|
|
Linje 2: |
Linje 2: |
| Den Tyrolske jodlebjørn, er en underart af den kaukasiske bjørneart; ''Nynnebamserne'' (''Ursus Teddy Melodious''). Jodlebjørnen har fået sit navn, efter dens særprægende parringskaldt, som er en variation af faldende og stigende melodiske toner. | | Den Tyrolske jodlebjørn, er en underart af den kaukasiske bjørneart; ''Nynnebamserne'' (''Ursus Teddy Melodious''). Jodlebjørnen har fået sit navn, efter dens særprægende parringskaldt, som er en variation af faldende og stigende melodiske toner. |
|
| |
|
| Jodlebjørnen er atypisk fra de fleste andre bjørnearter, da den ikke går i hi, men istedet ofte hænger på småbarer og after-ski-restauranter, iklædt kederhosen og tyrolerhat. | | Jodlebjørnen er atypisk fra de fleste andre bjørnearter, da den ikke går i hi, men istedet ofte hænger på småbarer og after-ski-restauranter, iklædt lederhosen og tyrolerhat. |
| | |
| | Jodlebjørnen har siden middelalderen varet udsat for intens jagt, grundet dens særlige underpels, som er hovedbestanddel, i styrtløbstophuer, hvilket har medført, at den har været i stor tilbagegang i mellemeuropa. |
| | I mellemkrigsårene (1920-1936) nød jodlebjørnen stor opmærksomhed, grundet dens sammenlignelighed med tyske herremænd, som på den tid oftest sås i netop lederhosen, tyrolerhat og +50 kilo. |
| | Dette gjorde, at græsrodsbevægelser oprettede særlige jodlebjørne-afdelinger, med det formål, at få bestanden af jodlebjørne i Tyrol, til at stige. |
| | Man forsøgte at efterligne jodlebjørnens parringsbrøl, for at lokke bjørne til særlige avlscentre, en af datidens tyrolere, som havde stor succes, med at brøle, var plattyskeren Herman Göring, som senere fik en omdiskuteret karriere inden for det tyske luftvåben, under anden verdenskrig. |
Versionen fra 2. feb. 2013, 10:16
Tyrolsk jodlebjørn (Ursus Alpinus Broelus)
Den Tyrolske jodlebjørn, er en underart af den kaukasiske bjørneart; Nynnebamserne (Ursus Teddy Melodious). Jodlebjørnen har fået sit navn, efter dens særprægende parringskaldt, som er en variation af faldende og stigende melodiske toner.
Jodlebjørnen er atypisk fra de fleste andre bjørnearter, da den ikke går i hi, men istedet ofte hænger på småbarer og after-ski-restauranter, iklædt lederhosen og tyrolerhat.
Jodlebjørnen har siden middelalderen varet udsat for intens jagt, grundet dens særlige underpels, som er hovedbestanddel, i styrtløbstophuer, hvilket har medført, at den har været i stor tilbagegang i mellemeuropa.
I mellemkrigsårene (1920-1936) nød jodlebjørnen stor opmærksomhed, grundet dens sammenlignelighed med tyske herremænd, som på den tid oftest sås i netop lederhosen, tyrolerhat og +50 kilo.
Dette gjorde, at græsrodsbevægelser oprettede særlige jodlebjørne-afdelinger, med det formål, at få bestanden af jodlebjørne i Tyrol, til at stige.
Man forsøgte at efterligne jodlebjørnens parringsbrøl, for at lokke bjørne til særlige avlscentre, en af datidens tyrolere, som havde stor succes, med at brøle, var plattyskeren Herman Göring, som senere fik en omdiskuteret karriere inden for det tyske luftvåben, under anden verdenskrig.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.