|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{Under konstruktion}}
| | [[Fil:RussiskeRevolution3.jpg|thumb|380px|Denne familie skulle ned med nakken.]] |
|
| |
|
| '''Den Russiske Revolution''' var faktisk [[to]] revolutioner<ref>Eller, det kommer rent faktisk an på så meget.</ref>. Hele showet foregik i [[1917]] i det daværende [[Rusland]], før [[land]]et kom til at hedde [[Sovjetunionen]]. Selve revolutionen endte med en knald-[[rød]] sejr, hvilket kammerat [[Lenin]] naturligvis var yderst tilfreds med. Zar [[Nikolaj 2.]] var dog ikke videre tilfreds med udfaldet. | | {{citat|Pas på den knald-røde revolution..|Birthe Kjær|noget farligt}} |
| | |
| | '''Den Russiske Revolution''' var faktisk [[to]] revolutioner<ref>Eller, det kommer rent faktisk an på så meget.</ref>. Hele showet foregik i [[1917]] i det daværende [[Rusland]], før [[land]]et kom til at hedde [[Sovjetunionen]]. Selve revolutionen endte med en knald-[[rød]] sejr, hvilket kammerat [[Lenin]] naturligvis var yderst tilfreds med. Zar [[Nikolaj 2.]] var dog ikke videre tilfreds med udfaldet. Det var stort set hele den russiske befolkning egentlig heller ikke. |
|
| |
|
| ==Februar== | | ==Februar== |
| Det hele startede eftersigende i [[februar]]<ref>Eller, [[marts]] var det faktisk!</ref>, hvor pøblen i Rusland tilsyneladende havde fået nok af [[Nikolaj 2.|zaren]]. Folket var utilfredse med en massiv hungersnød, samt pinlige nederlag på pinlige nederlag ved [[fronten]] under [[1. verdenskrig]]. Men mest utilfredse var folket dog over den massive kulde, der i [[vinter]]månederne nåede ned på 20 minusgrader. En utilfredshed i befolkningen som zaren naturligvis ikke kunne forstå, for på hans på hans [[Vinterpaladset|palads]] var der jo dejlig varmt, fyldt med mad i [[Køleskab|køleren]] og den eneste [[krig]] han havde set, var en fredelig - omend ganske alvorlig - sneboldskamp mellem to [[skole]]unger. | | Det hele startede eftersigende i [[februar]]<ref>Eller, [[marts]] var det faktisk!</ref>, hvor [[Pøbelen|pøblen]] i Rusland tilsyneladende havde fået nok af zaren. Folket var utilfredse med en massiv hungersnød, samt pinlige nederlag på pinlige nederlag ved [[fronten]] under [[1. verdenskrig]]. Men mest utilfredse var folket dog over den massive kulde, der i [[vinter]]månederne nåede ned på 20 minusgrader. En utilfredshed i befolkningen som zaren naturligvis ikke kunne forstå, for på [[Vinterpaladset|hans palads]] var der jo dejlig varmt, fyldt med mad i [[Køleskab|køleren]] og den eneste [[krig]] han havde set, var en fredelig - omend ganske alvorlig - sneboldskamp mellem to [[skole]]unger. |
|
| |
|
| I slutningen af februar gik folk så på gaderne i [[Petrograd]], for at protestere mod zarens rædselregime. Zaren reagerede klogt, ved at hæve samtlige [[bro]]er i byen for at forhindre oprøret. Desværre for zaren var floderne frosset til [[is]], så pøblen gik bare en tur over [[vand]]et. Da de nåede vinterpaldset, begyndte enkelte at kaste med [[sten]]. Det blev svaret igen med en maskingeværssalve af zarens loyale [[kvinde]]r. I mellemtiden var zaren taget et smut mod <s>[[Polen]]</s> [[Tyskland]], fordi han havde hørt der var billig [[kaffe]] der. | | I slutningen af februar gik folk så på gaderne i [[Petrograd]], for at protestere mod zarens rædselregime. Zaren reagerede klogt, ved at hæve samtlige [[bro]]er i byen for at forhindre oprøret. Desværre for zaren var floderne frosset til [[is]], så pøblen gik bare en tur over [[vand]]et. Da de nåede vinterpaldset, begyndte enkelte at kaste med [[sten]]. Det blev svaret igen med en maskingeværssalve af zarens loyale [[kvinde]]r. I mellemtiden var zaren taget et smut mod <s>[[Polen]]</s> [[Tyskland]], fordi han havde hørt der var billig [[kaffe]] der. |
Linje 13: |
Linje 15: |
|
| |
|
| ==Mellemtiden== | | ==Mellemtiden== |
| Da pøblen havde fået festet færdig, gik det op for dem, at de jo engentlig ikke havde nogen regering. Derfor tog nogle [[højre]]orienterede initiativ til, at starte en såkaldt "provisorisk regering". Formålet var, at nu skulle alle være glade! Alle skulle have [[mad]], alle skulle hjem fra krigen og alle ville få installeret gulvvarme i deres hjem! Alt i alt en hærlig tanke, men desværre havde de fået inviteret [[Lenin]] med til løjerne. | | [[Fil:RussiskeRevolution2.jpg|thumb|330px|Lenin tager hatten af for fremmødet. En svedig pøbel var hvad der skulle til.]] |
| | Da pøblen havde fået [[tømmermænd|festet færdig]], gik det op for dem, at de jo egentlig ikke havde nogen regering. Derfor tog nogle [[højre]]orienterede initiativ til, at starte en såkaldt "provisorisk regering". Formålet var, at nu skulle alle være glade! Alle skulle have [[mad]], alle skulle hjem fra krigen og alle ville få installeret gulvvarme i deres hjem! Alt i alt en hærlig tanke, men desværre havde de fået inviteret [[Lenin]] med til løjerne. |
|
| |
|
| For Lenin havde satme ikke i sinde at installere gulvvarme! [[Penge]]ne skulle prioriteres anderledes, så han og de andre [[bolsjevik]]ker gav den provisoriske regering den kolde skulder. Det blev man ret fornærmede over, ikke mindst fordi Lenin begyndte at plabre løs om [[Karl Marx]] og selvejerbønder. Noget som i dén grad forvirrede pøblen, for ville de nu have enten gulvvarme eller lige pludselige retten til at bestemme over dem selv? | | For Lenin havde satme ikke i sinde at installere gulvvarme! [[Penge]]ne skulle prioriteres anderledes, så han og de andre [[bolsjevik]]ker gav den provisoriske regering den kolde skulder. Det blev man ret fornærmede over, ikke mindst fordi Lenin begyndte at plabre løs om [[Karl Marx]] og selvejerbønder. Noget som i dén grad forvirrede pøblen, for ville de nu have enten gulvvarme eller lige pludselige retten til at bestemme over dem selv?<br /><br /> |
|
| |
|
| | {{supercitat1|Jord til bønderne! Fred til soldaterne! Arbejde til arbejderne!|Lenin|bolsjevikkernes troværdige valgprogram}} |
| ==Oktober== | | ==Oktober== |
| Efter flere [[måned]]er fik Lenin overtalt pøblen<ref>[[Trotsky]], ''History of the Russian Revolution'' [[1932]].</ref> til, at de naturligvis ikke havde brug for gulvvarme eller noget af det andet [[lort]] som de borgerlige ellers præsenterede. Derfor besluttede Lenin og bolsjevikkerne med et solidt bredt flertal i befolkningen<ref>[[Trotsky]], ''History of the Russian Revolution'' [[1932]].</ref>, selv at gå efter magten i landet. | | [[Fil:RussiskeRevolution1.jpg|thumb|330px|Engagerede bolsjevikker igang med at kæmpe sig vej frem mod magten.]] |
| | Efter flere [[måned]]er fik Lenin overtalt pøblen<ref>[[Trotsky]], ''History of the Russian Revolution'', [[1932]].</ref> til, at de naturligvis ikke havde brug for gulvvarme eller noget af det andet [[lort]] som de borgerlige ellers præsenterede. Derfor besluttede Lenin og bolsjevikkerne med et solidt bredt flertal i befolkningen<ref>[[Trotsky]], ''History of the Russian Revolution'', [[1932]].</ref>, selv at gå efter magten i landet. Dette skulle ske i slutningen af oktober, så de kunne nå at få magten og afskaffe den russiske udgave af [[X-Factor]] inden efterårssæsonen gik ind i de afgørende runder - for at stoppe galskaben i tide! |
| | |
| | Om ikke andet fik Lenin og hans røde kammerater endegyldigt overtaget magten i Rusland, og der gik ikke længe før Vinterpaladset endnu engang var omdannet til en gyngende ungkarlhybel. Lenin og bolsjevikkerne besluttede at indføre en eller anden form for [[kommunisme]] i landet. Men Marx havde ikke været tilfreds - for de sprang jo [[liberalisme|et stadie]] over! Men det var Lenin og kammeraterne ligeglade med. De ville have magt. Nu! Og det <s>fik</s> ''tog'' de så. |
|
| |
|
| ==Efterspil== | | ==Efterspil== |
| | Udfaldet af revolutionen var en blandet pose bolsjer. Lenin og kameraterne var glade, men resten af befolkningen var desværre ikke videre tilfredse. De var blevet lovet jord, fred, arbejde og mad, men fik ingen af delene. Istedet indførte det nye styre planøkonomi, for at gøre de sure bønder glade. Det lykkedes dog ikke. Så indførte det nye styre [[KGB|et hemmeligt politi]], for at stoppe kriminaliteten. Det lykkedes heller ikke, da nogle [[hviderusland|hvide]] opportunister startede en halvblodig borgerkrig. Heldigvis blev disse barbarer mod det kommunistiske styre <s>nedslagtet</s> ''nedkæmpet'', og Rusland kunne derfor leve videre i landets bedste interesse. Senere skiftede Rusland så navn til Sovjetunionen. Petrograd skiftede navn til Leningrad, og Lenins død endte med en sand [[hanekamp]] mellem [[Stalin]] og [[Trotsky]] - en kamp som kammerat Stalin vandt ved en bedst-ud-af-tre konkurrence i [[sten-saks-papir]]... Og nogle nye blide kapitler i Ruslands [[historie]] kunne dermed blive skrevet. |
|
| |
|
| | {{supercitat1|Luk nu røven.. Jeg har ret, I ved det bare ikke endnu!|Lenin|sine kritikere}} |
|
| |
|
| ==Forvirrende noter== | | ==Forvirrende noter== |
Pas på den knald-røde revolution..
Den Russiske Revolution var faktisk to revolutioner[1]. Hele showet foregik i 1917 i det daværende Rusland, før landet kom til at hedde Sovjetunionen. Selve revolutionen endte med en knald-rød sejr, hvilket kammerat Vladimir Lenin naturligvis var yderst tilfreds med. Zar Nikolaj 2. var dog ikke videre tilfreds med udfaldet. Det var stort set hele den russiske befolkning egentlig heller ikke.
Februar
Det hele startede eftersigende i februar[2], hvor pøblen i Rusland tilsyneladende havde fået nok af zaren. Folket var utilfredse med en massiv hungersnød, samt pinlige nederlag på pinlige nederlag ved fronten under 1. verdenskrig. Men mest utilfredse var folket dog over den massive kulde, der i vintermånederne nåede ned på 20 minusgrader. En utilfredshed i befolkningen som zaren naturligvis ikke kunne forstå, for på hans palads var der jo dejlig varmt, fyldt med mad i køleren og den eneste krig han havde set, var en fredelig - omend ganske alvorlig - sneboldskamp mellem to skoleunger.
I slutningen af februar gik folk så på gaderne i Sankt Petersborg, for at protestere mod zarens rædselregime. Zaren reagerede klogt, ved at hæve samtlige broer i byen for at forhindre oprøret. Desværre for zaren var floderne frosset til is, så pøblen gik bare en tur over vandet. Da de nåede vinterpaldset, begyndte enkelte at kaste med sten. Det blev svaret igen med en maskingeværssalve af zarens loyale kvinder. I mellemtiden var zaren taget et smut mod Polen Tyskland, fordi han havde hørt der var billig kaffe der.
|
|
Fuck it, I'm going to the front!
|
|
|
Zar Nikolaj II om den største bommert i sit liv
|
Tilbage i Petrograd løb zarens kvindebataljon desværre tør for kugler, så de fandt deres hoppyknive frem. Desværre var disse frygtindgydende våben desværre ikke nok til at holde pøblen ude, så de stormede vinterpaladset og begyndte en større omgang gemmeleg. Zaren blev hurtigt opdateret om situationen på hans mobil, og han valgte derfor at abdicere. Pøblen festede hele natten, for nu havde de opnået hvad de ville: det totale anarki!
Mellemtiden
Da pøblen havde fået festet færdig, gik det op for dem, at de jo egentlig ikke havde nogen regering. Derfor tog nogle højreorienterede initiativ til, at starte en såkaldt "provisorisk regering". Formålet var, at nu skulle alle være glade! Alle skulle have mad, alle skulle hjem fra krigen og alle ville få installeret gulvvarme i deres hjem! Alt i alt en hærlig tanke, men desværre havde de fået inviteret Vladimir Lenin med til løjerne.
For Lenin havde satme ikke i sinde at installere gulvvarme! Pengene skulle prioriteres anderledes, så han og de andre bolsjevikker gav den provisoriske regering den kolde skulder. Det blev man ret fornærmede over, ikke mindst fordi Lenin begyndte at plabre løs om Karl Marx og selvejerbønder. Noget som i dén grad forvirrede pøblen, for ville de nu have enten gulvvarme eller lige pludselige retten til at bestemme over dem selv?
|
|
Jord til bønderne! Fred til soldaterne! Arbejde til arbejderne!
|
|
|
Lenin om bolsjevikkernes troværdige valgprogram
|
Oktober
Efter flere måneder fik Lenin overtalt pøblen[3] til, at de naturligvis ikke havde brug for gulvvarme eller noget af det andet lort som de borgerlige ellers præsenterede. Derfor besluttede Lenin og bolsjevikkerne med et solidt bredt flertal i befolkningen[4], selv at gå efter magten i landet. Dette skulle ske i slutningen af oktober, så de kunne nå at få magten og afskaffe den russiske udgave af X Factor inden efterårssæsonen gik ind i de afgørende runder - for at stoppe galskaben i tide!
Om ikke andet fik Lenin og hans røde kammerater endegyldigt overtaget magten i Rusland, og der gik ikke længe før Vinterpaladset endnu engang var omdannet til en gyngende ungkarlhybel. Lenin og bolsjevikkerne besluttede at indføre en eller anden form for kommunisme i landet. Men Marx havde ikke været tilfreds - for de sprang jo et stadie over! Men det var Lenin og kammeraterne ligeglade med. De ville have magt. Nu! Og det fik tog de så.
Efterspil
Udfaldet af revolutionen var en blandet pose bolsjer. Lenin og kameraterne var glade, men resten af befolkningen var desværre ikke videre tilfredse. De var blevet lovet jord, fred, arbejde og mad, men fik ingen af delene. Istedet indførte det nye styre planøkonomi, for at gøre de sure bønder glade. Det lykkedes dog ikke. Så indførte det nye styre et hemmeligt politi, for at stoppe kriminaliteten. Det lykkedes heller ikke, da nogle hvide opportunister startede en halvblodig borgerkrig. Heldigvis blev disse barbarer mod det kommunistiske styre nedslagtet nedkæmpet, og Rusland kunne derfor leve videre i landets bedste interesse. Senere skiftede Rusland så navn til Sovjetunionen. Petrograd skiftede navn til Leningrad, og Lenins død endte med en sand hanekamp mellem Josef Stalin og Trotsky - en kamp som kammerat Stalin vandt ved en bedst-ud-af-tre konkurrence i sten-saks-papir... Og nogle nye blide kapitler i Ruslands historie kunne dermed blive skrevet.
|
|
Luk nu røven.. Jeg har ret, I ved det bare ikke endnu!
|
|
|
Lenin om sine kritikere
|
Forvirrende noter
<references>
- ↑ Eller, det kommer rent faktisk an på så meget.
- ↑ Eller, marts var det faktisk!
- ↑ Trotsky, History of the Russian Revolution, 1932.
- ↑ Trotsky, History of the Russian Revolution, 1932.