|
|
Linje 49: |
Linje 49: |
| == Cerebrale fodnoter == | | == Cerebrale fodnoter == |
| <references> | | <references> |
| | |
| | [[en:Brain]] |
| | [[zh:脑]] |
| | [[Kategori:Biologi]] |
| | [[Kategori:Anatomi]] |
| | [[Kategori:Ting som normale mennesker ikke fatter en brik af]] |
|
| |
|
| [[de:Gehirn]] | | [[de:Gehirn]] |
| [[en:Brain]] | | [[eo:Cerbo]] |
| [[es:Cerebro]] | | [[es:Cerebro]] |
| [[fi:Aivot]] | | [[fi:Aivot]] |
Linje 57: |
Linje 63: |
| [[he:מוח]] | | [[he:מוח]] |
| [[hu:Unciklopédikus agy]] | | [[hu:Unciklopédikus agy]] |
| | [[id:Otak]] |
| [[it:Cervello]] | | [[it:Cervello]] |
| [[ja:脳]] | | [[ja:脳]] |
| [[ko:뇌]] | | [[ko:뇌]] |
| | [[nl:Hersenen]] |
| [[no:Hjerne]] | | [[no:Hjerne]] |
| [[pl:Mózg]] | | [[pl:Mózg]] |
| | [[pt:Cérebro]] |
| [[ru:Мозг]] | | [[ru:Мозг]] |
| | [[sk:Mozog]] |
| [[sv:Hjärna]] | | [[sv:Hjärna]] |
| [[th:สมอง]] | | [[th:สมอง]] |
| [[zh:脑]] | | [[uk:Мозок]] |
| | [[zh-hk:腦]] |
| [[zh-tw:腦]] | | [[zh-tw:腦]] |
| [[Kategori:Biologi]]
| |
| [[Kategori:Anatomi]]
| |
| [[Kategori:Ting som normale mennesker ikke fatter en brik af]]
| |
Vi bruger kun ti procent af vores hjerne, så hvorfor ikke fyre de tiloversblevne 90 procent af?
Hjernen er den mindst vigtige del af et menneske; den er blot en stor fedtklump.
Går man lidt mere i detaljer, opdager man dog, at denne fedtklump består af flere dele, med hver sin specialiserede funktion.
Hjernens opbygning
Hjernen består af flere dele. Man kan dele disse områder op både fysisk og logisk. Vi foretrækker logisk, da fysisk opdeling ødelægger hjernen, med mindre vi taler om det hvide snit.[1]
Storhjernen
Onde tunger har påstået, at kvinder kun har fire hjerneceller, en til hver kogeplade, men det kan med bestemthed afvises.[2]
Storhjernen er placeret ved siden af lillehjernen, så er den på plads og klar til det, den er bedst til. Her er man nødt til at skelne mellem kvinde- og mandehjerner. De ser fuldstændig ens ud, det er brugen af dem, der er så forskellig. Mens mandens storhjerne udelukkende bruges til at tænke på fodbold og logiske ting, og i heldige situationer også får hjælp til dette fra hypofysen, så benyttes kvinden storhjerne til mange forskellige ting på en gang. Ikke engang et Kinderæg, kan være med her. Næh, der tænkes både på tøj, indretning, børn, veninder og om røven mon er for stor.[3] Der er med andre ord tale om multitasking.[4]
Lillehjernen
Lillehjernen er placeret bagest i hjernekassen. Den er placeret under storhjernen, så vi véd, hvor vi har den. Så igen er det den mindste, der ligger nederst. Og hvad laver lillehjernen så?
Den udglatter dine bevægelser, så din hånd ikke hakker sig hele vejen fra frikadellen på tallerkenen og op til dit beskidte mundtøj. Det bliver en lang, glidende bevægelse af overordentlig skønhed. Motorik kaldes dette fænomen. Motorikken hjælper dig, i hvert fald hvis du følger almindelig takt og tone. Hvis du bare er et almindeligt møgdyr, kan selv den bedste lillehjerne ikke hjælpe dig.
Fugle, pattedyr og delfiner har store lillehjerner.[5] Til gengæld har de små storhjerner. Eller også er det omvendt.[6]
Hypofysen
Tager sig primært af beregning af hypotenusen i forbindelse med trekantområdet lige under bikini-linjen, men står også for opstillingen af hypoteser.
Hjernens funktioner
Når hjernen påvirkes af fornuftige[7] mængder alkohol, vågner hjernen op til dåd og begynder at varetage andre funktioner end blot at sørge for, at du trækker vejret.
Hukommelse
Så vidt jeg husker er hukommelsen beliggende i den bagerste del af hjernen. Derfor kan det være meget svært at finde tingene frem hurtigt. Der er derfor en lille del af hjernen, som indeholder korttidshukommelsen,[8] som tager sig af de ting, vi skal huske på hele tiden, som f.eks. at drikke fornuftige[9] mængder af alkohol, for at holde hjernen i gang.
Der findes også langtidshukommelse, fordi det nogle gange tager lang tid at komme i tanke om noget. Du kender sikkert det, at du ikke lige kan huske et navn:
|
|
Hm, hvem er det nu lige. Det er en politiker. Med kort mørkt hår og overskæg
|
|
|
Dig
|
Der går sikkert et stykke tid, og pludselig er den der:
Fri vilje
Forskerne har endnu ikke helt fundet placeringen af den frie vilje[10] i hjernen. Men man ved, at det er den der styrer resten af hjernen, og det er den, der gør, at du læser denne artikel lige nu. Fantastisk, ikke?[11]
Intelligens
Hjernen varetager en del af intelligensen for kroppen og har typisk kommandoen over denne. Andre organer, såsom fx tarmen eller genitalierne,[12] kan dog overtage kontrollen og må derfor anses for at rangere højere end hjernen, på trods af disse organers lavere intelligens. For at forstå dette fuldt ud, kan det være nødvendigt at kigge på opbygningen af vores samfund.
Drømmefunktionen
Man kan både benytte hjernen til at drømme om dagen og om natten. Hvis du aldrig har haft drømme, kan det være fordi du enten har haft vigtigere ting at gøre, eller at du allerede har alt, man kan drømme om. Din heldige kartoffel!
Selvbevidsthed
Hjernen er klar over at det, at en person opfatter sine egne tanker betyder, at den findes.[13]
Den ved den er til, altså er den.[14] Ved den det ikke, findes den ikke. Dette blev opdaget ved et tilfælde under en brystoperation på toppen af Pamela Anderson.[15]
Cerebrale fodnoter
<references>