|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Against logic there is no armor like ignorance|Mig|[[dig]]}}<br /> | | {{citat|Against logic there is no armor like ignorance|Mig|[[dig]]}}<br /> |
| | |
| | {{Citat|Steen kan ikje flyve. Mormor kan ikje flyve... Ergo err mormor een steen.|H.C. Andersen|[[Logik]]}} |
| | |
| Logik er et [[ord]], der stammer fra det græske λογική (''logikē'') og betegner det formalistiske, systematiske studie af principperne bag valid inferens og korrekte argumenter.<ref>Lyder det [[ikke]] ''logisk''?</ref><br />I almindelighed forstås begrebet som [[sprog]]lig logik<ref>Et [[oxymoron]]</ref>, som er opfundet af [[Wittgenstein]], men [[alt]] for ofte er sproget netop [[ikke]] logisk.<ref>Især ikke, når [[det]] anvendes af kvinder</ref> Derimod er logik langt mere klart defineret i [[matematik]]ken, hvor det bl.a. bruges til at lave [[algoritme]]r, der så igen kan bruges til at lave [[atomfysik]], [[grundstoffer]] og [[regn]]estykker på [[computer]]e.<br /> | | Logik er et [[ord]], der stammer fra det græske λογική (''logikē'') og betegner det formalistiske, systematiske studie af principperne bag valid inferens og korrekte argumenter.<ref>Lyder det [[ikke]] ''logisk''?</ref><br />I almindelighed forstås begrebet som [[sprog]]lig logik<ref>Et [[oxymoron]]</ref>, som er opfundet af [[Wittgenstein]], men [[alt]] for ofte er sproget netop [[ikke]] logisk.<ref>Især ikke, når [[det]] anvendes af kvinder</ref> Derimod er logik langt mere klart defineret i [[matematik]]ken, hvor det bl.a. bruges til at lave [[algoritme]]r, der så igen kan bruges til at lave [[atomfysik]], [[grundstoffer]] og [[regn]]estykker på [[computer]]e.<br /> |
| Historisk stammer den klassiske logik fra [[Aristoteles]]. Hans [[syllogisme]]r var standard helt op til 1879, hvor ''Gottlob Frege''<ref>En forfader til [[Eric Schon]]</ref> udgav sin Begriffsschrift, en milepæl i [[filosofi]]en og moderne logik, matematik og datalogi. | | Historisk stammer den klassiske logik fra [[Aristoteles]]. Hans [[syllogisme]]r var standard helt op til 1879, hvor ''Gottlob Frege''<ref>En forfader til [[Eric Schon]]</ref> udgav sin Begriffsschrift, en milepæl i [[filosofi]]en og moderne logik, matematik og datalogi. |
Versionen fra 2. jul. 2012, 01:38
Against logic there is no armor like ignorance
Steen kan ikje flyve. Mormor kan ikje flyve... Ergo err mormor een steen.
Logik er et ord, der stammer fra det græske λογική (logikē) og betegner det formalistiske, systematiske studie af principperne bag valid inferens og korrekte argumenter.[1]
I almindelighed forstås begrebet som sproglig logik[2], som er opfundet af Wittgenstein, men alt for ofte er sproget netop ikke logisk.[3] Derimod er logik langt mere klart defineret i matematikken, hvor det bl.a. bruges til at lave algoritmer, der så igen kan bruges til at lave atomfysik, grundstoffer og regnestykker på computere.
Historisk stammer den klassiske logik fra Aristoteles. Hans syllogismer var standard helt op til 1879, hvor Gottlob Frege[4] udgav sin Begriffsschrift, en milepæl i filosofien og moderne logik, matematik og datalogi.
Logiske områder
- Matemalogik
- Prædikatologik
- Modallogogik
- Epistemistemologisk logik
- Temporal og asynkron logik
- Dynamisk Power-logik
Eksempler på logik
Logiske fodnoter
<references>
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
