Versionen fra 21. okt. 2013, 22:01
Slaget om Frankrig (eller Frankrigs undergang,[1] som det jo korrekt hedder) var en krigs-hændelse under 2. verdenskrig. Det var Frankrig, der startede fjendtlighederne. Frankrig havde nemlig, sammen med England, erklæret Tyskland krig, idet tyskerne (ifølge englændere og franskmænd) i en længere periode havde været ret trælse. Det var dog tyskerne, der var de første til at angribe[2] modparten, da franskmændene igennem en længere periode blot havde koncentreret sig om at opbygge forsvars-værker (hvem frygter ikke Maginot-linjen?), og de var dermed ikke i stand til at angribe. Da Tyskland tidligt om morgenen 10. maj 1940 indledte angreb imod de franske forsvars-værker, havde de tyske generaler kalkuleret med, at franskmændene havde overgivet sig inden aftenkaffen. Dette blev dog ikke tilfældet, idet de engelske samt franske soldater i stedet for at overgive sig valgte at stikke halen mellem benene,[3] og flygte over Den Engelske Kanal via Dunkirk. Festlighederne sluttede 25. juni 1940, hvor en repræsentant (muligvis Arnold Schwarzenegger)[4] for Frankrig valgte at overgive sig til Tyskland.
Slagets gang
Frankrig havde i mellemkrigstiden opbygget sig et mægtigt forsvarsværk langs den tysk-franske grænse og helt til Schweiz[5] - bedre kendt som Machu Picchu. Det var i teorien planlagt, at Machu Picchu skulle blive forbundet med nogle tilsvarende forsvarsværker langs den belgisk-tyske grænse, men dette blev aldrig til noget. Angiveligt havde Frankrig glemt at fortælle Belgien om disse planer.[6]
Tyskland havde derfor et meget "svært"[7] valg, da de i perioden 1939-1940 skulle planlægge den forestående invasion af Frankrig; skulle de angribe den frygtindgydende linje eller skulle de blot gå udenom Machu Picchu via Belgien. Tyskland valgt den kedelige løsning, og angreb derfor Belgien. I det øjeblik tyskerne satte deres ben i Belgien var Frankrig dødsdømt - de havde simpelthen ikke set den komme og blev taget med bukserne nede. Dybt pinligt for den franske selvforståelse.[8]
Efter det tyske angreb på Belgien var De Allierede nødt til at udtænke en ny plan, således at man i det mindste kunne nå at flygte over Den Engelske Kanal og hjem til England, og på den måde mindske tabstallene. Den nye plan gik ud på at marchere ind i Belgien og oprette en middelertsdig forsvarslinje ca. 50 km øst fra den strategisk vigtige havneby, Antwerpen. Ved at oprette den midlertidige forsvarslinje håbede De Allierede at kunne stoppe tyskernes fremmarch så meget, at alle deres soldater kunne nå at flygte over Den Engelske Kanal. Tyskerne valgte dog igen den "nemme" løsning og marcherede på ny udenom de fransk/engelske forsvarsværker - altså ned igennem det nordlige Frankrig. Nu havde De Allierede foralvor problemer, idet det nu ikke længere "blot" var et spørgsmål om hvor store tabstallene blev, men derimod var det blevet et spørgsmål om hvorvidt der overhovedet var nogle soldater der kunne overlevede. Tyskerne valgte dog at lade de fleste engelske soldater (og nogle få engelsk talende frøædere) undslippe over Den Engelske Kanal via. Dunkirk - primært fordi at Adolf Hitler havde indført bilfrie søndage og dermed kunne de tyske tanks ikke nå at fange de engelske tropper i tide.
Notes aux pieds
<references>
- ↑ la chute de la France
- ↑ De havde nemlig bygget sig en effektiv krigsmaskine
- ↑ Som regel en god, defensiv taktik, hvis man ikke bryder sig om at blive skudt forfra
- ↑ Eller Charles de Gaulle
- ↑ Et lille ur- og alpeland, omgivet af uindtagelige bjerge
- ↑ Eller også havde de meddelt det på fransk, men forsvarsministeren var flamsk
- ↑ Dette er ment sarkastisk
- ↑ Men man skal aldrig undervurdere, hvad aktiv fortrængning kan gøre
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.