Polens nye 1000kr's jægerflys investering
| |
| <br>
| |
| [[Billede:Ford_polka.jpg|220px|Sidste polka i Warszawa.]]
| |
| <br>en såkaldt "APC" Almen Polak Carrier<br>
| |
|
| |
|
| == Se også ==
| | Skibsværftet i Gdańsk |
| | Restruktureringen og privatiseringen af kul-, stål-, jernbane- og energisektoren er pågået siden 1990. Mellem 2007 og 2010 planlagde den polske regering at indføre 20 offentlige selskaber på det polske aktiemarked, inkluderet dele af kulindustrien. Frem til (2007) har de største privatiseringer været salget af det nationale telekommunikationsfirma Telekomunikacja Polska til France Telecom i 2000 og indføringen af 30 % af andelene til Polens største bank – PKO Bank Polski – på det polske aktiemarkedet i 2004. Statssektoren bidrager i dag til 25 % af landets BNP. |
| | I 2002 arbejdede 16,1 % af befolkningen i landbrugssektoren, 29 % i industrien og 54,9 % i servicesektorer. Polen har et stort antal små private gårdsbrug i landbrugsektoren, der trænger til ændringer. Hovedindustrierne er maskinbygning, jern og stål, kul, kemikalier, skibsbygning, næringsmiddelprocession samt produktion af drikke, glas og tekstiler. Polens udstrakte brug af kulenergi gør, at Polen i dag er et af verdens mest forurenende lande med en ekstrem høj CO2-udledning.[Kilde mangler] |
| | Økonomiske nøgletal Værdi % af BNP År, kilde |
| | BNP 338,7 mia. US$ 2006, Verdensbanken |
| | BNP (vækst) 6,4% Q3 2007, The Econimist nov 2007 |
| | Industriproduktion 5,2% Q3 2007, The Econimist nov 2007 |
| | Forbrugspriser 2006 1,3 % 2006, Eurostat (europa.eu) |
| | Forbrugspriser 2007 2,3% Q3 2007, The Econimist nov 2007 |
| | Renter 3 mrd. 2006 4,21 % 2006, Eurostat (europa.eu) |
| | Renter 3 mrd. 2007 5,21% Q3 2007, The Econimist nov 2007 |
| | Arbejdsløshed 11,6% Q3 2007, The Econimist nov 2007 |
| | Handelsbalance 12 mrd. -10,5 mia. $ Q2 2007, The Econimist nov 2007 |
| | Betalingsbalance 12 mrd. -14,6 mia. $ -4,3% Q2 2007, The Econimist nov 2007 |
| | Budgetbalance -2,0% 2007, The Econimist nov 2007 |
| | Udviklingshjælp - 0,01 mia. US$ 2005, UNDP Database |
| | BNP pr. indb. 7.527 US$ 2005, UNDP Database |
| | Landets hovedstad og økonomiske centrum Warszawa ligger på førsteplads i Centraleuropa med hensyn til udenlandske investeringer. BNP-væksten har været stor og holdt sig stødig fra 1993 til 2000 med en kort nedgangsperiode fra 2001 til 2002. Integrationen med EU har givet et positivt udslag på økonomien, med en årlig vækst på 3,7 % i 2003, i forhold til 1,4 % i 2002. I 2004 lå BNP-væksten på 5,4 %, i 2005 3,3 % og i 2006 5,8 %. Den polske regering har sat som mål at øge BNP til 6,5-7,0 % i 2007. |
|
| |
|
| *[[Nordpolen]]
| |
| *[[Sydpolen]].
| |
|
| |
|
| == Eksterne links ==
| | Varmekraftværk i Jaworzno |
| | I dag er Polen EU's sjettestørste økonomi og den 23. største i verden. Landet er blevt et attraktivt investeringssted for udenlandske firmaer fra hele verden. Dette skyldes i stor grad Polens gunstige geografiske placering, en indre socialøkonomisk stabilitet og EU-medlemskabet. Samlet udgjorde udenlandske investeringer i årene 1990-2006 over 87 milliarder dollar. Kun i 2006 udgjorde de over 10 milliarder dollar. Polens største importpartnere er Tyskland, Italien, Rusland, Frankrig, Kina og Holland, mens de største eksportpartnere er Tyskland, Italien, Frankrig, Storbritannien, Tjekkiet og Rusland.[6] |
| | Den største udfordring den polske økonomi står ovenfor i dag er overgangen til eurozonen, og dermed valutabyttet fra złoty til euro. Overgangen planlægges mellem 2009 og 2012[7] eller 2013.[8] Efter Polens medlemskab i EU er der pågået en arbejdskraftsudvandring til andre EU-lande (særlig Irland og Storbritannien) på grund af en høj arbejdsløshed (11,8 % i februar 2007). |
| | Nu har Polen fjorten særlige økonomiske zoner (fx Kostrzyn - Słubice Særlig Økonomisk Zone; polsk: Kostrzyńsko-Słubicka Specjalna Strefa Ekonomiczna). |
| | De mest udviklede regioner økonomisk set er det masoviske og schlesiske voivodskap. Nederst på listen ligger derimod det subkarpatiske voivodskab samt voivodskaberne Lublin og Opole. |
| | [redigér]Demografi |
|
| |
|
| http://www.bartosz.pl
| | Uddybende artikel: Polens demografi. |
|
| |
|
|
| |
|
| | Warszawa, Polens største by |
| | Polens befolkning |
| | År Befolkningstal År Befolkningstal |
| | 1846 11 107 000 1960 29 776 000 |
| | 1911 22 110 000 1970 32 642 000 |
| | 1921 27 177 000 1978 35 061 000 |
| | 1931 32 107 000 1988 37 879 000 |
| | 1938 34 849 000 1990 38 183 000 |
| | 1946 23 930 000 1995 38 610 000 |
| | 1950 25 008 000 2000 38 654 000 |
| | 2005 38 190 608 |
|
| |
|
| {{Europa-lande}}
| | Graf over Polens befolkningstal i årene 1961-2003 (i millioner) |
| | Polen har tidligere været et mødested for mange sprog, kulturer og religioner. Særlig fandtes der et rigt jødisk liv i Polen før nazisters holocaust, da Polens jødiske befolkning på tre millioner blev reduceret til 300 000 overlevende. Følgene af 2. verdenskrig, særlig forskydningen af Polens grænser til området mellem Curzon-linjen og Oder-Neisse-linjen og den efterfølgende afvandring af millioner af mennesker, gav Polen en etnisk ensartet befolkningssammensætning for første gang i landets flerkulturelle historie. En lille polsk minoritet findes i nabolandene Ukraine, Hviderusland og Litauen samt i andre lande. Der findes også en stor gruppe etniske polakker i USA. |
| | Ifølge det statistiske centralbureau i Polen lå Polens indbyggertal mod slutningen af 2005 på 38 635 144. Det gav en befolkningstæthed på 122 indbyggere per km² (i byer om lag 1 105/km², på landsbygden 50/km²). Den naturlige tilvækst var negativ og lå på -0,04 %. Gennemsnitlig levealder var 70,5 år for mænd og 78,9 år for kvinder. 61,5 % af befolkningen boede i byer de fleste i byområderne omkring Katowice (Øverschlesiske industriområde), Warszawa (Warszawa-agglomeratet), Łódź (Łódź-agglomeratet), Gdańsk (Trippelbyen) og Kraków (Kraków-agglomeratet). I indbyggertal lå Polen på 30. plads i verden (omtrent 0,7 % af verdens befolkning) og på 9. plads i Europa (omtrent 5,4 % af Europas befolkning). |
| | Af befolkningen i 2002 anså 96,75 %[6] sig som polakker, mens 1,23 % erklærede en anden nationalitet. 2,03 % af befolkningen erklærede ikke nogen national tilhørlighed. De største minoriteter er schlesiere (173,2 tusind), tyskere (152,9 tusind), hviderussere (48,7 tusind), ukrainere (31 tusind), sigøjnere (12,9 tusind), russere (6,1 tusind), lemkere (5,9 tusind) og litauere (5,8 tusind). Der findes også mindre grupper kasjubere, slovakker, vietnamesere, franskmænd, amerikanere, grækere, italienere, bulgarere, israelere, armenere, tjekkere, engelændere, tatarer og karaitter. Det polske sprog, som tilhører den vestlige gren af de slaviske sprog, er landets officielle sprog. I 15 gminaer er desuden tysk, kasjubisk og litauisk hjælpesprog. |
| | [redigér]Demografisk udvikling |
| | Under den første polske statsdannelse hørte landområder med et areal på over 250 000 km² med én million indbyggere. På Kasimir III den stores tid var landet (ca 270 000 km²) beboet af over 2,5 millioner mennesker. Det var først unionen med Litauen som førte en radikal demografisk og territoriel vækst med sig. Under Stefan Báthory omfattede landområderne over 1 million km², mens befolkningen mod slutningen af det 16. århundrede sandsynligvis var på ni millioner. Da Polen mistede sin selvstændighed under landets delinger talte den multietniske stat mindst 13-14 millioner indbyggere, samtidig med at en betydelig del af befolkningen brugte et andet sprog end polsk (mod slutningen af det 18. århundrede udgjorde denne gruppe omkring 60 % af befolkningen). Efter at Polen genvandt sin selvstændighed efter 1. verdenskrig boede nogle millioner mennesker med ikke-polsk etnicitet inden for landets grænser. Før 2. verdenskrig var Polen en multietnisk stat, hvor minoriteterne udgjorde en tredjedel af befolkningen. I mellemkrigstiden øgedes folketallet fra 27,2 millioner til 35,2 millioner. Efter krigen gjorde grænseforskydningen og forflytningen af millioner af mennesker Polen til en etnisk enhedsstat for første gang i landets historie. Minoriteterne udgør pr. 2007 ikke mere end 3 % af befolkningen. |
| | [redigér]Uddannelse |
|
| |
|
|
| |
|
| [[pt:Polônia]]
| |
|
| |
|
| [[nl:Polen]]
| | Det jagellonske universitet i Kraków. Dette universitet blev grundlagt i 1364 af Kasimir III den store |
|
| |
|
| [[ast:Polonia]]
| | |
| [[cs:Polsko]]
| | Det tekniske universitet i Warszawa |
| [[de:Polen]]
| | |
| [[el:Πολωνία]]
| | |
| [[en:Poland]]
| | Kongeslottet i Warszawa |
| [[es:Polonia]]
| | |
| [[fi:Puola]]
| | |
| [[fr:Pologne]]
| | Izrael Poznańskis palads i Łódź |
| [[hu:Lengyelország]]
| | Foto: Marek og Ewa Wojciechowscy |
| [[it:Polonia]] | | |
| [[ko:폴란드]]
| | |
| [[lt:Lenkija]] | | Mariakirken i Kraków |
| [[no:Polen]]
| | Foto: Marek og Ewa Wojciechowscy |
| [[pl:Polska]]
| | |
| [[sv:Polen]]
| | |
| [[tr:Polonya]] | | Wrocław |
| [[zh:坡栏]] | | Foto: Adam Dziura |
| [[zh-tw:波蘭]]
| | |
| [[kategori:lande]] | | |
| | Poznań |
| | Foto: Radomił Binek |
| | |
| | |
| | Gdańsk |
| | Foto: Rådhuset i Gdańsk - www.gdansk.pl |
| | |
| | |
| | Szczecin |
| | |
| | |
| | Bydgoszcz |
| | |
| | |
| | Lublin |
| | Foto: Marek og Ewa Wojciechowscy |
| | |
| | |
| | Katowice |
| | Foto: Jan Mehlich |
| | |
| | |
| | Częstochowa |
| | |
| | |
| | Bielsko-Biała |
| | Foto: Kamil Czaiński |
| | Det offentlige skolevæsen i Polen er gratis, og omfatter børnehave (przedszkole), grundskole (szkoła podstawowa), ungdomsskole (gimnazjum), videregående skole (liceum), teknisk skole (technikum), yrkesskole (szkoła zawodowa), artistisk skole (szkoła artystyczna) og andre. Systemet omfatter ikke højere uddannelse, som udgør en egen statslig administrationssektor og har en grundlovsgaranteret selvstændighed. Grundloven giver alle retten til uddannelse. |
| | Skolegang er obligatorisk til attenårsalderen, men det er kun grundskolen og ungdomsskolen, som har status som obligatoriske institutioner. Grundskolen varer seks år: fra syv- til trettenårsalderen. Ungdomsskolen varer tre år og afsluttes med en eksamen. Den videre uddannelse omfatter hovedsagelig normal og profileret videregående skole (treårig) eller teknisk skole (fire år), den sidstnævnte en kombination af praktisk og teoretisk uddannelse. Begge ender i eksamen artium (matura) og kan afsluttes med forskellige højere uddannelser som bachelorgrad (licencjat), mastergrad (inżynier og magister), doktorgrad (doktor) og habilitation (doktor habilitowany), som så kan krones med en professortitel. |
| | I dag har Polen mere end 500 institutioner for højere uddannelse, blandt andet 18 traditionelle universiteter i storbyerne Gdańsk, Bydgoszcz, Katowice, Kraków, Lublin, Łódź, Bielsko-Biała, Białystok, Olsztyn, Opole, Poznań, Rzeszów, Toruń, Szczecin, Warszawa, Wrocław og Zielona Góra samt 16 tekniske, 10 medicinske og 9 landbrugsuniversiteter og talrige højskoler for kunst, musik, teater, økonomi og flere andre områder. |
| | [redigér]Polsk uddannelseshistorie |
| | Uddybende artikel: Europæisk uddannelseshistorie. |
| | Uddannelsen af det polske samfund var et mål for rigets monarker siden begyndelsen af det 12. århundrede. I 1364 blev Det jagellonske universitet grundlagt af Kasimir III den store som et af Europas ældste og mest prestigefyldte. Universitetet i Wrocław blev grundlagt i 1505 af polske Władysław II af Böhmen og Ungarn, Universitetet i Wilno (nu Vilnius) i 1579 af Stefan Báthory, Universitetet i Poznań i 1611 af Sigismund III Vasa og Universitetet i Lwów (nu Lviv) i 1661 af Jan II Kasimir. Senere oplevede polsk videnskab en vis stagnation på grund af at landet blev stærkt svækket og ødelagt af en række krige i det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede. Under Polens kunstelskende konge Stanisław August Poniatowski begyndte den imidlertid at blomstre op igen. Blandt andet blev verdens første uddannelsessdepartement oprettet i 1773 (Komisja Edukacji Narodowej). Under Polens delinger og 2. verdenskrig virkede uddannelsesinstitutionerne som undergrundsinstitutioner i skjul mod besættelsemagterne. Det polske skolesystem blev reformeret i 1999. Grundskolen blev da sat ned fra otte til seks år, mens den fireårige overgrundskolen blev delt i en treårig ungdomsskole og en treårig videregående skole. Karakterskalaen blev udvidet fra 2, 3, 4, 5 til 1, 2, 3, 4, 5, 6. |
| | [redigér]Byer |
| | |
| | Uddybende artikel: Byer i Polen. |
| | Pr. 1. januar 2007 findes der 891 byer i Polen. Den mindste af byerne, Wyśmierzyce, tæller kun 884 indbyggere, mens den største, Warszawa, er med sin befolkning på 1 700 000 to tusind gange større. |
| | Listen viser de største polske byer med over 100 000 indbyggere: |
| | By Indbyggertal(1) Voivodskab |
| | 1 Warszawa 1 702 139 Mazowsze |
| | 2 Łódź 760 251 Łódź |
| | 3 Kraków 756 267 Małopolska |
| | 4 Wrocław 634 630 Dolny Śląsk |
| | 5 Poznań 564 951 Wielkopolska |
| | 6 Gdańsk 456 658 Pomorze |
| | 7 Szczecin 409 068 Pomorze Zachodnie |
| | 8 Bydgoszcz 363 468 Kujawy-Pomorze |
| | 9 Lublin 353 483 Lublin |
| | 10 Katowice 314 500 Śląsk |
| | 11 Białystok 294 830 Podlasie |
| | 12 Gdynia 251 844 Pomorze |
| | 13 Częstochowa 245 030 Śląsk |
| | 14 Radom 225 810 Mazowsze |
| | 15 Sosnowiec 224 244 Śląsk |
| | 16 Toruń 207 190 Kujawy-Pomorze |
| | 17 Kielce 207 188 Święty Krzyż |
| | 18 Gliwice 198 499 Śląsk |
| | 19 Zabrze 190 110 Śląsk |
| | 20 Bytom 186 540 Śląsk |
| | 21 Bielsko-Biała 176 453 Śląsk |
| | 22 Olsztyn 174 941 Warmia-Mazury |
| | 23 Rzeszów 163 508 Podkarpacie |
| | 24 Ruda Śląska 145 471 Śląsk |
| | 25 Rybnik 141 388 Śląsk |
| | 26 Tychy 130 492 Śląsk |
| | 27 Dąbrowa Górnicza 129 559 Śląsk |
| | 28 Opole 127 602 Opole |
| | 29 Płock 127 224 Mazowsze |
| | 30 Elbląg 126 985 Warmia-Mazury |
| | 31 Gorzów Wielkopolski 125 504 Lubusz |
| | 32 Wałbrzych 124 988 Dolny Śląsk |
| | 33 Włocławek 119 256 Kujawy-Pomorze |
| | 34 Zielona Góra 118 115 Lubusz |
| | 35 Tarnów 116 967 Małopolska |
| | 36 Chorzów 113 978 Śląsk |
| | 37 Kalisz 108 477 Wielkopolska |
| | 38 Koszalin 107 693 Pomorze Zachodnie |
| | 39 Legnica 105 186 Dolny Śląsk |
| | (1) per 31.12.06 |
| | Befolkningsfordeling i byer Antal byer (2005) |
| | 1 >1 000 000 1 |
| | 2 500 000 - 1 000 000 4 |
| | 3 250 000 - 500 000 8 |
| | 4 100 000 - 250 000 26 |
| | 5 50 000 - 100 000 54 |
| | 6 20 000 - 50 000 138 |
| | 7 10 000 - 20 000 177 |
| | 8 <10 000 445 |
| | til sammen: 887 byer |
| | Storbyområder med over én million indbyggere: |
| | Storbyområde Folketal (2005) |
| | 1 Øverschlesiske industriområde(1) 3 487 000 |
| | 2 Storbyområdet Warszawa 2 870 000 |
| | 3 Storbyområdet Łódź 1 108 600 |
| | 4 Trippelbyen(2) 1 080 700 |
| | 5 Storbyområdet Kraków 1 024 000 |
| | (1) også kendt som Storbyområdet Katowice |
| | (2) også kendt som Storbyområdet Gdańsk |
| | [redigér]Se også |
| | |
| | Voivodskab |
| | Polens regenter og polske præsidenter |
| | Liste over polske skønlitterære forfattere |
| | [redigér]Noter |
| | |
| | ↑ Central Statistical Office of Poland (2007). Mały Rocznik Statystyczny 2007. Hentet 15 August 2007. |
| | ↑ NationMaster.com 2003-2007, Poland, Facts and figures |
| | ↑ Politiken.dk "Flere prominente er omkommet i præsidentfly" |
| | ↑ Politiken.dk "Polens præsident styrter ned med fly" |
| | ↑ DR.dk: "Præsidentvalg i Polen efter flystyrt" |
| | ↑ 6,0 6,1 "Poland", The World Factbook. |
| | ↑ Gazeta Wyborcza, "Szejnfeld: Wejście do strefy euro korzystne dla przedsiębiorców |
| | ↑ Jan Cienski, "Poland Alters Stance on Euro |
| | [redigér]Litteratur |
| | |
| | [[Speciel:Bidrag/188.179.124.90|188.179.124.90]] |
{{infoboks land|
|lokalt_navn = Polen
|billede_flag =
|billede_våbenskjold =
|billede_kort =
|nationalmelodi = Mazurek Dąbrowskiego
|hovedstad = Warszawa
|tidligere_hovedstad = Krakow
|største_by = warszawa
|officielle_sprog = Polsk
|regeringsform = Præsident
|ledertitler = Lech Kaczynski
|uafhængighedsform =
|etableret_begivenheder =
|etableret_datoer =
|valuta = Złoty (PLN)
|befolkning = 38.557.984 (nr. 32)
|areal = 312.685 km² (nr. 68)
|befolkningstæthed =123,6/km²
|nationaldyr = Kongeørn
Polen (polsk: Polska), officielt Republikken Polen (polsk: Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst. Polen deler søgrænser med Danmark og Sverige. Med et areal på 312 679 km²[1] er Polen verdens 69. største land og det 9. største i Europa. Polens befolkning udgør 38,5 millioner indbyggere og gør det til det 33. mest befolkede land i verden.[2]
Den første polske stat opstod i 966 med et territorium som Polens moderne grænser. Polen blev et kongedømme i 1025 og gik i 1569 ind i en langvarig union med Storfyrstendømmet Litauen og dannede Den polsk-litauiske realunion. Realunionen blev opløst i 1795, og Polen blev delt mellem sine nabolande Rusland, Prøjsen og Østrig. Polen vandt sin selvstændighed tilbage i 1918 efter 1. verdenskrig. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og gjorde landet til en diktaturstat. Under 2. verdenskrig blev Polen besat af Stortyskland. Efter krigen blev Polen omdannet til et kommunistisk "østblokland" under sovjetisk kontrol. Efter flere år med politiske kampe afskaffede Polen det kommuniske styre i 1989, og landet blev uformelt kendt som "Den tredje polske republik".
I dag er Polen et parlamentarisk demokrati bestående af seksten voivodskaber og er det sjette mest befolkede medlemsland i EU. Landet er desuden medlem af NATO, FN, OECD, WTO og flere andre internationale organisationer.
Indholdsfortegnelse [skjul]
1 Historie
2 Politik
3 Administrativ inddeling
4 Økonomi
5 Demografi
5.1 Demografisk udvikling
6 Uddannelse
6.1 Polsk uddannelseshistorie
7 Byer
8 Se også
9 Noter
10 Litteratur
11 Eksterne henvisninger
[redigér]Historie
Uddybende artikler: Polens historie og Polens regenter.
Polens historie indledes i det 10. århundrede, da Piast-familien, som regerede området, besejrede og forenede flere slaviske stammer. I 966 modtog Polen kristendommen fra Tjekkiet.
I 1569 indgik Polen og Litauen Lublinunionen og dannede "Republikken af to Nationer".
"Republikken" (egentlig "Samvældet"), som delvis dækkede arealet i det nuværende Polen, Litauen, Letland, Estland, Hviderusland, Ukraine (delvist), Rumænien (delvist) og Rusland (delvist), blev delt mellem sine naboer - Rusland, Preussen og Østrig i 1772, 1793 og endeligt i 1795 (Polens tre delinger), da Polen forsvandt fra det europæiske kort som stat. Polen genvandt sin frihed den 11. november 1918. I 1926 gennemførte general Pilsudski militærkup og indførte diktatur. Den 1. september 1939 angreb Tyskland landet, hjulpet af sovjetiske tropper den 17. september 1939 som følge af Ribbentrop-Molotov pagten (underskrevet af Tyskland og Sovjetunionen den 23. august 1939).
Dermed var delingen af Polen mellem Tyskland og Sovjetunionen fuldbyrdet. Det polske territorium var besat af Sovjetunionen og Tyskland frem til 1941, da Tyskland angreb Sovjetunionen, og tyskerne erobrede hele det polske territorium fra Sovjet. Hitlers regime slog ekstra hårdt til mod den polske civilbefolkning. Tyskerne myrdede over seks millioner polske statsborgere, hvoraf over halvdelen var jøder. Hertil kom materielle ødelæggelser: blandt andet Warszawa blev jævnet med jorden. Mange af de tyske udryddelses- og arbejdslejre, som nazismens ofre blev transporteret til, blev opført på polsk jord under den tyske okkupation. Sovjet undertrykte ligeledes den polske befolkning, hvorpå massemordet på polske officerer i Katyn-massakren er et eksempel. Sovjet sendte hundredetusindvis af polakker til arbejdslejre fx i Sibirien og Kasakhstan. Republikken blev genoprettet efter krigen, men som følge af sovjetisk-britisk-amerikanske aftaler blev landegrænserne forskudt mod vest, og Polen blev et kommunistdiktatur styret af Sovjetunionen. I 1980'erne tilkæmpede polakkerne sig større selvstændighed via den første frie fagforening Solidaritet under ledelse af Lech Wałęsa. Det førte til, at Polen som første kommunistland bag jerntæppet indførte frie valg og brød med det kommunistiske styre i 1989. Polens fik NATO-medlemskab i 1999 og EU-medlemskab i 2004.
Polen blev den 10. april 2010 ramt af en katastrofe inden for egne grænser. Et fly med blandt andet Polens præsident, Lech Kaczyński og hans kone, Maria Kaczyńska, styrtede ned under et mislykket 2. forsøg på landing i Smolensk, Rusland. Om bord var såvel landets viceudenrigsminister, Andrzej Kremer, den polske hærchef, Franciszek Gagor, samt den polske centralbankchef, Slawomir Skrzypek.[3]. Præsidenten og flere af de andre topfolk var på vej til en mindehøjtidelighed for 70-års dagen for en massakre på 20.000 polakker under 2. verdenskrig.[4] På nuværende tidspunkt er formanden for parlamentet, Bronisław Komorowski, blevet indsat som fungerende præsident, inden der skal fastsættes dato for nyvalg inden 14 dage inden for en 2 måneders periode.[5]
[redigér]Politik
Den polske Sejmen. Sejmen har en historie tilbage til 1182, og har siden 1989 haft funktionen som underhus i Polen
Foto: Piotr Waglowski
Polen er en demokratisk republik, med præsidenten, som vælges ved frie valg for en periode på fem år, som statsoverhoved. Regeringsstrukturen koncentrerer sig om Ministerrådet ledet af statsministeren. Nuværende statsminister er Donald Tusk. Præsidenten udnævner kabinettet efter statsministerens forslag, normalt fra flertalskoalitionen i tokammerunderhuset Sejmen. Sammen med ministerrådet udgør præsidenten landets udøvende magt. Nuværende præsident er Lech Kaczyński.
Polen har et tokammerparlament, som består af Sejmen (som vælges gennem proportionale valg og har 460 repræsentanter) og Senatet (som vælges gennem et blokvalgssystem og har 100 senatorer). Sejmen har en spærregrænse på fem procent, som imidlertid ikke gælder for etniske partier. Grundloven blev skrevet i 1997. (Polens første grundlov af 1791 er verdens næstældste. Det var den, der var grundlaget for polsk rigsdag: et veto på rigsdagen forkastede samtlige forslag). Når Sejmen og Senatet afholder fællessession danner de Nationalforsamlingen (Zgromadzenie Narodowe). Tokammerparlamentet udgør den lovgivende magt i landet.
Den dømmende magt udøves af domstolene Højesteret (Sąd Najwyższy), Den øverste forvaltningsdomstol (Naczelny Sąd Administracyjny), Konstitutionsdomstolen (Trybunał Konstytucyjny) og Statsdomstolen (Trybunał Stanu). Efter godkending af Senatet udpeger også Sejmen Ombudsmanden (Rzecznik Praw Obywatelskich) for en periode på fem år.
Efter valget i 2007 er partiet Platforma Obywatelska i regeringsposition, men har ikke flertal og er derfor gået i koalition med Polskie Stronnictwo Ludowe. Blandt de øvrige partier i parlamentet findes Prawo i Sprawiedliwość og Lewica i Demokraci.
[redigér]Administrativ inddeling
Uddybende artikel: Voivodskab.
Polen er inddelt i 16 voivodskaber (provinser; polsk województwo). Voivodskaberne deles yderligere ind i 379 powiater (distrikt: 65 bydistrikter og 314 landdistrikter) og 2 478 gminaer (kommuner; 307 bykommuner, 582 blandede kommuner og 1 589 landkommuner).
Voivodskab Hovedby Areal (km²) Folketal(1)
1 dolnośląskie (Nederschlesiske voivodskab) Wrocław 19 947 2 882 317
2 kujawsko-pomorskie (Kujaviskpommerske voivodskab) Bydgoszcz/Toruń(2) 17 972 2 066 371
3 lubelskie (Lublin-voivodskabet) Lublin 25 122 2 172 766
4 lubuskie (Lubusz-voivodskabet) Gorzów Wielkopolski/Zielona Góra(3) 13 988 1 008 520
5 łódzkie (Łódź-voivodskabet) Łódź 18 219 2 566 198
6 małopolskie (Lillepolske voivodskab) Kraków 15 183 3 271 206
7 mazowieckie (Masoviske voivodskab) Warszawa 35 558 5 171 702
8 opolskie (Opole-voivodskabet) Opole 9 412 1 041 941
9 podkarpackie (Subkarpatiske voivodskab) Rzeszów 17 845 2 097 564
10 podlaskie (Podlasie-voivodskabet) Białystok 20 187 1 196 101
11 pomorskie (Pommerske voivodskab) Gdańsk 18 310 2 203 595
12 śląskie (Schlesiske voivodskab) Katowice 12 334 4 669 137
13 świętokrzyskie (Święty Krzyż-voivodskabet) Kielce 11 710 1 279 838
14 warmińsko-mazurskie (Ermelandskmasuriske voivodskab) Olsztyn 24 173 1 426 883
15 wielkopolskie (Storpolske voivodskab) Poznań 29 827 3 378 502
16 zachodniopomorskie (Vestpommerske voivodskab) Szczecin 22 892 1 692 838
(1) pr. 31.12.06
(2) Bydgoszcz er sæde for voivoden, mens Toruń er sæde for den lokale sejmik
(3) Gorzów Wielkopolski er sæde for voivoden, mens Zielona Góra er sæde for den lokale sejmik
De polske navne på voivodskaberne skal i sin fulde form skrives sammen med województwo, for eksempel województwo wielkopolskie (storpolske voivodskaber).
[redigér]Økonomi
Finanscenteret i Warszawa
Polens økonomi er stabil, og siden kommunismens fald er landet gået ind for en liberalisering af økonomien. Polen var en af de sovjetiske lydstater, som havde stærkest økonomi og blev det første land i Central- og Østeuropa, som gik fra planøkonomi til markedsøkonomi. Privatiseringen af små og større statsselskaber samt en liberal lov for markedsetablering har ført til en stor udvikling i den offentlige sektor og forbrugerrettigheder. Landets mange kulminer er basis for energisektoren.
Skibsværftet i Gdańsk
Restruktureringen og privatiseringen af kul-, stål-, jernbane- og energisektoren er pågået siden 1990. Mellem 2007 og 2010 planlagde den polske regering at indføre 20 offentlige selskaber på det polske aktiemarked, inkluderet dele af kulindustrien. Frem til (2007) har de største privatiseringer været salget af det nationale telekommunikationsfirma Telekomunikacja Polska til France Telecom i 2000 og indføringen af 30 % af andelene til Polens største bank – PKO Bank Polski – på det polske aktiemarkedet i 2004. Statssektoren bidrager i dag til 25 % af landets BNP.
I 2002 arbejdede 16,1 % af befolkningen i landbrugssektoren, 29 % i industrien og 54,9 % i servicesektorer. Polen har et stort antal små private gårdsbrug i landbrugsektoren, der trænger til ændringer. Hovedindustrierne er maskinbygning, jern og stål, kul, kemikalier, skibsbygning, næringsmiddelprocession samt produktion af drikke, glas og tekstiler. Polens udstrakte brug af kulenergi gør, at Polen i dag er et af verdens mest forurenende lande med en ekstrem høj CO2-udledning.[Kilde mangler]
Økonomiske nøgletal Værdi % af BNP År, kilde
BNP 338,7 mia. US$ 2006, Verdensbanken
BNP (vækst) 6,4% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Industriproduktion 5,2% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Forbrugspriser 2006 1,3 % 2006, Eurostat (europa.eu)
Forbrugspriser 2007 2,3% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Renter 3 mrd. 2006 4,21 % 2006, Eurostat (europa.eu)
Renter 3 mrd. 2007 5,21% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Arbejdsløshed 11,6% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Handelsbalance 12 mrd. -10,5 mia. $ Q2 2007, The Econimist nov 2007
Betalingsbalance 12 mrd. -14,6 mia. $ -4,3% Q2 2007, The Econimist nov 2007
Budgetbalance -2,0% 2007, The Econimist nov 2007
Udviklingshjælp - 0,01 mia. US$ 2005, UNDP Database
BNP pr. indb. 7.527 US$ 2005, UNDP Database
Landets hovedstad og økonomiske centrum Warszawa ligger på førsteplads i Centraleuropa med hensyn til udenlandske investeringer. BNP-væksten har været stor og holdt sig stødig fra 1993 til 2000 med en kort nedgangsperiode fra 2001 til 2002. Integrationen med EU har givet et positivt udslag på økonomien, med en årlig vækst på 3,7 % i 2003, i forhold til 1,4 % i 2002. I 2004 lå BNP-væksten på 5,4 %, i 2005 3,3 % og i 2006 5,8 %. Den polske regering har sat som mål at øge BNP til 6,5-7,0 % i 2007.
Varmekraftværk i Jaworzno
I dag er Polen EU's sjettestørste økonomi og den 23. største i verden. Landet er blevt et attraktivt investeringssted for udenlandske firmaer fra hele verden. Dette skyldes i stor grad Polens gunstige geografiske placering, en indre socialøkonomisk stabilitet og EU-medlemskabet. Samlet udgjorde udenlandske investeringer i årene 1990-2006 over 87 milliarder dollar. Kun i 2006 udgjorde de over 10 milliarder dollar. Polens største importpartnere er Tyskland, Italien, Rusland, Frankrig, Kina og Holland, mens de største eksportpartnere er Tyskland, Italien, Frankrig, Storbritannien, Tjekkiet og Rusland.[6]
Den største udfordring den polske økonomi står ovenfor i dag er overgangen til eurozonen, og dermed valutabyttet fra złoty til euro. Overgangen planlægges mellem 2009 og 2012[7] eller 2013.[8] Efter Polens medlemskab i EU er der pågået en arbejdskraftsudvandring til andre EU-lande (særlig Irland og Storbritannien) på grund af en høj arbejdsløshed (11,8 % i februar 2007).
Nu har Polen fjorten særlige økonomiske zoner (fx Kostrzyn - Słubice Særlig Økonomisk Zone; polsk: Kostrzyńsko-Słubicka Specjalna Strefa Ekonomiczna).
De mest udviklede regioner økonomisk set er det masoviske og schlesiske voivodskap. Nederst på listen ligger derimod det subkarpatiske voivodskab samt voivodskaberne Lublin og Opole.
[redigér]Demografi
Uddybende artikel: Polens demografi.
Warszawa, Polens største by
Polens befolkning
År Befolkningstal År Befolkningstal
1846 11 107 000 1960 29 776 000
1911 22 110 000 1970 32 642 000
1921 27 177 000 1978 35 061 000
1931 32 107 000 1988 37 879 000
1938 34 849 000 1990 38 183 000
1946 23 930 000 1995 38 610 000
1950 25 008 000 2000 38 654 000
2005 38 190 608
Graf over Polens befolkningstal i årene 1961-2003 (i millioner)
Polen har tidligere været et mødested for mange sprog, kulturer og religioner. Særlig fandtes der et rigt jødisk liv i Polen før nazisters holocaust, da Polens jødiske befolkning på tre millioner blev reduceret til 300 000 overlevende. Følgene af 2. verdenskrig, særlig forskydningen af Polens grænser til området mellem Curzon-linjen og Oder-Neisse-linjen og den efterfølgende afvandring af millioner af mennesker, gav Polen en etnisk ensartet befolkningssammensætning for første gang i landets flerkulturelle historie. En lille polsk minoritet findes i nabolandene Ukraine, Hviderusland og Litauen samt i andre lande. Der findes også en stor gruppe etniske polakker i USA.
Ifølge det statistiske centralbureau i Polen lå Polens indbyggertal mod slutningen af 2005 på 38 635 144. Det gav en befolkningstæthed på 122 indbyggere per km² (i byer om lag 1 105/km², på landsbygden 50/km²). Den naturlige tilvækst var negativ og lå på -0,04 %. Gennemsnitlig levealder var 70,5 år for mænd og 78,9 år for kvinder. 61,5 % af befolkningen boede i byer de fleste i byområderne omkring Katowice (Øverschlesiske industriområde), Warszawa (Warszawa-agglomeratet), Łódź (Łódź-agglomeratet), Gdańsk (Trippelbyen) og Kraków (Kraków-agglomeratet). I indbyggertal lå Polen på 30. plads i verden (omtrent 0,7 % af verdens befolkning) og på 9. plads i Europa (omtrent 5,4 % af Europas befolkning).
Af befolkningen i 2002 anså 96,75 %[6] sig som polakker, mens 1,23 % erklærede en anden nationalitet. 2,03 % af befolkningen erklærede ikke nogen national tilhørlighed. De største minoriteter er schlesiere (173,2 tusind), tyskere (152,9 tusind), hviderussere (48,7 tusind), ukrainere (31 tusind), sigøjnere (12,9 tusind), russere (6,1 tusind), lemkere (5,9 tusind) og litauere (5,8 tusind). Der findes også mindre grupper kasjubere, slovakker, vietnamesere, franskmænd, amerikanere, grækere, italienere, bulgarere, israelere, armenere, tjekkere, engelændere, tatarer og karaitter. Det polske sprog, som tilhører den vestlige gren af de slaviske sprog, er landets officielle sprog. I 15 gminaer er desuden tysk, kasjubisk og litauisk hjælpesprog.
[redigér]Demografisk udvikling
Under den første polske statsdannelse hørte landområder med et areal på over 250 000 km² med én million indbyggere. På Kasimir III den stores tid var landet (ca 270 000 km²) beboet af over 2,5 millioner mennesker. Det var først unionen med Litauen som førte en radikal demografisk og territoriel vækst med sig. Under Stefan Báthory omfattede landområderne over 1 million km², mens befolkningen mod slutningen af det 16. århundrede sandsynligvis var på ni millioner. Da Polen mistede sin selvstændighed under landets delinger talte den multietniske stat mindst 13-14 millioner indbyggere, samtidig med at en betydelig del af befolkningen brugte et andet sprog end polsk (mod slutningen af det 18. århundrede udgjorde denne gruppe omkring 60 % af befolkningen). Efter at Polen genvandt sin selvstændighed efter 1. verdenskrig boede nogle millioner mennesker med ikke-polsk etnicitet inden for landets grænser. Før 2. verdenskrig var Polen en multietnisk stat, hvor minoriteterne udgjorde en tredjedel af befolkningen. I mellemkrigstiden øgedes folketallet fra 27,2 millioner til 35,2 millioner. Efter krigen gjorde grænseforskydningen og forflytningen af millioner af mennesker Polen til en etnisk enhedsstat for første gang i landets historie. Minoriteterne udgør pr. 2007 ikke mere end 3 % af befolkningen.
[redigér]Uddannelse
Det jagellonske universitet i Kraków. Dette universitet blev grundlagt i 1364 af Kasimir III den store
Det tekniske universitet i Warszawa
Kongeslottet i Warszawa
Izrael Poznańskis palads i Łódź
Foto: Marek og Ewa Wojciechowscy
Mariakirken i Kraków
Foto: Marek og Ewa Wojciechowscy
Wrocław
Foto: Adam Dziura
Poznań
Foto: Radomił Binek
Gdańsk
Foto: Rådhuset i Gdańsk - www.gdansk.pl
Szczecin
Bydgoszcz
Lublin
Foto: Marek og Ewa Wojciechowscy
Katowice
Foto: Jan Mehlich
Częstochowa
Bielsko-Biała
Foto: Kamil Czaiński
Det offentlige skolevæsen i Polen er gratis, og omfatter børnehave (przedszkole), grundskole (szkoła podstawowa), ungdomsskole (gimnazjum), videregående skole (liceum), teknisk skole (technikum), yrkesskole (szkoła zawodowa), artistisk skole (szkoła artystyczna) og andre. Systemet omfatter ikke højere uddannelse, som udgør en egen statslig administrationssektor og har en grundlovsgaranteret selvstændighed. Grundloven giver alle retten til uddannelse.
Skolegang er obligatorisk til attenårsalderen, men det er kun grundskolen og ungdomsskolen, som har status som obligatoriske institutioner. Grundskolen varer seks år: fra syv- til trettenårsalderen. Ungdomsskolen varer tre år og afsluttes med en eksamen. Den videre uddannelse omfatter hovedsagelig normal og profileret videregående skole (treårig) eller teknisk skole (fire år), den sidstnævnte en kombination af praktisk og teoretisk uddannelse. Begge ender i eksamen artium (matura) og kan afsluttes med forskellige højere uddannelser som bachelorgrad (licencjat), mastergrad (inżynier og magister), doktorgrad (doktor) og habilitation (doktor habilitowany), som så kan krones med en professortitel.
I dag har Polen mere end 500 institutioner for højere uddannelse, blandt andet 18 traditionelle universiteter i storbyerne Gdańsk, Bydgoszcz, Katowice, Kraków, Lublin, Łódź, Bielsko-Biała, Białystok, Olsztyn, Opole, Poznań, Rzeszów, Toruń, Szczecin, Warszawa, Wrocław og Zielona Góra samt 16 tekniske, 10 medicinske og 9 landbrugsuniversiteter og talrige højskoler for kunst, musik, teater, økonomi og flere andre områder.
[redigér]Polsk uddannelseshistorie
Uddybende artikel: Europæisk uddannelseshistorie.
Uddannelsen af det polske samfund var et mål for rigets monarker siden begyndelsen af det 12. århundrede. I 1364 blev Det jagellonske universitet grundlagt af Kasimir III den store som et af Europas ældste og mest prestigefyldte. Universitetet i Wrocław blev grundlagt i 1505 af polske Władysław II af Böhmen og Ungarn, Universitetet i Wilno (nu Vilnius) i 1579 af Stefan Báthory, Universitetet i Poznań i 1611 af Sigismund III Vasa og Universitetet i Lwów (nu Lviv) i 1661 af Jan II Kasimir. Senere oplevede polsk videnskab en vis stagnation på grund af at landet blev stærkt svækket og ødelagt af en række krige i det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede. Under Polens kunstelskende konge Stanisław August Poniatowski begyndte den imidlertid at blomstre op igen. Blandt andet blev verdens første uddannelsessdepartement oprettet i 1773 (Komisja Edukacji Narodowej). Under Polens delinger og 2. verdenskrig virkede uddannelsesinstitutionerne som undergrundsinstitutioner i skjul mod besættelsemagterne. Det polske skolesystem blev reformeret i 1999. Grundskolen blev da sat ned fra otte til seks år, mens den fireårige overgrundskolen blev delt i en treårig ungdomsskole og en treårig videregående skole. Karakterskalaen blev udvidet fra 2, 3, 4, 5 til 1, 2, 3, 4, 5, 6.
[redigér]Byer
Uddybende artikel: Byer i Polen.
Pr. 1. januar 2007 findes der 891 byer i Polen. Den mindste af byerne, Wyśmierzyce, tæller kun 884 indbyggere, mens den største, Warszawa, er med sin befolkning på 1 700 000 to tusind gange større.
Listen viser de største polske byer med over 100 000 indbyggere:
By Indbyggertal(1) Voivodskab
1 Warszawa 1 702 139 Mazowsze
2 Łódź 760 251 Łódź
3 Kraków 756 267 Małopolska
4 Wrocław 634 630 Dolny Śląsk
5 Poznań 564 951 Wielkopolska
6 Gdańsk 456 658 Pomorze
7 Szczecin 409 068 Pomorze Zachodnie
8 Bydgoszcz 363 468 Kujawy-Pomorze
9 Lublin 353 483 Lublin
10 Katowice 314 500 Śląsk
11 Białystok 294 830 Podlasie
12 Gdynia 251 844 Pomorze
13 Częstochowa 245 030 Śląsk
14 Radom 225 810 Mazowsze
15 Sosnowiec 224 244 Śląsk
16 Toruń 207 190 Kujawy-Pomorze
17 Kielce 207 188 Święty Krzyż
18 Gliwice 198 499 Śląsk
19 Zabrze 190 110 Śląsk
20 Bytom 186 540 Śląsk
21 Bielsko-Biała 176 453 Śląsk
22 Olsztyn 174 941 Warmia-Mazury
23 Rzeszów 163 508 Podkarpacie
24 Ruda Śląska 145 471 Śląsk
25 Rybnik 141 388 Śląsk
26 Tychy 130 492 Śląsk
27 Dąbrowa Górnicza 129 559 Śląsk
28 Opole 127 602 Opole
29 Płock 127 224 Mazowsze
30 Elbląg 126 985 Warmia-Mazury
31 Gorzów Wielkopolski 125 504 Lubusz
32 Wałbrzych 124 988 Dolny Śląsk
33 Włocławek 119 256 Kujawy-Pomorze
34 Zielona Góra 118 115 Lubusz
35 Tarnów 116 967 Małopolska
36 Chorzów 113 978 Śląsk
37 Kalisz 108 477 Wielkopolska
38 Koszalin 107 693 Pomorze Zachodnie
39 Legnica 105 186 Dolny Śląsk
(1) per 31.12.06
Befolkningsfordeling i byer Antal byer (2005)
1 >1 000 000 1
2 500 000 - 1 000 000 4
3 250 000 - 500 000 8
4 100 000 - 250 000 26
5 50 000 - 100 000 54
6 20 000 - 50 000 138
7 10 000 - 20 000 177
8 <10 000 445
til sammen: 887 byer
Storbyområder med over én million indbyggere:
Storbyområde Folketal (2005)
1 Øverschlesiske industriområde(1) 3 487 000
2 Storbyområdet Warszawa 2 870 000
3 Storbyområdet Łódź 1 108 600
4 Trippelbyen(2) 1 080 700
5 Storbyområdet Kraków 1 024 000
(1) også kendt som Storbyområdet Katowice
(2) også kendt som Storbyområdet Gdańsk
[redigér]Se også
Voivodskab
Polens regenter og polske præsidenter
Liste over polske skønlitterære forfattere
[redigér]Noter
↑ Central Statistical Office of Poland (2007). Mały Rocznik Statystyczny 2007. Hentet 15 August 2007.
↑ NationMaster.com 2003-2007, Poland, Facts and figures
↑ Politiken.dk "Flere prominente er omkommet i præsidentfly"
↑ Politiken.dk "Polens præsident styrter ned med fly"
↑ DR.dk: "Præsidentvalg i Polen efter flystyrt"
↑ 6,0 6,1 "Poland", The World Factbook.
↑ Gazeta Wyborcza, "Szejnfeld: Wejście do strefy euro korzystne dla przedsiębiorców
↑ Jan Cienski, "Poland Alters Stance on Euro
[redigér]Litteratur
188.179.124.90