Versionen fra 6. okt. 2015, 06:55
Icce om jeg Lider den
Uoriginal adfærd, den Herr Andersen!
Livsens Ondskab er en roma roman, en tv-serie, en spillefilm og en række teaterstykker, der handler om en socialt astumpet tolder og en socialt afstumpet bondesøn, samt deres syn på, hvor socialt afstumpede alle andre er.
Kontroverser
Bogen blev oprindeligt skrevet med episke sætninger såsom "Oi-Hoy! Gryntede Grisen," og "Børn er lykkelige, og Dyr og Kvinder, men vi Mennesker er det ikke," og netop formuleringerne er de hovedmistænkte i debatten om, hvorfor selveste Gustav Wied-Selskabet(!) totalt har misforstået en central del af handlingen: de tror[2], at det er Overlærer Clausen der giver Knagsted navnet "Livsens Ondskabskab" [3] og at byen Gammelkøbing faktisk er Roskilde.[4] De læste det sgu nok på Wikipedia inden de dannede selskabet ...
Det du skal sige til din lærer, om:
- Knagsted
At han tydeligvis symboliserer den kristne tankegang om, at de Retfærdige skal findes blandt toldere og farisæere[5]. At han forestiller forfatterens holdninger og generelle syn på et dobbeltmoralistisk burgøjser-samfund. Og sidst, men ikke mindst, at han fremstår som en slags Guds Straf over synderne[6].
- Thummelumsen
Tummelumske Thomsen her, er en psykologisk case. Manden lider tydeligvis af et graverende mindreværdskompleks pga. faderens død (og en solid pukkel), samt et stort behov for at hævde sig ved at vende hjem til gården i triumf. Bonuspoint gives, hvis du henviser til industrialiseringens opgør mellem borgere og bønder.[7]
- Wulfdine
Thomsens umanérligt ærgerlige kusine, Wulfdine, er her din bedste ven! Træk hende som en direkte parallel til vore dages ligestillingsdebat, da hendes skræv bliver foræret til fætteren, uden hendes samtykke. Træd derpå i karaktér, og brug Wulfdine i prostitutionsdebatten specifikt, ved at påpege den litterære kendsgerning, at hun oprigtigt ønsker det liv, hendes far sælger hende til - og pointér derefter, at vore dages skøger sjældent bliver spurgt om deres holdning til sexkøb.[8]
- Overlærer Clausen
Ud over at Knagsted omtaler Clausen som "Idealet", så er Clausen virkeligt et ideal. Manden symboliserer det ærværdige, ærefulde, ophøjede og ædle, der dog samtidigt er utroligt naivt.[9]
Sæt Clausen op som den politiske modsætning over for Knagsted: Den Ædle Tanke (Demokratiet) imod den brovtende Virkelighed (Politikerlede).
Selvtak, for dén standpunktskarakter.
Tekstuelle tilforordninger
- ↑ ... for slet ikke at tale om det slikkede pomadehår. Det ser fand'me klamt ud!
- ↑ jf. http://www.gustavwiedselskabet.dk/p_forfatterskab/romaner.html
- ↑ Hint: det er det ikke, men derimod en kvinde
- ↑ Hvis de selvudnævnte "eksperter" ellers havde læst bind to, "Knagsted", ville de vide, at Gammelkøbing er en FIKTIV provinsby, og at Roskilde optræder med navn(!), samtidig med Gammelkøbings eksistens. Også taler vi slet ikke om, at selv samme bog siger, at Knagsted aldrig har været i Roskilde før han kommer dertil, efter at være flyttet fra Gammelkøbing.
- ↑ Knagsted dækker næsten begge
- ↑ Jf. Konsul Mørch og hunde, der glor dumt
- ↑ Syng gerne Helge Kjærulff-Schmidts revybasker, "Vi er Alle i Samme Båd"
- ↑ Dén smøre giver mindst 1 karakter opad, for at gøre Livsens Ondskab relevant for vore dage
- ↑ Manden stemmer på De radikale
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.