Versionen fra 20. sep. 2009, 21:34
Ja. Den er ganske korrekt dybt nonsensorienteret. Det skal ikke benægtes. Og det var også noget optimistisk herfra... Men kortprosa kan vel også i sig selv betragtes som værende sort. Altså ikke noget forsvar, og kan da frit slettes. Erra humanum est.
--Daimi sep 20. 2009, 15:00 (UTC)
Med mindre Elin er din søster og du har kalkuleret med at en årvågen admin klaskede sortsnak på. Ellers kunne hun jo være noget fra en Nils Malmros-film.
Interessant påpegelse. Jeg har naturligvis skrevet denne artikel fordi een jeg kender som hedder Elin er en 1733 og Dominerende faggotry og derfor hævner jeg mig Jeg er ikke helt med på hvad du siger, men Nils siger mig en papand.
--Daimi sep 20. 2009, 15:15 (UTC)
Det er godt man har Youtube til at forklare hvorledes den konsekvente århusianske opdragelse er årsag til al senere mismod og leddiggang gør, at man hele tiden vil vende tilbage til sin barndom og lave en film om den.
"...og rørende morsom; BAR RØV!" ak ja. I gamle dage mestrede man virkelig at lave lange og uvedkommende trailere... Jeg mener kun at have set At Kende Sandheden og så een eller anden med Anne Louise Hassing, hedder den Kærlighedens Smerte måske? Men Nils er da en komisk lille skikkelse. Jens Albinus' portræt af ham i "Erik Nietzche" kan varmt anbefales.
--Daimi sep 20. 2009, 17:47 (UTC)
Det er lidt sjovt at Nils Malmros på imdb.com kun står krediteret for 11 film ialt. Det er ikke mange. Tænk hvis vi alle skulle gøre vores liv til mesterværker.
Var det ikke noget at skrive en artikel om den syngende lussing. Jeg kan se de har været nødt til at overdubbe voldsscenerne, fordi man har glemt at få en lussing til at synge.
Den Syngende Lussing, jeg er ikke helt sikker på om du mener de(n/m) i videoen dér, eller hvorledes. Men hvis jeg nogensinde bliver musiker, så vil jeg i hvert fald hede Den syngende lussing
--Daimi sep 20. 2009, 18:45 (UTC)
Bare rolig, Daimi. Jeg har ikke glemt vores lille mesterværk, men da vi er nogenlunde enige om indledningen, så tager det pokkers lang tid at finde ud af hvor Jessicka har godt af at tage hen. Jeg kommer til at tænke på et lysbilledeforedrag af Jacob Holdt som hed "Amerikanske billeder" som jeg så sammen med min bedste veninde i min skoletid, som handlede om de fantastiske store kontraster som fandtes i USA. Min veninde skulle på toilettet og fortalte næste morgen hvordan en af de to amerikanske lysbilledemontører havde taget hende på lokummet. Det var amerikanske billeder som ville noget.
Novra... Tænk en gang... Jeg kender godt til de billeder. Og jeg ved også at Lars von Trier viste dem for sine skuespillere inden optagelserne til Dogville eller Manderlay. Jeg vil nok tro at det var sidstnævnte. Da det vel ikke er nogen bevidst dannelsesrejse hun drager ud på, er det jo med at finde ud af hvorfor hun kører hjemme fra.
Men først ligger der jo både dødsscenen, Cedcrick og Amedillo-scenen, fyringsscenen og morscenen
--Daimi sep 20. 2009, 18:55 (UTC)
En klassiker her kunne jo være en form for Land of opportunities, du kender måske teaterforestillingen "Sotrbydrømme?". "Eva hvad skal du i byen? Den er sulten og kold, uden kontrol. Den er gal" (frit oversat Andrew Lloyd Webber/Augustin Magaldi). West Side Story er vel også meget beskrivende.
Men hvad er så Jessicka B.A. Buenos Aires, Big Apple?
--Daimi sep 20. 2009, 20:34 (UTC)
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
