|
|
| Linje 7: |
Linje 7: |
| Efter nogen eksperimenteren frem og tilbage, skrev [[Mig|jeg]] en [[akademiker|doktorafhandling]] om emnet og offentliggjorde den i [[dameblad|det videnskabeligt anerkendte tidsskrift]] [[Politiken|New Scientist]]. Herunder følger et par eksorbitante uddrag fra min fremragende afhandling. | | Efter nogen eksperimenteren frem og tilbage, skrev [[Mig|jeg]] en [[akademiker|doktorafhandling]] om emnet og offentliggjorde den i [[dameblad|det videnskabeligt anerkendte tidsskrift]] [[Politiken|New Scientist]]. Herunder følger et par eksorbitante uddrag fra min fremragende afhandling. |
| ==Et par eksorbitante uddrag== | | ==Et par eksorbitante uddrag== |
| *[[Energi]] bevæger sig nogle gange i fuldt firspring, hvor [[man]] ellers - klassisk set - (fejlagtigt) ville [[determisme|forudsige]], at ændringen sker kontinuerligt. [[Det]] gør den [[ikke]]!!! | | *[[Energi]] bevæger sig nogle gange i fuldt firspring, hvor [[man]] ellers - klassisk set - (fejlagtigt) ville [[determinisme|forudsige]], at ændringen sker kontinuerligt. [[Det]] gør den [[ikke]]!!! |
| *Dette [[fænomen]] er bl.a. iagttaget i et meget lille [[atom]], hvor elektronen skifter energiniveau i ''kvante''spring, fordi [[Gumpersons lov|Schrödinger-ligningen]] kun "tillader" få energiniveauer. | | *Dette [[fænomen]] er bl.a. iagttaget i et meget lille [[atom]], hvor elektronen skifter energiniveau i ''kvante''spring, fordi [[Gumpersons Lov|Schrödinger-ligningen]] kun "tillader" få energiniveauer. |
| *Derfor findes der altså "[[forbudt]]e" energiniveauer, hvor elektronen ikke må eksistere, og energiskiftet må kun ske i [[helt]] bestemte "mængder" ([[latin]]: ''quant''). Så fat det dog!!! | | *Derfor findes der altså "[[forbudt]]e" energiniveauer, hvor elektronen ikke må eksistere, og energiskiftet må kun ske i [[helt]] bestemte "mængder" ([[latin]]: ''quant''). Så fat det dog!!! |
| *Og til sidst en tak til [[Eric Schon]]: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren. | | *Og til sidst en tak til [[Eric Schon]]: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren. |
| [[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Teorier]][[Kategori:Fysik]][[Kategori:Alting]] | | [[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Teorier]][[Kategori:Fysik]][[Kategori:Alting]] |
Jo han gør! Jo han gør! Jo han gør!
Kvante-teorien er et populært udtryk for det, som vi seriøse videnskabsfolk rettelig kalder for kvantefysik (eller kvantemekanik). Det er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stoffers mekaniske egenskaber på atomart niveau og endnu mindre (subatomart) niveau. Ud over sin anvendelse inden for fysik og kemi, har kvantemekanikken også haft stor betydning for filosofiske emner og anden tågesnak.
Kvantemekanik har fået sit navn fra planten kvan, fordi vi syntes det lød sejt. Men det er jo ikke nok bare at opfinde kvantemekanikken; vi skulle også have fat i nogle kvanter til at eksperimentere med. Det fik vi så hos Materialisten.
Efter nogen eksperimenteren frem og tilbage, skrev jeg en doktorafhandling om emnet og offentliggjorde den i det videnskabeligt anerkendte tidsskrift New Scientist. Herunder følger et par eksorbitante uddrag fra min fremragende afhandling.
Et par eksorbitante uddrag
- Energi bevæger sig nogle gange i fuldt firspring, hvor man ellers - klassisk set - (fejlagtigt) ville forudsige, at ændringen sker kontinuerligt. Det gør den ikke!!!
- Dette fænomen er bl.a. iagttaget i et meget lille atom, hvor elektronen skifter energiniveau i kvantespring, fordi Schrödinger-ligningen kun "tillader" få energiniveauer.
- Derfor findes der altså "forbudte" energiniveauer, hvor elektronen ikke må eksistere, og energiskiftet må kun ske i helt bestemte "mængder" (latin: quant). Så fat det dog!!!
- Og til sidst en tak til Eric Schon: Alle guten Leute lieben die Atomphysik!, som vi altid skreg i fredagsbaren.
