|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Révolution a, non seulement une valeur administrative, mais aussi une dimension civique, car elle augmente les possibilités pour les citoyens de prendre un intérêt dans les affaires publiques; il leur fait obtenir l'habitude d'utiliser la liberté. Et à partir de l'accumulation de ces libertés, idiomatiques locales, actives, est né le contrepoids le plus efficace contre les prétentions des dictateurs centrales, même si elle était soutenue par une volonté impersonnelle, collective et misogynes|Napoleon|de Toquevilles fejlagtige fortolkning af [[TTIP|''Campo Formio Traktaten'']]}}<br /> | | {{citat|Révolution a, non seulement une valeur administrative, mais aussi une dimension civique, car elle augmente les possibilités pour les citoyens de prendre un intérêt dans les affaires publiques; il leur fait obtenir l'habitude d'utiliser la liberté. Et à partir de l'accumulation de ces libertés, idiomatiques locales, actives, est né le contrepoids le plus efficace contre les prétentions des dictateurs centrales, même si elle était soutenue par une volonté impersonnelle, collective et misogynes|Napoleon|de Toquevilles fejlagtige fortolkning af [[TTIP|''Campo Formio Traktaten'']]}}<br /> |
| '''Subsidiaritets-''' eller '''Nærhedsprincippet''' er noget [[EU]]-[[arv]]egods fra den [[kat]]olske [[kirke]]s [[social]]lære, som på [[en eller anden]] [[mær]]kværdig [[vis]] har sneget sig ind i [[Rom-Traktaten]], efter at ''[[Kul]]- [[og]] [[Stål]]unionen'' var blevet knaldet for ulovlig våbenhandel i [[Vietnam]]. Sædvanligvis velunderrettede [[Ulla Terkelsen|kilder i]] [[Bruxelles]] mener, at [[fænomen]]et skal ses i kontekst til akkumulationen af de [[enorm]]e [[vin]]- og [[flæsk]]ebjerge, der også optrådte i denne periode af [[Fællesmarkedet]]s [[historie]]. Mao: et udslag af <s>[[sindssyge]] og [[druk]]kenskab</s> lidt [[voks]]eværk og [[ti]]l[[pas]]nings[[problem]]er i [[Uniform|Union]]ens tidlige år.<br /> | | [[Fil:Subsidiaritet.jpg|thumb|859px|right|]]'''Subsidiaritets-''' eller '''Nærhedsprincippet''' er noget [[EU]]-[[arv]]egods fra den [[kat]]olske [[kirke]]s [[social]]lære, som på [[en eller anden]] [[mær]]kværdig [[vis]] har sneget sig ind i [[Rom-Traktaten]], efter at ''[[Kul]]- [[og]] [[Stål]]unionen'' var blevet knaldet for ulovlig våbenhandel i [[Vietnam]]. Sædvanligvis velunderrettede [[Ulla Terkelsen|kilder i]] [[Bruxelles]] mener, at [[fænomen]]et skal ses i kontekst til akkumulationen af de [[enorm]]e [[vin]]- og [[flæsk]]ebjerge, der også optrådte i denne periode af [[Fællesmarkedet]]s [[historie]]. Mao: et udslag af <s>[[sindssyge]] og [[druk]]kenskab</s> lidt [[voks]]eværk og [[ti]]l[[pas]]nings[[problem]]er i [[Uniform|Union]]ens tidlige år.<br /> |
| ==Hvad er det så?== | | ==Hvad er det så?== |
| ''Subsidiaritetsprincippet'' betyder, at [[du]] [[selv]] må bestemme, hvilken vej din [[toilet]]rulle vender, og om du vil have [[stegt flæsk med persillesovs]] til aftensmad. Du kan også frit bestemme [[farve]]n på dine [[væg]]ge ''[[ind]]en [[dør]]e'' (hvis ellers du er ''myndig'', ''ugift'' og ''bor alene'' i din [[eg]]en [[ej]]erlejlighed), ligesom du selv er [[her]]re [[over]], hvad du [[tænke]]r (så længe du ikke siger [[det]] [[høj]]t). Hvad du så ''ikke'' bestemmer over, fordi det ikke er ''[[tæt|nært]] [[nok]]'' [[på]] [[dig]], er fx om din ejerlejlighed bliver udsat for en [[hemmelig]] [[Terror|rans]]agning, og [[hvis]] du giver udtryk for din [[Diskussion|kritik]] af ''[[Dansk]] [[Super]][[mark]]ed'' [[offentlig]]t, vil du blive slæbt i by- og handelsretten for det og derefter gå [[bank]]erot.<br /><br /> | | ''Subsidiaritetsprincippet'' betyder, at [[du]] [[selv]] må bestemme, hvilken vej din [[toilet]]rulle vender, og om du vil have [[stegt flæsk med persillesovs]] til aftensmad. Du kan også frit bestemme [[farve]]n på dine [[væg]]ge ''[[ind]]en [[dør]]e'' (hvis ellers du er ''myndig'', ''ugift'' og ''bor alene'' i din [[eg]]en [[ej]]erlejlighed), ligesom du selv er [[her]]re [[over]], hvad du [[tænke]]r (så længe du ikke siger [[det]] [[høj]]t). Hvad du så ''ikke'' bestemmer over, fordi det ikke er ''[[tæt|nært]] [[nok]]'' [[på]] [[dig]], er fx om din ejerlejlighed bliver udsat for en [[hemmelig]] [[Terror|rans]]agning, og [[hvis]] du giver udtryk for din [[Diskussion|kritik]] af ''[[Dansk]] [[Super]][[mark]]ed'' [[offentlig]]t, vil du blive slæbt i by- og handelsretten for det og derefter gå [[bank]]erot.<br /><br /> |
| {{citat|Die Entscheidungen, nah oder fern, sind am besten gehalten weg von den Abschaum|Eric Schon|implementeringen af ''subsidiaritetsprincippet'' i [[TTIP|pjecen om menneskerettighederne]]}}<br /> | | {{citat|Die Entscheidungen, nah oder fern, sind am besten gehalten weg von den Abschaum|Eric Schon|implementeringen af ''subsidiaritetsprincippet'' i [[TTIP|pjecen om menneskerettighederne]]}}<br /> |
| [[Kategori:Ting som EU blander sig i]][[Kategori:Spændende ord]] | | [[Kategori:Ting som EU blander sig i]][[Kategori:Spændende ord]] |
Révolution a, non seulement une valeur administrative, mais aussi une dimension civique, car elle augmente les possibilités pour les citoyens de prendre un intérêt dans les affaires publiques; il leur fait obtenir l'habitude d'utiliser la liberté. Et à partir de l'accumulation de ces libertés, idiomatiques locales, actives, est né le contrepoids le plus efficace contre les prétentions des dictateurs centrales, même si elle était soutenue par une volonté impersonnelle, collective et misogynes
Subsidiaritets- eller Nærhedsprincippet er noget EU-arvegods fra den katolske kirkes sociallære, som på en eller anden mærkværdig vis har sneget sig ind i Rom-Traktaten, efter at Kul- og Stålunionen var blevet knaldet for ulovlig våbenhandel i Vietnam. Sædvanligvis velunderrettede kilder i Bruxelles mener, at fænomenet skal ses i kontekst til akkumulationen af de enorme vin- og flæskebjerge, der også optrådte i denne periode af Fællesmarkedets historie. Mao: et udslag af sindssyge og drukkenskab lidt vokseværk og tilpasningsproblemer i Unionens tidlige år.
Hvad er det så?
Subsidiaritetsprincippet betyder, at du selv må bestemme, hvilken vej din toiletrulle vender, og om du vil have stegt flæsk med persillesovs til aftensmad. Du kan også frit bestemme farven på dine vægge inden døre (hvis ellers du er myndig, ugift og bor alene i din egen ejerlejlighed), ligesom du selv er herre over, hvad du tænker (så længe du ikke siger det højt). Hvad du så ikke bestemmer over, fordi det ikke er nært nok på dig, er fx om din ejerlejlighed bliver udsat for en hemmelig ransagning, og hvis du giver udtryk for din kritik af Dansk Supermarked offentligt, vil du blive slæbt i by- og handelsretten for det og derefter gå bankerot.
Die Entscheidungen, nah oder fern, sind am besten gehalten weg von den Abschaum
