Versionen fra 27. feb. 2007, 13:50
Genren Chick-lit er opfundet til piger, men er ikke altid skrevet AF piger.
nedenstående er et glimrende eksempel, skrevet af forfatteren til denne artikel.
Reverse Sex
Endu engang en mission failed. Just my luck!
Hvad der havde startet som den forjættede girl's night out med tøserne, der skulle ende min sex-tørke på diskotek Absalon var endt i en sørgelig retræte på McKluud's.
Så nu sad jeg og stirrede som en dum gås ud i det tilrøgede lokale og prøvede i min desperation at gøre mig til overfor eventuelle hankønsvæsener. Og så spottede jeg ham. Han sad et par stole fra mig og så ud til at være meget interreseret i skummet på sin halvtømte fadøl.
Han var bleg, småfed, og med hundeagtige våde øjne. På næsen lignede han ham der den franske skuespiller hvis navn jeg aldrig kan huske. En del af mig tænkte ”ok, nu er du fandeme blevet lidt FOR desperat”, men alligevel trak mine fødder mig hen til ham, og min mund begyndte at savle ord ud som en dårlig Kim Schumacher-parodi.
Til at starte med var det lidt som at sidde og snakke med en hund, men da der kom lidt mere synk i hans halvfesne fadøl kom der også mere glid på hans i forhold til hovedet unormalt store mund. Han kørte den halvtamme gentleman-stil helt ud af tangenterne, og jeg må indrømme han var rimeligt charmerende i hans barnlige besoffenhed. Jeg ved ikke om det var sprutten der overtog styringen, eller om min hjerne bare slog fra, men efter hvad der føltes som 10 minutter befandt vi os ude på en regnvåd Istedgade, uden paraply eller regnjakker. Og selvfølgelig er det ikke til at få en taxa på denne tid. Typisk København!
Vi fik kæmpet os igennem regnvåde, mennesketomme gader, jeg gav ham lov til at føle lidt på frugterne, og fik slæbt os op i min lejlighed hvor jeg kørte klichéer af på stribe om at han bare skulle føle sig hjemme, og at jeg ville være straks tilbage. Jesus Christ, jeg har set for mange Hollywoodfilm!
Men trods alt endte vi i min sofa, småliderlige og stangstive, hvor jeg snakkede om mit svin af en ekskæreste, rablede løs om at jeg nød friheden, og fyrede den gamle forholdskliché om at jeg ikke ville binde mig lige foreløbigt. Jeg må have været rimeligt kedelig at høre på, for i næste nu væltede vi ned på gulvet, hev tøjet af hinanden og tog os en tur på futonen. Han var ik ligefrem en super-elsker, men en pik er en pik.
Som jeg egentlig inderst inde havde forventet, var han ikke ligefrem den udholdende type, faktisk var det en utrolig kort fornøjelse. Typisk mænd!
Vi lå og stirrede på hinanden, mens en akavet stilhed spredte sig i rummet. Ved ikke rigtig hvad jeg havde regnet med. Mænd har jo kun sex i hovedet!
Og ganske rigtigt. Få minutter senere lå vi igen og stønnede som dehydrerede cykelryttere. Han svedte som en saunagæst, og jeg var egentlig lidt frastødt af det. Men min underbevidsthed blokerede for min fornuft, og jeg endte faktisk med at nyde det lidt.
Vi lå længe i min seng og vrøvlede om alt mellem himmel og jord, indtil jeg døsede hen. Han var nu meget sød, og inderst inde håbede jeg lidt på der kunne komme mere mellem os.
Men endu engang forfulgte filmklichéerne min færden, og som i en cheesy romantisk b-film var han væk da jeg vågnede.
Mens jeg lå der og gned søvnen ud af mine blodsprængte øjne rumsterede kun en tanke rundt i mit tømmermandsplagede hoved. ”Er jeg dømt til at være evig single, eller hvad sker der?!”...
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.