Ørkenens Sønner (film)

Tirsdag morgen i Storlogen

Representing North Carolina, Aiiight!

— Brødrene Wright om Dagens møde i Logen

Det ligner nogen jeg hader...

— Oscar Wilde om billedet til højre

Lad os synge "Honolulu Baby"

— Gøg og Gokke om Ørkenens Sønner

Ørkenens Sønner (Udenlandsk: Sons of the Sahara, Kalahari, Gobi, El Alamein Desert) er en dokumentarfilm fra 1933, der handler om skuespillerne Laurel & Hardy, når de en sjælden gang slipper væk fra deres respektive hustruer og helliger sig mænds naturlige interesser.

Den planlagte plotspoiler

Plotspoiler!: filmen ender med en løftet pegefinger om, at man kun skal lyve for konen og være kællingen hende utro, hvis man er helt, helt sikker på aldrig at blive opdaget, og under alle omstændigheder ikke foretage S/M-voldtægter på 13-årige for åben skærm! ... Naturligvis med mindre man er bonkammerat og logebroder til en politikommissær med et noget alternativt syn på straffeloven, den seksuelle lavalder og god, kristen moral.

Temaer der tages op

Moralsk forsvarlighed

• Det er moralsk forsvarligt at voldtage børn, som er gamle nok til at sige: Jeg er ik' noget barn.
• Det er moralsk forsvarligt at bruge huslejepengene på whiskey, øl og citronvand.
• Det er moralsk forsvarligt at pjække fra arbejde, når man hellere vil have tømmermænd.
• Det er moralsk forsvarligt at nægte at se Pretty Woman når Die Hard 17 skal til at starte.
• Det er moralsk forsvarligt at prygle hunde ihjel i forbindelse med et væddemål.
• Det er moralsk forsvarligt at organisere en international hate crime-klub på statens regning.
• Det er moralsk forsvarligt at teste museale møbler på ministerbil-forruder.
• Det er moralsk forsvarligt at teste ministerbiler mod bank-vinduer.

Filmens morale

Som nævnt ovenfor, får man en løftet pegefinger i forbindelse med utroskab der bliver opdaget, men samtidig konkluderes det, at det grundlæggende er helt i orden at udføre alt fra pædofili-voldtægter til terrorisme så længe alle ens venner gør det samme. Og man er fuld.

Parallelle universer

Meddelelse til den tidsrejsende

På dette tidspunkt i den kontrafaktiske historieskrivning, der vandt indpas efter tidsmaskinens indtog i 2024, er det gået op for redaktionen, at denne artikel er fortsat i et parallelt univers, ikke ulig det univers, denne artikel startede i. Derfor bedes den opmærksomme læser bemærke, at ovenstående materiale omhandler filmen "Lawrence of Mongolia" med Tom Curse som jagerpiloten, der skydes ned over Risland, men svømmer til fastlandet og møder Kong Dud og bliver gift med hans datter, Norma Screen ...

Mere misogynt svagpisseri

Fortsættere fra Del 1 kan fortsætte herunder:
Helt grundlæggende blev filmens anmeldelser delt i to: den ene fløj mente, at det var på høje tid, at det mægtige Hollywood brugte sin enorme indflydelse til at rejse debat om nogle ting, der ofte betragtes som tabubelagt. Den anden fløj mente, at filmen var noget værre smuds. Problemet var dog ikke værre, end at Oscarkommitéen som sædvanlig ikke havde set filmen, men til gengæld havde den set en masse reklamer for Rolex-ure, hvorfor filmen alligevel endte med 14 Oscars, bl.a. for Bedste Film og Bedste Udenlandske Film, til trods for at den blev produceret i Californien og i øvrigt kun stillede op i kategorien Naturfilm.